Tilbage til forsiden

Kontakt os


Organisation


Lovgrundlag


Regnskab


Formål


Grundholdninger


Job


Karriereaften i Nationalbanken


Annoncering af indkøb


Foredrag


Test din viden


Konferencer i Nationalbanken


Historiske snapshots


Nationalbankens bygning


Jubilæumsfonden


Nyhavn 18


Mobil adgang til nyheder


RSS feed


Webinfo og privatlivspolitik


Andre websteder


Danmarks Nationalbank | |QR kode til mobile enheder

Karriereaften i Nationalbanken


Årets karriereaften i Nationalbanken blev afholdt 13. oktober 2011. Er du i gang med en økonomuddannelse og interesseret i at høre om jobmuligheder i Nationalbanken? Så har du muligheden for at deltage i Nationalbankens årlige karriereaften for studerende.

Næste års karriereaften planlægges afholdt i oktober 2012. Tilmelding vil fremgå af denne side fra september 2012. Samtidigt offentliggøres temaerne for karriereaftenens workshops. Du kan tilmelde dig nyhedsservice, så får du en mail, når der er noget nyt om de områder, der interesserer dig.

Dette års karriereaften bød på følgende fem workshops:

Finansiel styring: Hvordan placeres en valutareserve på mere end 450 mia. kr.?
Som et væsentligt led i Danmarks fastkurspolitik styrer Nationalbanken en valutareserve, der p.t. udgør mere end 450 mia. kr. Gældskrisen i Europa har aktualiseret behovet for at tænke i mulige placeringer af valutareserven. Skal der placeres i Tyskland eller Grækenland? Hvordan vil du placere mere end 450 mia. kr.?

Statsgældskrise i Europa: Hvordan undgås yderligere spredning?
Finanskrisen har udløst en statsgældskrise i Europa. For første gang i euroens historie har et euroland - Grækenland - været på randen af statsbankerot og flere andre europæiske lande - bl.a. Portugal og Irland - oplever store udfordringer relateret til størrelsen af deres statsgæld. Det har været nødvendigt at indføre vidtgående og kontroversielle økonomisk politiske tiltag af hensyn til den finansielle stabilitet i euroområdet. Der har i den seneste tid været en markant stigende bekymring om holdbarheden af den offentlige gæld i de europæiske økonomier, og risikoen for yderligere spredning til andre sydeuropæiske lande er udtalt. Hvordan opstod statsgældskrisen? Hvilke tiltag har været anvendt/kan anvendes for at undgå yderligere spredning? Hvordan er den europæiske situation sammenlignet med USA's gældsproblemer?

Dansk konjunktur: På vej op eller ned?
'Uden mad og drikke dur helten ikke': Men har vi overhovedet råd til mad og drikke? Eller står det slet ikke så slemt til med dansk økonomi, som man nogle gange hører i medierne? Der kommer for tiden en masse økonomiske nøgletal, der peger i hver sin retning. Nogle nøgletal indikerer, at det atter vil gå frem i dansk økonomi, andre at det vil gå tilbage. Hvad er op og ned? Og hvad med politikernes løfter om økonomiske pakker? Hvordan vil sådanne initiativer påvirke dansk økonomi - og har vi råd? Og kan vi overhovedet gøre noget i lille Danmark, hvis resten af verdensøkonomien står i stampe?

Investoradfærd under finansielle kriser: Hvordan reagerer investorer, når verdens aktiemarkeder er i frit fald?
Med udgangspunkt i konkrete hændelser som fx Lehman Brothers konkurs, tsunamien i Japan og den seneste uro på de finansielle markeder er det blandt andet workshoppens mål at besvare spørgsmålene: Er der et mønster i investorernes adfærd? Hvad sælges og hvad købes under finansielle kriser, og hvem har egentlig det højeste afkast på sine investeringer?

Kort og kontant: Halter Danmark bagud, når det gælder betalingsformidling?
Uden en effektiv betalingsformidling vil økonomien i et land ikke hænge sammen. Hvis alle betalinger pludselig skulle foretages med kontanter - eller endnu mere gammeldags med guld og andre ædelmetaller - ville der blive foretaget væsentlig færre køb og salg af varer og tjenester, bruttonationalproduktet ville falde og arbejdsløsheden stige. At der kan foretages sikre og effektive, herunder meget gerne hurtige, elektroniske betalinger er med andre ord afgørende for den velstand, vi har i dag. I Danmark tager det som hovedregel minimum én dag at gennemføre en dankortbetaling eller netbankoverførsel. Det betyder, at modtageren af en betaling typisk først får pengene sat ind på sin konto dagen efter, betalingen er foretaget. Er det hurtigt, når det via computere og mobiltelefoner er blevet almindeligt at udveksle data med det samme? Hvordan skal en effektiv betalingsformidling i fremtiden se ud?

Spørgsmål?
Har du spørgsmål vedrørende Nationalbankens karriereaften, er du velkommen til at kontakte HR:

Kontakt
Danmarks Nationalbank
Administrationsafdelingen - HR
Havnegade 5
1093 København K
E-mail: hr@nationalbanken.dk






Sidst opdateret 10/14/2011

Faktaboks
Nyhedsservice finder du øverst til venstre, hvor du blot opretter med din e-mail, hvorefter du skal bekræfte dit abonnement fra den mail du modtager fra Nationalbanken.
Se jobopslag
Andre har læst
 


Danmarks
Nationalbank
Havnegade 5
1093 København K
Kontakt os Disclaimer