Prisdannelse i Danmark

Bo William Hansen og Niels Lynggård Hansen, Økonomisk Afdeling

INDLEDNING OG OPSUMMERING

I en lang årrække har Danmark haft en forholdsvis stabil prisudvikling. Siden 1990 har den årlige inflation i gennemsnit været en anelse over 2 pct. I en velfungerende markedsøkonomi indebærer gennemsnitligt stabile priser dog på ingen måde, at alle priser er stabile. Tværtimod giver stigende eller faldende priser signaler om, hvad der er mangel på, og hvad der er meget af. Jo mere stabile priserne i gennemsnit er, jo stærkere er signalværdien i de enkelte prisændringer. Det er årsagen til, at Nationalbanken i lighed med andre centralbanker tilstræber, at priserne i gennemsnit er stabile, men samtidigt er imod kontrol med de enkelte priser, da en sådan kontrol forhindrer prismekanismen i at signalere tegn på mangel eller overflod. Hyppige prisændringer kan således opfattes som et sundhedstegn.

I gennemsnit justeres 17,3 pct. af samtlige danske forbrugerpriser i en given måned. Det viser et studie af de detaljerede priser, som Danmarks Statistik indsamler til beregning af det danske forbrugerprisindeks, jf. Hansen og Hansen (2006). Det er omtrent lige så hyppigt som i euroområdet, mens priserne i USA er mere fleksible.

Disse resultater er på ingen måde kontroversielle i forhold til moderne makroøkonomisk teori og tænkemåde, hvor træghed i prisdannelsen er en standardantagelse. Det spiller en vigtig rolle for inflationsprocessen og for, hvordan en økonomi reagerer, når den udsættes for forskellige typer af stød. Fx vil monetære stød som ændringer i renter og valutakurser alt andet lige have større effekt på den økonomiske aktivitet, når priserne tilpasses langsomt. Trods en omfattende teoretisk litteratur de seneste årtier om pristrægheder på mikroniveau og betydningen heraf for fx pengepolitikkens virkemåde har der været forbavsende få empiriske studier af mikrodata for prisdannelsen, de fleste baseret på et begrænset antal produkter og prisobservationer. Bils og Klenow (2004) er de første til systematisk at analysere detaljerede prisoplysninger bag det amerikanske forbrugerprisindeks og således dække en væsentlig del af husholdningernes udgifter. Tilsvarende analyser er efterfølgende lavet for en række andre lande. I denne artikel beskrives den første analyse af denne type af detaljerede prisoplysninger bag det danske forbrugerprisindeks.

Det anvendte datamateriale dækker perioden 1997-2005 og består af omkring 2,7 mio. månedlige prisobservationer. Materialet afslører betydelige forskelle på tværs af sektorer og produkter med hensyn til frekvensen og størrelsen på prisændringerne. Priserne på uforarbejdede fødevarer og energi er klart de mest fleksible med prisændringer på i gennemsnit omkring halvdelen af alle produkter i løbet af en måned. For forarbejdede fødevarer, industrivarer og tjenesteydelser ændres kun omkring 10 pct. af priserne hver måned. I knap 40 pct. af de tilfælde, hvor en pris ændres, er der tale om en nedsættelse, så priserne synes ikke meget mere træge nedadtil end opadtil. For en række produkter justeres priserne med faste intervaller eller i typiske måneder fx i forbindelse med udsalg, mens de for andre produkter ikke følger noget tydeligt tidsmønster. Generelt er prisændringerne store sammenlignet med de inflationstakter, man kan observere ud fra de aggregerede prisindeks, og prisnedsættelserne er typisk lidt større end prisforhøjelserne.

Betydningen af disse resultater for inflationsprocessen er analyseret ved simple korrelationsanalyser. De viser, at den aggregerede inflation er positivt (negativt) korreleret med andelen af prisforøgelser (prisnedsættelser), mens inflationen ikke forekommer at være korreleret med størrelsen på prisændringerne.

DATA OG METODE

Danmarks Statistik indsamler månedligt omkring 25.000 priser til beregning af det danske forbrugerprisindeks. Hovedparten af de indsamlede priser kan henføres til et specifikt produkt i en specifik butik på et bestemt tidspunkt, men på grund af statistisk fortrolighed kan vi hverken identificere butikkernes navn eller beliggenhed.

Figur 1 viser eksempler på individuelle prisserier, valgt ud fra deres typiske mønster. Prisdannelsen er tydeligvis meget forskellig og den gennemsnitlige længde af perioden mellem to prisændringer – også kaldet varigheden for en pris – varierer betydeligt på tværs af produkter. Prisen på bananer ændres hyppigt, normalt mindst én gang i en måned. Prisen på andre typer af fødevarer varierer derimod langt mere sjældent som i dette tilfælde prisen på salt. Hyppigheden og størrelsen på prisændringer er i høj grad relateret til typen af produkter. Bananer kan – i modsætning til fx salt – ikke tåle at ligge på lager længe, og de hyppige prisændringer kan ses som forsøg på at sælge varen før sidste salgsdag. Prisforløbet for el-kedler er et andet eksempel på, at visse priser ændres sjældent, men også på mærkbar tilpasning af prisniveauet, når fx der kommer en ny model til salg i butikkerne, foruden temporære nedsættelser i forbindelse med udsalg. Prisen på mange typer af tjenester, som her en herreklipning, ændres også normalt sjældent og ofte på bestemte tidspunkter af året.

Datasættet har generelt en høj kvalitet og er velegnet til vores analyse. Af forskellige årsager blev lidt over 100.000 prisobservationer fjernet, hvoraf hovedparten er såkaldte administrerede priser, dvs. priser som er underlagt en høj grad af offentlig regulering (fx offentlig transport og børnepasning). Det skyldes, at vi kun er interesserede i at analysere den markedsbestemte prisdannelse.

For at gøre studiet sammenligneligt med lignende studier i andre lande opdeles data i fem relativt homogene produktgrupper, nemlig 1) uforarbejdede fødevarer, 2) forarbejdede fødevarer inkl. alkohol og tobak, 3) energi, 4) industrivarer ekskl. energi og 5) tjenesteydelser.

I analysen fokuseres på frekvensen og størrelsen på prisændringerne og disses samvariation med den aggregerede inflation. Til det formål opstilles aggregerede statistiske mål, hvor frekvensen henholdsvis størrelsen på prisændringerne først opgøres for hver produktkategori som simple gennemsnit, hvorefter de aggregerede størrelser beregnes som vægtede gennemsnit ved hjælp af officielle HICP-vægte offentliggjort af Danmarks Statistik. På det mest detaljerede niveau er der omkring 450 produktkategorier, som hver har en vægt tilknyttet.

Det rensede datasæt udgør omkring 85 pct. af HICPs vægtgrundlag, jf. tabel 1. Især vægten på tjenester er reduceret, hvilket afspejler at hovedparten af de administrerede priser ligger i denne gruppe. Antalsmæssigt er uforarbejdede fødevarer klart overrepræsenterede og udgør 25 pct. af alle observationer i datasættet trods en vægt på kun 7 pct. (6,0/85,2).

HVOR OFTE ÆNDRES PRISERNE?

I gennemsnit ændres 17,3 pct. af priserne i en given måned – 10,2 pct. af priserne sættes op, og 7,1 pct. sættes ned, jf. figur 2. Derved er omkring 40 pct. af alle prisændringer nedsættelser, så priserne synes ikke meget mere træge nedadtil end opadtil.

Frekvensen af prisforhøjelser og -nedsættelser varierer betydeligt på tværs af produktkategorier. Priserne på energi og uforarbejdede fødevarer er klart de mest fleksible, og i alt ændres mere end halvdelen af energipriserne månedligt. Det stemmer fint overens med, at disse to komponenter også er de mest volatile på aggregeret niveau, hvor man typisk udelader dem i beregningen af kerneinflationen. Energikomponenten er sammensat af produkter, hvor prisen ændres flere gange i løbet af en måned, fx benzin ved en tankstation, og andre produkter, hvor prisen ændres sjældent, fx fjernvarme, hvor prisen typisk ændres årligt. Blandt uforarbejdede fødevarer er især frugt- og grøntsagspriser meget fleksible, fx ændres 92,7 pct. af de indsamlede bananpriser månedligt, jf. ovenfor.

Den højeste grad af prisstivhed observeres for tjenesteydelser, tæt efterfulgt af forarbejdede fødevarer og industrivarer. For tjenesteydelser nedsættes kun 2,2 pct. af priserne i gennemsnit pr. måned, svarende til en fjerdedel af alle prisændringer på tjenester. Dykker man ned i de underliggende tjenesteposter viser det sig, at specielt restaurantpriser stort set aldrig nedsættes. Kun 0,2 pct. af priserne på en kop kaffe nedsættes fra den ene måned til den næste. Dette mønster afspejler antageligt, at produktionen af tjenester er meget arbejdskraftintensiv, så træghed i løndannelsen afspejler sig i prisdannelsen.

Andelen af priser, som ændres i en given måned, varierer i et vist omfang over tid, og prisbevægelserne på nogle produkter synes at følge et sæsonmønster. Det gælder fx mange uforarbejdede fødevarer, som er følsomme over for vejrlig og årstid, ligesom priserne på en del industrivarer, fx beklædning, påvirkes af regelmæssige udsalg. For andre produkter som fx forsikring, fjernvarme eller elektricitet ændres priserne kun på bestemte tidspunkter. Andelen af prisændringer i en given måned kan også være påvirket af ændringer i indirekte skatter. Det var tydeligt i forbindelse med grænsehandelspakken, som trådte i kraft 1. oktober 2003, hvor afgiftsnedsættelser på spiritus og cigaretter førte til mærkbare prisfald i samme måned på disse produkter.

STØRRELSEN PÅ PRISÆNDRINGERNE

Figur 3 viser, at prisændringerne i gennemsnit har en betydelig størrelse.^[1] Den typiske prisforhøjelse er på 12,3 pct., og størrelsen på prisnedsættelser ligger endnu højere, nemlig på 15,6 pct. Det er klart større end de inflationsrater, man kan observere ud fra de aggregerede prisindeks.

Prisændringer er størst for uforarbejdede fødevarer. Det er ikke overraskende i lyset af, at disse er forgængelige varer, hvor udbuddet er påvirket af vejr og sæson. Samtidig er priselasticiteten formentlig lille på disse fødevarer – så skal fx et parti bananer sælges inden ugens udgang, kan det være nødvendigt at sætte prisen et godt stykke ned. De mindste prisændringer er for energi. Det afspejler såvel de hyppige, moderate prisændringer på benzin ved standeren og de årlige justeringer af prisen på fx fjernvarme og el.

Fordelingen af prisændringernes størrelse er vist i figur 4. Størstedelen af fordelingen er placeret til højre for nulpunktet, da priserne som nævnt ovenfor lidt oftere sættes op end ned. Det er især tydeligt for tjenesteydelser, hvor andelen af prisnedsættelser er mindst.

Det er åbenlyst, at der er markante forskelle i fordelingerne på tværs af produktgrupperne. For uforarbejdede fødevarer er fordelingen næsten symmetrisk omkring nulpunktet med mange store prisændringer og næsten ingen prisændringer under 5 pct. På energi er næsten samtlige prisændringer mindre end 10 pct., mens prisændringer på industrivarer er mere spredte med en vis andel af meget store pristilpasninger.

Størrelsen på prisændringerne har ikke et tilsvarende tydeligt sæsonmønster som frekvensen. Det tydeligste tegn på sæsonvariation er for industrivarer, hvor sommer- og vinterudsalget i detailhandlen giver anledning til store prisnedsættelser.

HVAD DRIVER INFLATIONEN – HYPPIGHEDEN ELLER STØRRELSEN AF PRISÆNDRINGERNE?

Både frekvensen og størrelsen af prisændringer varierer betydeligt. På den baggrund er det interessant at undersøge, om der en sammenhæng mellem disse mikrobaserede observationer og udviklingen i inflation på aggregeret niveau.

For at opnå et førstehåndsindtryk af samvariationen mellem aggregeret inflation og frekvensen og størrelsen af prisændringer sammenligner vi år-til-år inflationstakter med 12-måneders glidende gennemsnit af frekvensen og størrelsen af prisforhøjelser og -nedsættelser, jf. figur 5.

Stigningen i den samlede inflation i 1999 fra 1 til 3 pct. var synligt forbundet med en stigning i frekvensen af prisforhøjelser og en nedgang i frekvensen af prisfald. Det peger på, at stigningen i inflationen i 1999 var drevet af en større relativ andel af prisstigninger. Derimod bidrager udviklingen i størrelsen på prisændringerne ikke til at forklare opgangen i inflationstakten, i og med størrelsen af prisforhøjelser i løbet af det samme år aftog en anelse, samtidig med at størrelsen på prisnedsættelserne gik i vejret. En tilsvarende historie er gældende for udviklingen i inflationen fra 2003 til 2005. Her synes faldet i inflationen i 2003 at være forbundet med en lavere andel af prisstigninger relativt til prisfald, mens størrelsen af prisstigninger og -fald over samme periode igen gik i " forkert" retning i forhold til at forklare inflationsudviklingen. Tendensen til, at inflationen drives af frekvensen på prisændringer og ikke af størrelsen, forekommer endnu tydeligere, når man ser på de enkelte produktkategorier, da de beregnede frekvenser og størrelser for det samlede datasæt dækker over betydelig heterogenitet.

For at få et mere præcist billede af denne samvariation, ser vi på krydsplot af måned-til-måned aggregerede prisstigningstakter på produktkategorier på den ene side og frekvens henholdsvis størrelse af prisstigninger/prisfald på den anden side. Generelt bekræfter det, at frekvensen af både prisstigninger og -fald er korreleret med måned-til-måned inflationsraterne og med rigtigt fortegn. Omvendt er korrelationerne mellem størrelse og måned-til-måned inflation meget små. I figur 6 er dette vist for uforarbejdede fødevarer, hvor sammenhængen er mest tydelig, men den holder også for de andre produktkategorier med industrialiserede varer ekskl. energi som en undtagelse.

PRISDANNELSEN I DANMARK I FORHOLD TIL EUROOMRÅDET OG USA

Prisdannelsen i USA og euroområdet er analyseret af henholdsvis Bils og Klenow (2004) og Dhyne et. al. (2005).^[2] Den undersøgte periode i de to analyser er ikke helt magen til vores, men alle studier refererer til perioder med lav inflation.

Figur 7 viser frekvensen af prisændringer i Danmark, euroområdet og USA på tværs af produktkategorier. For klarere at synliggøre forskellene inden for de kategorier, hvor priserne ikke ændres så ofte, er de volatile grupper uforarbejdede fødevarer og energi ikke medtaget. Som nævnt tidligere fjernes disse to komponenter typisk ved opstilling af kerneinflationen. Som udgangspunkt er der ikke nogen væsentlig grund til at tro, at prisdannelsen på forgængelige fødevarer adskiller sig markant fra land til land, hvilket da heller ikke er tilfældet. Derimod skal man ved sammenligning af prisdannelsen i energisektoren på tværs af lande være opmærksom på, at mens prisen på benzin varierer betragteligt i de fleste lande, kan der fx være stor forskel på længden af de priskontrakter, forbrugeren møder i forbindelse med levering af el, gas og fjernvarme. Derudover kan der være stor forskel fra land til land på andelen af borgere, der har fjernvarme henholdsvis oliefyr.

Frekvensen af prisændringer på forarbejdede fødevarer og tjenesteydelser er en anelse større i Danmark end i euroområdet, mens hyppigheden af prisændringer på industrivarer er marginalt lavere herhjemme. I USA justeres priserne i de tre kategorier en del oftere, fx er andelen af månedlige prisændringer på industrivarer og tjenesteydelser mere end dobbelt så høj som i de to andre områder. Det er en bemærkelsesværdig forskel, som ikke alene lader sig forklare af, at de aggregerede månedlige inflationstakter i USA også generelt lå lidt højere i den analyserede periode. Den større prisstivhed blandt europæiske forbrugerpriser kan afspejle en højere grad af regulering på arbejds- og produktmarkederne end i USA. Hvis udviklingen i europæiske lønninger og øvrige omkostninger således er mere træg, kan det medvirke til en mere rigid prisdannelse.

LITTERATUR

Bils, M. og P. J. Klenow (2004), Some Evidence on the Importance of Sticky Prices, Journal of Political Economy, vol. 112, no. 5, pp. 947-985.

Dhyne, E., L. J. Alvarez, H. Le Bihan, G. Veronese, D. Dias, J. Hoffmann, N. Jonker, P. Lünnemann, F. Rumler and J. Vilmunen (2005), Price Setting in the Euro Area: Some Stylised Facts from Individual Consumer Price Data, ECB Working Paper no. 524.

Hansen, B. W. og N. L. Hansen (2006), Price Setting Behaviour in Denmark – A Study of CPI Micro Data 1997-2005, Danmarks Nationalbank, Working Paper no. 39.