Tilbage til forsiden

Finansiel stabilitet og Nationalbankens rolle


Analyser af finansiel stabilitet


Nationalbankens samarbejde


Regulering


Find regulerings- initiativer


Aktører i regu- leringsprocessen


Nationalbankens holdninger til lovgivning


Find regulerings- initiativer


Betalings- formidling


Danmarks Nationalbank | |QR kode til mobile enheder

Styrkelse af kvalitet, konsistens og transparens af kreditinstitutternes kapitalgrundlag



Overordnet område:Kapitalkrav
  
Konkret tiltag:Styrkelse af kvalitet og kvantitet af kreditinstitutternes kapital
  
Centrale uden-landske aktører:European Banking Authority
Ecofin-Rådet
Europa-Parlamentet
Europa-Kommissionen
Basel Committee on Banking Supervison
  
Status:Forslag til ændring i EU-lovgivning er fremsat
  
Beskrivelse:Basels banktilsynskomite, BCBS, offentliggjorde i december 2010 de nye internationale reguleringsrammer for kreditinstitutter (Basel III). Basel III indeholder bl.a. et krav om styrkelse af kreditinstitutternes kapitalgrundlag, herunder styrkelse af kvalitet og kvantitet af kapital. BCBS's endelige udspil er baseret på BCBS's høringsdokument fra december 2009 og de pressemeddelelser, som BCBS offentliggjorde i juli og september 2010.

BCBS fastlægger minimumskrav for tre kategorier af kapital: Egentlig kernekapital, kernekapital og basiskapital. Kreditinstitutternes basiskapital skal fortsat udgøre mindst 8 pct. af de risikovægtede poster. Kravene til egentlig kernekapital og den samlede kernekapital øges henholdsvis fra 2 pct. til 4,5 pct. og fra 4 til 6 pct. De gældende regler om, at supplerende kapital højst kan udgøre halvdelen af basiskapitalen, og at hybrid kapital højst kan udgøre halvdelen af kernekapitalen, vil blive ophævet. BCBS har desuden opstillet en række kriterier for hver af de tre kategorier af kapital. De nye kriterier indebærer bl.a., at hybrid kapital, som indeholder et incitament for udstederen til at indfri kapitalen (fx i form af rente step-up), ikke længere vil kunne anvendes. Endelig indeholder Basel III en harmonisering af fradragsreglerne, hvorefter fradrag som hovedregel skal fratrækkes den egentlige kernekapital.

I januar 2011 blev BCBS enig om at introducere et krav om, at al kapital skal kunne konverteres til aktiekapital eller nedskrives, hvis kreditinstituttet bliver nødlidende eller modtager statsligt kapitalindskud, der sikrer dens overlevelse.

I juli 2011 offentliggjorde EU-Kommissionen et forslag til forordning om kapital- og likviditetskrav til kreditinstitutter, som skal erstatte de nuværende direktivtekster på området. Krav til styrkelse af kvalitet og kvantitet af kapital er del af forordningen. Kommissionens forslag set i hovedtræk afspejler de reguleringsrammer om kapital, der er indeholdt i Basel III. Kommissionens forslag vil i den kommende tid blive drøftet af Rådet og Europa-Parlamentet. Forordningen vil, når vedtaget af de to europæiske institutioner, være direkte gældende i medlemslandene.

Både BCBS og Kommissionen lægger op til, at implementering af de nye regler begynder i 2013, og at reglerne indfases gradvist. Minimumskapitalkravene skal være fuldt ud implementeret 1. januar 2015. De instrumenter, der ikke opfylder de nye kriterier, skal udfases gradvis over en 10-årig periode. Fradragsreglerne indfases i perioden 2014 til 2018.
  
Papirer:BCBS, december 2009:
Strengthening the resilience of the banking sector

Europa-Kommissionen, februar 2010:
Commission services staff working document: Possible further changes to the Capital Requirements Directive

BCBS, juli 2010:
The Group of Governors and Heads of Supervision reach agreement on Basel Committee capital and liquidity reform package

BCBS, august 2010:
Proposal to ensure the loss absorbency of regulatory capital at the point of non-viability

BCBS, september 2010:
Group of Governors and Heads of Supervision announces higher global minimum capital standards


BCBS, december 2010:
Basel III: A global regulatory framework for more resilient banks and banking systems


BCBS, december 2010:
Results of the comprehensive quantitative impact study

CEBS, december 2010:
Results of the comprehensive quantitative impact study

Europa-Kommissionen, juli 2011:
Proposal for a regulation of the European Parliament and of the Council on prudential requirements for credit institutions and investement firms

Europa-Kommissionen, juli 2011:
Proposal for a Directive of the European Parliament and of the Council on the access to the activity of credit institutions and the prudential supervision of credit institutions and investment firms and amending Directive 2002/87/EC of the European Parliament and of the Council on the supplementary supervision of credit institutions, insurance undertakings and investment firms in a financial conglomerate








Sidst opdateret 12/05/2011
 
Andre har læst
 


Danmarks
Nationalbank
Havnegade 5
1093 København K
Kontakt os Disclaimer