|
Nationalbanken får jævnligt forespørgsler om erhvervelse af nye pengesedler, men det har hidtil af praktiske grunde ikke været muligt at imødekomme sådanne ønsker.
Det er imidlertid vurderet, at der er mulighed for at levere pengesedler til samlere ved at benytte den salgsmetode, som anvendes af Den Kgl. Mønt ved salg af mønter.
Danske sedler
Den Kgl. Mønt tilbyder salg af nye og gamle 50-kronesedler.
Færøske sedler
Den Kgl. Mønt tilbyder salg af færøske sedler med pålydende 50-, 100-, 200-, 500- og 1000-kroner.
Sedlerne leveres enkeltvis indlagt i en syrefri plasticlomme, som endvidere indeholder den beskrivelse af den pågældende seddel, som blev uddelt i forbindelse med udsendelsen af sedlen.
Sælges til pålydende
Sedlerne sælges til pålydende værdi. Der er imidlertid et betydeligt administrativt arbejde forbundet med dette salg, og til dækning af disse omkostninger er der fastsat et ekspeditionsgebyr på 200 kr. inkl. moms pr. ekspedition.
Hver ekspedition kan højest omfatte 10 stk. sedler. Hertil kommer de sædvanlige forsendelsesomkostninger ved leveringer fra Den Kgl. Mønt.
Det bemærkes, at man kan spare forsendelsesomkostningerne ved selv at afhente sine bestillinger i Danmarks Nationalbank, Havnegade 5. Hvis man ønsker dette, skal det anføres ved bestillingen.
|