|
Første skridt i fremstillingen af en mønt er kunstnerens
tegning. Ud fra denne fremstiller kunstneren en voksmodel,
hvor den flade tegning omsættes til et relief.
Herefter fremstilles der en model i silikonegummi, som
igen danner grundlag for ofte flere gipsafstøbninger for
til sidst at ende i en model af hård plastik.
Modellerne er ca. syv gange større end den færdige
mønt. Det er vanskeligt at fremstille modeller, idet
en vellykket model i stor størrelse ikke er ensbetydende
med, at mønten – hvor alle detaljer bliver meget
små – er vellykket. Der må derfor ofte udarbejdes
adskillige udkast til model, før det endelige udseende af
mønten er fundet.
Reduktion
Modellen i hård plastik formindskes til den størrelse,
som den færdige mønt skal have. Selve reduktionen
er meget tidskrævende. Fx tager det 20-24 timer at
reducere en 5-krone.
Processen foregår i en reduktionsmaskine,
hvor en føler aflæser relieffets fordybninger og
forhøjninger på modellen, og via en lille fræser overføres
relieffet til et stålstempel. Dette stempel kaldes for
et originalstempel.
Prægestempel
Ud fra originalstemplet laves de endelige prægestempler.
I modsætning til det flade originalstempel bliver
prægestemplerne gjort konvekse, dvs. at de er højere
på midten end ude i kanten. Når der anvendes et konvekst
stempel til at præge mønter, rammer stemplet
først midten af den metalskive (blanketten), som mønten
præges på. Herefter “flyder“ metallet udad, efterhånden
som stemplet presses ned mod blanketten –
nærmest som en bølge. Resultatet bliver et tydeligt præg
på mønten. Hvis man i stedet prægede med flade
stempler, kunne metallet ikke “flyde“, og præget ville
dermed ikke kunne ses.
Den Kgl. Mønts prægemaskiner
kan præge ca. 700 mønter i minuttet.
|
