Direktionens beretning 2008

INTERNATIONAL BAGGRUND FOR DANSK ØKONOMI

Væksten i verdensøkonomien aftog kraftigt i 2008. Nedgangen var især stærk mod slutningen af året i kølvandet på en markant forværring af den finansielle krise, hvor væksten blev negativ i de største industrilande. Internationale økonomiske organisationer forventer, at produktionen i industrilandene samlet set vil falde i 2009, og at en gradvis vending tidligst vil komme mod slutningen af 2009. De dårlige konjunkturer har fået myndighederne i mange lande til at lempe såvel pengepolitikken som finanspolitikken betydeligt.

Den finansielle krise, som begyndte i sommeren 2007, var i første omgang en likviditetskrise, hvor deltagerne på de finansielle markeder tøvede med at låne penge ud til hinanden. Centralbankerne i flere lande forsøgte gennem 2008 at imødegå den stramme likviditet ved at øge lånemulighederne, ved at udvide kredsen af modparter, ved at acceptere et bredere sikkerheds grundlag og ved at forlænge løbetiden for lån. Mangel på dollarlikviditet uden for USA søgtes imødegået gennem bilaterale aftaler mellem den amerikanske centralbank (Federal Reserve) og en række centralbanker, herunder Den Europæiske Centralbank, ECB. I løbet af året blev det klart, at tabene hos flere af verdens store finansielle virksomheder var så voldsomme, at solvensen og den finansielle stabilitet var truet. I september gik investeringsbanken Lehman Brothers konkurs, og det førte til et globalt skred i tilliden til det finansielle system. I mange lande måtte myndighederne med stor hast gennemføre massive redningspakker med garantier for lån og indskud samt statslige kapitalindskud i finansielle virksomheder for at afbøde faldet i tillid og sikre kapacitet til nyudlån i det finansielle system.

Priserne på energi og fødevarer steg i årets første halvdel, men faldt stærkt tilbage i takt med afmatningen i verdensøkonomien. Prisen på en tønde olie var ved årets afslutning faldet til 36 dollar mod 94 dollar ved årets begyndelse og mere end 140 dollar i juli. I USA og euroområdet nåede stigningen i forbrugerpriserne et højdepunkt i sommeren på henholdsvis 5,6 pct. og 4,0 pct. i årlig stigning, men faldt herefter kraftigt tilbage.

ECB satte i juli renten 0,5 procentpoint op til 4,25 pct. på baggrund af højere inflationsforventninger, men nedsatte herefter renten tre gange i løbet af efteråret med i alt 1,75 procentpoint til 2,5 pct. ved årets udgang.

Federal Reserve lempede pengepolitikken kraftigt i 2008. Renten blev sat ned syv gange i løbet af året med i alt 4 procentpoint til 0,25 pct. Rentenedsættelser på i alt 2,25 procentpoint i første halvdel af året afspejlede, at amerikansk økonomi allerede var under afmatning bl.a. som følge af et meget svagt boligmarked.

Under den internationale finanskrise blev renten 8. oktober nedsat med 0,5 procentpoint i den første koordinerede indsats nogensinde mellem centralbankerne i Canada, euroområdet, Schweiz, Sverige og USA.

Generelt betød strammere udlånsvilkår dog, at rentenedsættelser ikke i fuldt omfang nåede frem til forbrugere og virksomheder.

Renten på den toneangivende amerikanske 10-årige statsobligation faldt fra 3,9 pct. primo 2008 til 2,2 pct. ultimo 2008. I Tyskland faldt renten fra 4,2 pct. primo året til 3,0 pct. ultimo året. Både i Tyskland og USA steg renten på disse papirer i løbet af foråret drevet af voksende frygt for vedvarende højere inflation. I 2. halvår faldt renterne som følge af pengepolitiske lempelser, forværrede vækstudsigter og den finansielle krise.

Valutamarkederne var i 2008 karakteriseret ved betydelige udsving i kurserne. Dollar faldt markant over for euro i foråret til i underkanten af 1,60 dollar pr. euro, det laveste niveau i nyere tid. Herefter styrkedes dollaren, og ultimo året var kursen 1,40 dollar pr. euro svarende til et fald på 4 pct. over for euro i forhold til kursen ved begyndelsen af året. Britiske pund faldt til det laveste niveau nogensinde over for euro med en kurs på 0,96 pund pr. euro ved årsskiftet. Finanskrisen førte i efteråret til pres på flere mindre valutaer. Svenske og norske kroner blev fra september og frem svækket til historisk lave niveauer over for euroen.

Dansk Økonomi

Efter en årrække med højkonjunktur bremsede også dansk økonomi kraftigt op i 2008. Den samlede produktion faldt med 1,3 pct. i forhold til året før, jf. tabel 1. Dermed blev 2008 det første år med negativ vækst siden 1993. Afmatningen begyndte som følge af mangel på ledig kapacitet, men blev forstærket af den finansielle krise og de svagere internationale konjunkturer. I 4. kvartal, hvor uroen på de finansielle markeder blev kraftigt øget, forstærkedes nedgangen i økonomien.

På trods af nedgangen i BNP var der stadig betydeligt pres på arbejdsmarkedet, især i første halvdel af året. Ledigheden nåede i august ned på 47.200 personer eller 1,7 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er den laveste ledighedsprocent siden begyndelsen af 1970'erne. Det store pres på arbejdsmarkedet betød, at virksomheder i mange brancher og den offentlige sektor havde problemer med at rekruttere den ønskede arbejdskraft. Presset på arbejdsmarkedet begyndte at aftage mod slutningen af året. Ved årets udgang var ledigheden steget til 2,1 pct.

Lønstigningstakten tiltog i første halvdel af året for derefter at falde i takt med, at de økonomiske udsigter forværredes. For den private sektor som helhed lå den årlige lønstigningstakt på 4,2 pct. i 4. kvartal 2008 mod 4,5 pct. i samme kvartal året før. Lønstigningstakten var året igennem højere end i udlandet.

Inflationen var i december 2,4 pct. år-år målt ved stigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. Inflationen steg gennem første halvdel af året for derefter at aftage. Prisudviklingen hen over året skyldes især de kraftige udsving i priserne på energi og fødevarer. Den indenlandsk markedsbestemte inflation steg i løbet af året og var i december 2,4 pct.

Fremgangen i den indenlandske efterspørgsel aftog i 2008. Privatforbruget bremsede kraftigt op, hvilket bl.a. skal ses i lyset af svækkelsen af forbrugertilliden og det afdæmpede boligmarked. Detailomsætningen og bilsalget faldt i løbet af året. Boligmarkedet svækkedes markant, og såvel priser som antallet af handler faldt. Desuden steg liggetiderne for boliger udbudt til salg betydeligt. Erhvervsinvesteringerne faldt i 2008, hvilket afspejler svækkelsen af virksomhedernes afsætningsmuligheder. Derudover har de finansielle virksomheder skærpet vilkårene for at yde kredit. Stramningerne er primært foretaget gennem rentestigninger og skærpede krav til sikkerhedsstillelse.

Overskuddet på betalingsbalancen steg til 31,2 mia.kr. i 2008 mod 12,0 mia.kr. i 2007. Forbedringen afspejler, at overskuddet på handel med tjenester er forblevet højt, og at de senere års kraftige forringelse af overskuddet på varehandel er ophørt. Desuden er overskuddet på formueindkomst øget mærkbart. Den nominelle effektive kronekurs var ved årets udgang betydeligt højere end niveauet ved årets start. Sammen med den forholdsvis høje lønstigningstakt har det medvirket til at svække konkurrenceevnen.

Overskuddet på de offentlige finanser faldt i 2008 til 3,0 pct. af BNP mod 4,5 pct. af BNP i 2007. Faldet skyldes primært lavere indkomstskatter samt et lavere provenu fra pensionsafkastbeskatningen. Det offentlige forbrug og investeringer steg 0,6 pct. Samlet set var finanspolitikken moderat ekspansiv.

Penge- og valutapolitik

Den danske penge- og valutapolitik er rettet mod at holde kronen stabil over for euro. Som følge af euroområdets lavinflationspolitik skabes herved en ramme for en lav og stabil inflation i Danmark. Den formelle ramme for den danske fastkurspolitik er det europæiske valutasamarbejde, ERM2 (Exchange Rate Mechanism 2). Danmark del tager i samarbejdet med en centralkurs på 7,46038 kroner pr. euro, og udsvingsbåndet for kronekursen er +/- 2,25 pct. i forhold til centralkursen, jf. figur 1. Fastkurspolitikken betyder, at de pengepolitiske renter er reserveret til fastholdelse af kronekursen omkring centralkursen.

kronens kurs over for euro	Figur 1
Anm.: Omvendt skala.

I begyndelsen af året købte Nationalbanken valuta for 8 mia.kr. Kronen blev svækket lidt i de efterfølgende måneder og var i slutningen af april og i begyndelsen af maj en anelse svagere end centralkursen over for euro. Svækkelsen af kronen skyldtes en formindskelse af det korte rentespænd mellem Danmark og euroområdet som følge af uroen på pengemarkederne, der drev skæringsrenten ved ECBs markedsoperationer op. Nationalbanken intervenerede i valutamarkedet i april og maj for 20 mia.kr. for at stabilisere kronen, og satte 16. maj udlånsrenten og renten på indskudsbeviser op fra 4,25 til 4,35 pct. Diskontoen og foliorenten forblev uændret på 4 pct.

I juni, juli og august var der ro omkring den danske krone, og Nationalbanken intervenerede ikke i valutamarkedet. Den 3. juli fulgte Nationalbanken ECB og forhøjede med virkning fra 4. juli de pengepolitiske renter med 0,25 procentpoint. ECB begrundede rentebeslutningen med øget risiko for højere inflation.

Den internationale finansielle krise eskalerede i september og oktober, hvor den danske krone kom under pres. Presset mod kronen kom efter en periode, hvor rentespændet mellem Nationalbankens udlånsrente og ECBs skæringsrente var negativt. For at afbøde presset intervenerede Nationalbanken i valutamarkedet og købte kroner mod valuta for et betydeligt beløb fra slutningen af september til første del af oktober. Det var imidlertid ikke nok til at modvirke presset på kronen, og Nationalbanken forhøjede med virkning fra 8. oktober de pengepolitiske renter. Udlånsrenten og renten på indskudsbeviser blev sat op med 0,4 procentpoint til 5 pct. og diskontoen og foliorenten med 0,25 procentpoint til 4,5 pct. Nationalbanken fortsatte med at intervenere i valutamarkedet for at stabilisere kronekursen efter renteforhøjelsen. Den 8. oktober annoncerede ECB en nedsættelse af minimumsbudrenten med 0,5 procentpoint til 3,75 pct. Samme dag annoncerede ECB endvidere, at tildelingen af likviditet ved de ugentlige auktioner indtil videre ville ske til en fast rente, der svarede til minimumsbudrenten. Tidligere var likviditeten blevet tildelt til en variabel skæringsrente, der mindst kunne være minimumsbudrenten. Det pengepolitiske rentespænd mellem Danmark og euroområdet blev hermed udvidet til 1,25 procentpoint.

Efter en pause fortsatte valutaudstrømningen imidlertid, idet den forstærkede finansielle krise fik investorer til at trække sig ud af mindre valutaer. I slutningen af oktober intervenerede Nationalbanken igen i valutamarkedet for at stabilisere kronen, hvilket bragte det samlede interventionskøb af kroner i september og oktober op på 65 mia.kr. Den 24. oktober satte Nationalbanken udlånsrenten og renten på indskudsbeviser op med yderligere 0,5 procentpoint. Spændet mellem Nationalbankens udlånsrente og ECBs rente blev dermed udvidet til 1,75 procentpoint.

Fra slutningen af oktober blev kronen styrket, og Nationalbanken kunne tilbagekøbe valuta. Den 6. november fulgte Nationalbanken ECB og satte med virkning fra 7. november de pengepolitiske renter ned med 0,5 procentpoint. Den 4. december annoncerede ECB en nedsættelse af renten med 0,75 procentpoint. Nationalbanken nedsatte udlånsrenten og renten på indskudsbeviser med 0,75 procentpoint til 4,25 pct. og diskontoen og foliorenten med 0,5 procentpoint til 3,5 pct. med virkning fra 5. december.

Nationalbanken satte selvstændigt udlånsrenten og renten på indskudsbeviser ned med 0,5 procentpoint til 3,75 pct. 19. december på baggrund af udviklingen på valutamarkedet, hvor Nationalbanken i en periode havde købt valuta. Diskontoen og foliorenten forblev uændret på 3,5 pct. Spændet mellem Nationalbankens udlånsrente og ECBs rente var herefter 1,25 procentpoint. I november og december købte Nationalbanken valuta i markedet for 56 mia.kr.

I hele 2008 solgte Nationalbanken netto valuta i forbindelse med intervention for ca. 20 mia.kr., jf. tabel 2. Valutareserven steg i samme pe riode med 44 mia.kr. til 212 mia.kr. ved udgangen af 2008. På Nationalbankens foranledning optog staten lån i udlandet for 64 mia.kr. for at styrke valutareserven i lyset af den betydelige valutaudstrømning i efter året. Statens udenlandske gæld optages af hensyn til valutareserven, og modværdien i kroner af statens udenlandske låntagning, som placeres på statens konto i Nationalbanken, er ikke tilgængelig til andre formål.

Statens optagelse af indenlandsk gæld oversteg det indenlandske finansieringsbehov med godt 100 mia.kr. hovedsageligt som følge af udstedelse af 30-årige statsobligationer for omkring 90 mia.kr. Staten planlægger, at overfinansieringen i 2008, som er placeret på statens konto i Nationalbanken, anvendes i 2009 til at finansiere kreditpakken til danske penge- og realkreditinstitutter på op til 100 mia.kr.

Pengemarkedet
På grund af stigende bekymring for egne tab og faldende tillid til modparter frøs de globale pengemarkeder mere eller mindre fast i efteråret, hvor finanskrisen eskalerede. Forskellen på renten mellem sikrede og usikrede lån steg kraftigt. For at lette den stramme likviditetssituation gennemførte Nationalbanken, ligesom andre centralbanker, i løbet af 2008 en række midlertidige tiltag, der udvidede bankernes lånemuligheder. Forskellen mellem de usikrede og sikrede pengemarkedsrenter forblev imidlertid høj i såvel euroområdet som Danmark. I efteråret 2008 var der også mangel på kort likviditet i dollar og i euro blandt penge- og realkreditinstitutter i Danmark. Nationalbanken indgik swapaftaler med henholdsvis Federal Reserve og ECB med henblik på at kunne udlåne dollar og euro til de pengepolitiske modparter.

For at genskabe tilliden på de finansielle markeder begyndte vestlige lande at annoncere redningspakker for bankerne i slutningen af september. Lov om finansiel stabilitet, der sikrede alle indskydere og simple kreditorer fuld dækning, blev vedtaget i begyndelsen af oktober.

De vanskelige finansieringsforhold betød, at der i løbet af 2008 var en tendens til, at en bredere kreds af institutter optog lån i Nationalbanken. Set over hele 2008 har penge- og realkreditinstitutterne øget deres låntagning i Nationalbanken.

Penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken blev reduceret med 106 mia.kr. i 2008, jf. tabel 2. Reduktionen af nettostillingen afspejlede sig i en reduktion i beholdningen af indskudsbeviser med 82 mia.kr. og en forøgelse af de pengepolitiske lån i kroner med 24 mia.kr.

Desuden optog penge- og realkreditinstitutterne lån i valuta i Nationalbanken i forbindelse med de indgåede swapaftaler. Ultimo december havde institutterne optaget lån i valuta for 108 mia.kr.

Pengeinstitutternes renter og obligationsrenter
Fra udgangen af 2007 og frem til december 2008, er pengeinstitutternes gennemsnitlige udlånsrenter over for husholdninger og erhverv steget med henholdsvis 0,9 og 0,8 procentpoint, mens indlånsrenterne er steget med henholdsvis 0,3 og 0,6 procentpoint. Pengeinstitutterne har flere gange i løbet af 2008 sat deres udlånsrenter op med henvisning til, at finansieringsomkostningerne på penge- og kapitalmarkederne er steget i forbindelse med den finansielle uro.

De danske obligationsmarkeder har i 2008 også været påvirket af finansuroen. Renterne på realkreditobligationer steg betydeligt i september og oktober, og forskellen til renterne på statsobligationer blev kraftigt udvidet. Efterfølgende er renterne på realkreditobligationer faldet igen, bl.a. som følge af offentliggørelsen af aftalen om finansiel stabilitet på pensionsområdet i Danmark 31. oktober 2008.

Renten på 10-årige statsobligationer faldt fra ca. 4,5 pct. primo 2008 til ca. 3,3 pct. ultimo 2008. Rentespændet over for tilsvarende tyske statsobligationer lå nogenlunde stabilt omkring 0,25 procentpoint fra marts til september og blev herefter udvidet til omkring 0,4 procent point ultimo året. Andre europæiske lande oplevede en endnu stærkere udvidelse af rentespændet over for Tyskland.

Det Indenlandske Finansielle System

Finansiel stabilitet
I løbet af sommeren 2008 viste det sig, at den finansielle krises påvirkning af det danske finansielle system var alvorlig. Nationalbankens midlertidige tiltag, som er beskrevet nedenfor, havde til hensigt at øge likviditeten i markederne. Derudover måtte Nationalbanken flere gange yde støtte til danske pengeinstitutter, som fik likviditetsproblemer. De danske bankers store indlånsunderskud gjorde dem sårbare over for begrænsninger i adgangen til udenlandsk finansiering. Nationalbanken vurderede, at den finansielle stabilitet var truet, idet enkelte bankers likviditetsproblemer kunne påvirke andre bankers adgang til udenlandsk finansiering. Til at begynde med foretog Nationalbanken en konkret vurdering af hver bank, men i løbet af efteråret blev det klart, at der var behov for en generel løsning.

Roskilde Bank
Den 10. juli indgik Nationalbanken aftale med Roskilde Bank om en ubegrænset kreditfacilitet. Aftalen blev indgået efter henvendelse fra Roskilde Banks bestyrelse, der vurderede, at offentliggørelse af en forventning om væsentligt forøgede nedskrivninger ville kunne medføre, at kunderne i massivt omfang ville hæve deres indskud i banken. Aftalen blev bl.a. indgået under betingelse af, at Roskilde Bank skulle arbejde for et helt eller delvist salg af banken. Efter en omfattende salgsproces stod det klart, at ingen ønskede at overtage Roskilde Bank. Hertil kom, at en grundig revision af bankens engagementer havde afdækket betydelige tab, og at banken ikke opfyldte lovens krav om solvens. For at undgå lukning og konkurs indgik Nationalbanken og Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser efter aftale med regeringen 24. august købsaftale om overtagelse af Roskilde Bank. Hensigten var at begrænse den negative effekt på det finansielle system i Danmark. I september blev 21 af Roskilde Banks filialer solgt. Den resterende del af Roskilde Bank er under afvikling.

Folketingets Finansudvalg tiltrådte 27. november en statsgaranti, der sikrer Nationalbanken mod eventuelle tab i forbindelse med overtagelsen og afviklingen af Roskilde Bank.

EBH Bank
Nationalbanken ydede likviditetsstøtte til EBH Bank i september og oktober. Den 13. november meddelte EBH Bank, at bankens solvens var under lovkravet, hvorefter banken blev overtaget af Afviklingsselskabet, jf. nedenfor.

Amagerbanken
Amagerbanken opnåede 3. oktober en kortfristet lånemulighed i Nationalbanken.

Politisk aftale om finansiel stabilitet
Den 10. oktober vedtog Folketinget lov om finansiel stabilitet, hvorved alle indskydere og andre simple kreditorer har fuld dækning for tilgodehavender i pengeinstitutter i Kongeriget Danmark. Med loven blev der oprettet et afviklingsselskab, der, i tilfælde af at et pengeinstitut ikke opfylder lovens solvenskrav, og der ikke kan findes en privatsektorløsning, skyder kapital ind i et nyoprettet datterselskab, som overtager og afvikler pengeinstituttet.

Politisk aftale om finansiel stabilitet på pensionsområdet
Den 31. oktober besluttede Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finanstilsynet og Forsikring og Pension at iværksætte en række initiativer, som skulle forebygge, at selskaberne blev tvunget til at frasælge danske real kreditobligationer.

Lov om statsligt kapitalindskud (kreditpakken)
Loven, der blev vedtaget af Folketinget 3. februar 2009, giver mulighed for, at alle kreditinstitutter med hjemsted i Danmark kan ansøge staten om indskud af hybrid kernekapital. Alle pengeinstitutter, spare- og andelskasser, realkreditinstitutter og Danmarks Skibskredit A/S er omfattet af ordningen.

Nationalbankens midlertidige tiltag
I 2008 udvidede Nationalbanken af flere omgange midlertidigt penge- og realkreditinstitutternes lånemuligheder, foreløbigt til 30. september 2010. I maj åbnede Nationalbanken for belåning af en ny type obligationer, kal det låneobligationer, der kan udstedes af pengeinstitutter i Danmark. For målet var at lette den træge udveksling af likviditet i pengemarkedet. Dis se obligationer kan, når de erhverves af andre penge- og realkreditinstitutter, belånes i Nationalbanken. I de efterfølgende måneder blev situationen gradvist værre, hvilket gjorde det nødvendigt med yderligere tiltag. I september gav Nationalbanken penge- og realkreditinstitutter adgang til at låne på basis af deres overskydende lovmæssige solvens. Afhængig af størrelsen af solvensen er den maksimale låneramme almindeligvis 800 mio.kr. Ved samme lejlighed blev sikkerhedsgrundlaget for penge- og realkreditinstitutternes sædvanlige lån i Nationalbanken udvidet med aktier samt investeringsforeningsbeviser. Endvidere blev det muligt at stille sikkerhed i seniorgæld, dvs. obligationer, som penge- og realkreditinstitutter kan udstede i tilknytning til særligt dækkede obligationer.

Pengeinstitutter
De danske pengeinstitutters indtjening faldt markant i 2008. Nedgangen ventes at fortsætte i 2009. Faldet i indtjeningen kan primært henføres til kursreguleringer og øgede nedskrivninger på udlån og garantier især mod årets slutning. Pengeinstitutternes udlån til indlændinge, ekskl. monetære finansielle institutioner (MFI'er), udgjorde 1.546 mia.kr. ultimo 2008 mod 1.334 mia.kr. ultimo 2007.

I løbet af 2008 er ni danske banker kommet under afvikling, fusioneret med eller blevet overtaget af andre banker.

Realkreditinstitutter
Realkreditinstitutterne havde i 2008 stigende nedskrivninger, men fortsat på et meget lavt niveau. Realkreditinstitutternes samlede udlån til indenlandske husholdninger og virksomheder mv. udgjorde 2.165 mia.kr. ultimo 2008 mod 2.016 mia.kr. ultimo 2007. Afdragsfrie lån udgjorde ved udgangen af 2008 48 pct. af det samlede udlån mod 43 pct. ved udgangen af 2007.

Basel II
I 2008 har kreditinstitutterne opgjort kapitalkravet efter Basel II-reglerne. I forhold til opgørelsen af kreditrisiko medfører Basel II, at de uniforme regler fra Basel I erstattes af mere institutspecifikke regler, hvor risikovægtningen af aktiverne – og dermed kapitalkravet – i større omfang afspejler de risici, som hvert enkelt institut påtager sig. Hovedparten af de danske pengeinstitutter fik et reduceret kapitalkrav ved overgangen til Basel II som følge af de lavere kapitalkrav for engagementer med detailkunder og små og mellemstore virksomheder. Den største reduktion er sket for institutter, der anvender IRB-metoden (Internal Rating Based) til opgørelse af kreditrisici. For at undgå et for stort engangsfald i kreditinstitutternes kapitalkrav er der indført en overgangsordning for institutter på IRB-metoden. Institutterne skal i en overgangsperiode til og med 2009 holde kapital ud over lovens mindstekrav på 8 pct.

Med Basel II skal institutterne opgøre et individuelt solvensbehov på baggrund af deres samlede risici. Solvensbehovet er ikke offentligt, men indberettes til Finanstilsynet, der kan pålægge det enkelte institut at forhøje solvensbehovet.

Anbefalinger fra Financial Stability Forum
Financial Stability Forum (FSF) består af repræsentanter fra nationale og internationale finansielle myndigheder og har til formål at fremme finansiel stabilitet og velfungerende finansielle markeder. FSF præsenterede i april 2008 en rapport med en række anbefalinger på baggrund af den finansielle krise. Nationalbanken og Finanstilsynet afholdt et seminar herom, og der blev i den forbindelse nedsat en gruppe bestående af repræsentanter fra Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, Finanstilsynet og Nationalbanken. Gruppen skal drøfte og gøre status på anbefalinger, FSF har præsenteret, og processen med at implementere konkrete anbefalinger i Danmark. Arbejdet forventes afsluttet inden sommeren 2009.

Betalingsformidling
Betalings- og værdipapirafviklingen i Danmark har indtil videre ikke været påvirket nævneværdigt af den finansielle uro. Det skyldes bl.a., at penge- og realkreditinstitutterne har en betydelig beholdning af værdipapirer og indskudsbeviser, der kan stilles til sikkerhed for afviklingen.

Afviklingen af betalinger via konti i Nationalbanken har i 2008 udvist fortsat vækst målt på antallet af betalinger og på værdien. I 2008 var antallet af betalinger 793.859 svarende til en værdi på 78.799 mia.kr.

Den finansielle uro har på visse dage betydet et rekordstort antal valutahandler til afvikling i det internationale valutaafviklingssystem, CLS. Betalinger relateret til kreditderivater har kunnet afvikles i CLS siden november 2007, men er endnu på et lavt niveau. Dog udløste konkursen i Lehman Brothers samt problemerne i de amerikanske realkreditinstitutter Fannie Mae og Freddie Mac et større antal betalinger til afvikling i CLS. Betalingerne blev dog afviklet på normal vis uden kapacitetsproblemer.

Overvågning
Nationalbanken overvåger den finansielle infrastruktur i Danmark for at fremme en sikker og effektiv afvikling af betalinger og værdipapirhandler.

Sumclearingen
Sumclearingen er det danske system for clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark. Nationalbanken har fulgt afviklingsdisciplinen blandt deltagerne i Sumclearingen gennem en længere periode. I perioden er der konstateret en række henlæggelser af deltagerne på grund af utilstrækkelig reservation af likviditet. Med henvisning til Nationalbankens undersøgelse af afviklingsdisciplinen har Finansrådet forhøjet gebyret for henlæggelse.

Nationalbanken følger sektorens overvejelser angående modernisering af infrastrukturen for detailbetalinger.

Værdipapirafviklingen
I oktober offentliggjorde NASDAQ OMX Nordic Exchange planer om indførelse af en central modpart for aktiehandel på det nordiske marked. Det vil reducere afviklingsrisiciene i dette marked. Den centrale modpart indtræder i de indgåede handler som køber og sælger i forhold til deltagerne. Det vil samtidig betyde, at afviklingskonceptet for det nordiske marked tilpasses den øvrige europæiske udvikling.

VP Securities A/S (VP) har etableret en værdipapircentral i Luxembourg, VP Lux S.à r.l. Formålet er at give danske banker og realkreditinstitutter adgang til at udstede euroobligationer fra et land i euroområdet. Herved opnås, at obligationerne kan belånes i en centralbank i euroområdet. Den 18. december 2008 godkendte ECBs Styrelsesråd VP Lux i henhold til eurolandenes standarder for værdipapircentraler.

Betalingstjenestedirektivet og SEPA
EU-direktivet for betalingstjenester, der blev vedtaget i 2007, skal være gennemført i national lovgivning senest 1. november 2009.

Direktivet udgør det juridiske grundlag for de europæiske bankers arbejde med at etablere et fælles område for eurobetalinger, kaldet SEPA (Single Euro Payments Area). Danmark indgår i SEPA, og siden januar 2008 har danske pengeinstitutter tilbudt kunder at foretage grænseoverskridende overførsler med det nye produkt SEPA Credit Transfers.

Target2 og Target2-Securities
I maj 2008 overgik Danmark til det nye fælleseuropæiske betalingssystem til afvikling af eurobetalinger, Target2. Target2 er et af de største be talingssystemer i verden. De danske deltagere afviklede i 2008 179.182 betalinger i Target2 til en værdi af 5.545 mia.euro.

Som en konsekvens af den øgede grænseoverskridende værdipapirhandel arbejder eurosystemet på at etablere et fælleseuropæisk afviklingssystem for værdipapirer, Target2-Securities. Den danske værdipapircentral har tilkendegivet at ville deltage i Target2-Securities med såvel euro som kroner. Target2-Securities forventes at blive sat i drift i 2013.

Kvotering af swap-referencerenter
Nationalbanken påbegyndte 1. oktober 2008 dagligt at beregne og offentliggøre swap-referencerenter for løbetiderne mellem 2 og 10 år for at udvide antallet af danske referencerenter. Offentliggørelsen foretages på baggrund af daglige indberetninger fra danske og udenlandske pengeinstitutter.

Internationalt monetÆrt samarbejde

Udvidelse af euroområdet
Slovakiet indtrådte 1. januar 2009 i eurosamarbejdet og indførte dermed euroen som valuta. Euroområdet består efter Slovakiets indtrædelse af 16 lande. Med indførelsen af euroen som valuta trådte Slovakiet ud af EUs valutakursmekanisme, ERM2. Deltagerne i ERM2 er herefter Dan mark, Estland, Letland og Litauen. Ændringerne i deltagerkredsen berører ikke vilkårene for den danske krone i ERM2.

Den Internationale Valutafond
Den Internationale Valutafonds, IMFs, arbejde har i de sidste par år været præget af tilpasningen af de 185 medlemslandes indflydelse i organisationen til i højere grad at afspejle landenes betydning i verdensøkonomien, samt af at indføre en ny model for finansieringen af IMFs aktiviteter. De kommende reformer blev vedtaget af IMFs repræsentantskab, Board of Governors, i foråret 2008. De påkrævede ændringer i IMFs vedtægter, Articles of Agreement, afventer nu godkendelse i medlemslandene, før reformerne træder i kraft. Fra dansk side blev godkendelsen fremsendt til IMF 2. oktober 2008.

Den globale finanskrise bragte mod slutningen af 2008 IMF tilbage i fokus i det internationale økonomisk-politiske samarbejde. Drøftelserne i EU og G20 om reformer af det internationale finansielle system viste bred international opbakning til, at IMF skal spille en central rolle i arbejdet med udformningen af en mere effektiv global finansiel arkitektur. IMF indførte i oktober en ny låneadgang, Short-Term Liquidity Facility, der giver lande mulighed for store lån med kort løbetid uden de normale bindende krav til den økonomiske politik. Facili teten sigter særligt på vækstøkonomier med grundlæggende orden i økonomien. Efter flere år med en meget lav udlånsaktivitet har IMF i 4. kvartal 2008 ydet meget store lån til bl.a. Ukraine, Ungarn, Island, Pakistan og Letland til støtte af økonomiske tilpasningsprogram mer.

Swapaftaler med Islands og Letlands centralbanker
Nationalbanken, Norges Bank og Sveriges Riksbank indgik i maj bilate rale aftaler med Seðlabanki Ìslands om at stille euro til rådighed mod islandske kroner, hver for et samlet beløb af 500 mio.euro. Lignende aftaler blev indgået i december mellem Danmarks Nationalbank og Sveriges Riksbank med Latvijas Banka. For Danmarks Nationalbanks vedkommen de omfattede aftalen et samlet beløb af 125 mio.euro for lettiske lats.

Sedler og mØnter

I 2008 faldt værdien af sedler og mønt i omløb fra 61,6 mia.kr. til 61,3 mia.kr. Antallet af cirkulerende sedler steg fra 161 mio. styk i 2007 til 162 mio. styk – det svarer til en stigning på 0,6 pct. Omløbet af 1000-kronesedler er faldet med 2 pct., mens omløbet af de øvrige sedler er steget med 1,2 pct.

I 2008 blev der fundet 517 falske sedler i omløb – en lille stigning i forhold til året før. I international sammenligning er forfalskningen af danske pengesedler dog beskeden.

Nye pengesedler
Nationalbanken offentliggjorde i 2007, at et idéoplæg af kunstneren Karin Birgitte Lund skal danne grundlag for en ny dansk seddelserie. Motiverne er danske broer samt oldtidsfund fra broernes opland. Nationalbanken har i samarbejde med Karin Birgitte Lund videreudviklet idéoplægget i 2008, især med hensyn til afbildningerne af de fem broer. Det bearbejdede idéoplæg blev afleveret til godkendelse i Økonomi- og Erhvervsministeriet i foråret, og 29. maj forelå Den Kgl. Bankkommissærs godkendelse. Der arbejdes nu videre med oplægget med henblik på, at første seddel (50-kronesedlen) kan udsendes i august 2009. Sidste seddel (1000-kronesedlen) forventes udsendt i 2011.

Færøerne og Grønland
Som Kongeriget Danmarks centralbank forsyner Nationalbanken også Færøerne og Grønland med kontanter. Færøerne har siden 1951 haft særlige pengesedler med færøske motiver, men med samme værdi som de danske pengesedler. I 2006 blev der fremsat lovforslag om, at Grønland skal have pengesedler med egne motiver. Loven om pengesedler i Grønland trådte i kraft 1. juni 2007. Miki Jacobsen er udpeget af Landsstyret til at illustrere de grønlandske sedler. Idéoplægget forventes at blive præsenteret for Landsstyret tidligt i 2009 og det forventes, at alle værdierne bliver udsendt samlet i 2011.

Mønter
Nationalbanken rettede i begyndelsen af 2008 henvendelse til Økonomi- og Erhvervsministeriet med forslag om at afskaffe 25-øren, da mønten ikke længere havde nogen selvstændig købekraft. Ministeriet var enig i forslaget, og mønten udgik som betalingsmiddel med virkning fra 1. ok tober. Mønten indløses af Nationalbanken i yderligere 3 år frem til 1. oktober 2011.

I forbindelse med indløsningen af 25-ører er der samtidig kommet mange af de øvrige møntværdier retur. Det har betydet, at der i 2008 ikke er sket den sædvanlige stigning i møntomløbet, tværtimod er der sket en nedgang på 187,9 mio. styk svarende til en værdi af 99,8 mio.kr.

Udsendelsen af temamønter er fortsat i 2008. I begyndelsen af året udsendtes den anden mønt i serien af mønter i anledning af Det Internationale Polarår. Serien blev afsluttet i februar 2009, hvor den tredje og sidste mønt blev udsendt. I serien med skibe som tema blev der udsendt tre mønter, som gengav henholdsvis motorskibet Selandia, vikingeskibet Havhingsten og Kongeskibet Dannebrog.

Statistik

Nationalbanken har forberedt to nye statistikker i løbet af 2008. Udlånsundersøgelsen blev offentliggjort første gang 13. januar 2009 og foretages fremover hvert kvartal. Det er en kvalitativ statistik, baseret på udsagn fra kreditcheferne i de største penge- og realkreditinstitutter om ændringer i udlånspolitikken. Undersøgelsen bidrager med information om faktorer, der har indvirket på udlånspolitikken i det seneste kvartal og tegner samtidig et billede af institutternes forventninger til kreditudviklingen i det kommende kvartal. Udlånsundersøgelsen supplerer dermed den eksisterende kvantitative udlånsstatistik.

Dækningen af værdipapirstatistikområdet udvides med information om ejerkoncentration i danske værdipapirer, med særlig fokus på realkreditobligationer. Offentliggørelsen sker på fondskodeniveau og viser graden af koncentration i ejerfordelingen af de enkelte obligationsserier. Statistikken blev offentliggjort første gang 7. januar 2009 og vil udkomme månedligt.