Tilbage til forsiden

Danmarks møntserie


25-øre


50-øre


1-krone


2-krone


5-krone


10-krone


20-krone


Nye afrundingsregler


Møntomløb


Produktionstal


Gyldige mønter siden 1875


Film om danske mønter


Salg af gamle guldmønter


Danmarks NationalbankQR kode til mobile enheder

20-krone


Billede af 20-kronen med det ændrede bagsidemotiv
20-kronen med det ændrede bagsidemotiv blev sat i omløb 21. august 2003.

Portræt af Dronningen
Den dominerende udsmykning på 20-kronen er et portræt af Dronningen, som det er tradition på de højeste værdier i en dansk møntserie. Portrættet er udarbejdet af billedhugger, professor Mogens Møller og anvendt på mønter præget fra 2001.

Et hjerte
Imellem "Margrethe II" og "Danmarks Dronning" er der et lille hjerte - et såkaldt møntmærke. Møntmærket er et tegn, der viser produktionsstedet, Den Kgl. Mønt. Anvendelsen af hjertet er en århundredgammel tradition, der oprindelig viste, hvilken møntmester og senere hvilket udmøntningssted, der har præget mønten. Møntmærket har ikke længere nogen praktisk betydning, idet der i dag kun er ét udmøntningssted. Nederst på mønten ses møntningsåret.

Det lille rigsvåben på bagsiden
På bagsiden af 20-kronen ses det lille rigsvåben, også kaldet statsvåbenet. Det består af tre løver og ni hjerter under en krone. De tre kronede løver har været brugt af de danske konger i de seneste 800 år. I 1500-tallet blev antallet af hjerter bestemt til at være ni. Hjerterne er måske ikke hjerter, men kan derimod være søblade, der igen kan være afledt af lindeblade. Kronen hviler på fire egeblade, som er med til at forstærke forbindelsen mellem løverne og kronen. Bagsiden af 20-kronen er ligeledes udarbejdet af billedhugger, professor Mogens Møller og anvendt på mønter præget fra 2003.

Tekniske specifikationer
20-kronen er lavet af aluminiumsbronze. Mønten måler 27,0 mm i diameter, vejer 9,3 gram og har en tykkelse på 2,35 mm. Randen er med afbrudt rifling.

Tidligere versioner
Portrættet skiftes fra tid til anden for at være så vellignende og tidssvarende som muligt. I den nuværende møntserie er der tidligere anvendt to andre portrætter af Dronningen, udarbejdet af henholdsvis billedhugger Hanne Varming (anvendt 1989-93) og medaljør Jan Petersen (anvendt 1994-99). Der blev ikke præget almindelige cirkulerende 20-kroner i 2000.

Tidligere versioner af 20-kronen i den nuværende møntserie




Sidst opdateret 06/23/2010
 
Andre har læst
 


Den Kgl. Mønt
Solmarksvej 5
2605 Brøndby
Kontakt os Disclaimer