Ændringer af de pengepolitiske instrumenter

Baggrund

Danmarks Nationalbank gennemfører med virkning fra den 21. juni 1999 en række ændringer af de pengepolitiske instrumenter. Ændringerne vedrører ikke de overordnede rammer for udførelsen af pengepolitikken, der i sin nuværende form har været i kraft siden 1992. Der er navnlig tale om en tilpasning af vilkårene for sikkerhedsstillelse i forbindelse med lån i Nationalbanken til international praksis på området og heraf afledte ændringer af mere teknisk karakter.

De pengepolitiske instrumenter – overordnede rammer

Nationalbankens pengepolitiske instrumenter bruges i det følgende som en fællesbetegnelse for de faciliteter, Nationalbanken normalt anvender til at styre og forrente mellemværender med de pengepolitiske modparter.

Pengepolitikken gennemføres via Nationalbankens fastsættelse af renten på de pengepolitiske mellemværender, der består af

• indskud på foliokonti på dag-til-dag basis
• 14-dages forretninger, hvor modparterne enten låner i Nationalbanken mod sikkerhed i værdipapirer (pengepolitiske lån) eller placerer ved at købe indskudsbeviser.

Nettostillingen over for Nationalbanken defineres som summen af modparternes samlede folioindeståender og indskudsbevisbeholdning fratrukket de samlede pengepolitiske lån.

Den samlede nettostilling er set fra modparternes synspunkt bestemt udefra og påvirkes først og fremmest af Nationalbankens køb og salg af valuta. På kort sigt kan statens nettobetalinger i kroner medføre betydelige udsving i nettostillingen. Maastricht-traktatens forbud mod monetær finansiering af statslige underskud sikrer, i kombination med en aftale mellem regeringen og Nationalbanken om fordelingen af statens låntagning i kroner og fremmed valuta, at statens indenlandske låntagning inden for året neutraliserer statsfinansernes virkning på nettostillingen. Andre faktorer, herunder forskydninger i seddel- og møntomløbet, påvirker også nettostillingen, men beløbsmæssigt er effekten herfra beskeden.

Indskud på foliokonti i Nationalbanken er likviditet i snæver forstand, idet modparterne på eget initiativ umiddelbart kan anvende indeståenderne som betalingsmiddel. I det følgende anvendes begrebet likviditet synonymt med modparternes folioindeståender.

Nationalbanken åbner fast en gang om ugen for indgåelsen af 14-dages forretninger, hvor modparterne til samme rente har mulighed for at låne eller placere i Nationalbanken, og dermed holde tilstrækkelig likviditet til at håndtere de forventede likviditetsudsving en uge frem. Individuelle likviditetsbehov må udlignes i pengemarkedet, da Nationalbanken ikke tillader modparterne at være i overtræk på deres foliokonti ved afslutningen af det pengepolitiske døgn kl. 15.30. Inden for dagen tillades overtræk mod sikkerhed (intradag-kredit) som led i betalingsformidlingen. Ved overtræk inden for dagen beregnes ingen rente.

Nationalbanken modvirker større forskydninger i likviditeten uden for de faste operationer ved ekstraordinære operationer i indskudsbeviser. Tilførsel af likviditet sker ved, at Nationalbanken tilbyder tilbagekøb af indskudsbeviser. Opsugning af likviditet sker ved ekstraordinære salg af indskudsbeviser.

Modparternes mulighed for at få tilført likviditet uden for de ordinære operationer ved tilbagesalg af indskudsbeviser indebærer, at modparterne, set under ét, altid vil holde en vis mængde indskudsbeviser, selv om nettostillingen er negativ. Det kan modparterne gøre uden omkostninger, da renten på indskudsbeviser svarer til renten på udlån. Der er således et vist element af balanceoppustning indbygget i det danske instrumentsæt, idet en given nettostilling typisk vil være sammensat af betydelige bruttomellemværender på aktiv- og på passivsiden af Nationalbankens balance.

Konstruktionen medfører, at et skift i modparternes nettostilling fra gæld til tilgodehavende i Nationalbanken eller omvendt ikke påvirker renten på pengemarkedet.

Modparterne vil normalt frit kunne sammensætte nettostillingen gennem anvendelsen af Nationalbankens pengepolitiske instrumenter ²⁾. Dermed er fastsættelse af de officielle renter det centrale pengepolitiske styringsinstrument. Mængdemæssig styring af likviditeten spiller under normale omstændigheder ingen rolle i pengepolitikken. Det danske system er dermed relativt liberalt set i internationalt perspektiv.

Inden for rammerne af det nuværende regelsæt kan Nationalbanken dog erstatte den almindelige brug af instrumenterne med mængdemæssig styring af likviditeten, hvis det findes nødvendigt af penge- og valutapolitiske hensyn. Anvendelsen af kvantitative begrænsninger på modparternes adgang til likviditet i Nationalbanken anvendes kun yderst sjældent. Sidste gang det skete var i 1993 i forbindelse med krisen i det europæiske valutasamarbejde EMS.

De officielle renter
Indskud på folio forrentes med foliorenten, der siden 1992 har svaret til diskontoen. Ændringer af diskontoen er et signal om en generel ændring i renteniveauet. Pengeinstitutternes ind- og udlånsrenter over for kunder følger normalt udviklingen i diskontoen.

Foliorenten udgør under normale forhold bunden for dag-til-dag renten på pengemarkedet, da indskud i Nationalbanken for den enkelte modpart altid er et alternativ til udlån i pengemarkedet. Udviklingen i dag-til-dag renten påvirkes primært af udsving i de samlede folioindeståender, men der er også en teknisk effekt fra Nationalbankens instrumenter. Der er i princippet ingen overgrænse for dag-til-dag renten i det danske system. Nationalbankens forpligtelse til at sikre, at systemlikviditeten aldrig bliver negativ, lægger dog i praksis indirekte et loft over dag-til-dag renten.

Under normale forhold er den afgørende rentesats udlåns- og indskudsbevisrenten. Ændringer i denne rente udtrykker Nationalbankens intentioner for udviklingen i pengemarkedsrenterne.

Udlåns- og indskudsbevisrenten er altid højere end diskontoen, men spændet varierer noget, uden at der i øvrigt er faste regler for spændets størrelse.

Ændringerne af de pengepolitiske instrumenter

Med virkning fra den 21. juni 1999 ændres de pengepolitiske instrumenter på en række områder. Ændringerne vedrører ikke de overordnede systemmæssige rammer, men har mere karakter af tekniske tilpasninger.

Ændringerne indebærer, at sikkerhedsgrundlaget for modparternes pengepolitiske lån i Nationalbanken udvides med realkreditobligationer og visse andre obligationer. For at kunne håndtere det udvidede sikkerhedsgrundlag omlægges de pengepolitiske udlån fra genkøbsforretninger til udlån mod sikkerhed. I økonomisk forstand er der ingen forskel på de to typer af transaktioner, men omlægningen til udlån mod sikkerhed giver en række praktiske og administrative fordele.

Omlægningen fra genkøbsforretninger til udlån mod sikkerhed har gjort det muligt at afvikle de pengepolitiske lån med umiddelbar likviditetsvirkning. Udlånsforretningerne, der tidligere blev indgået torsdag med valør fredag, flyttes som konsekvens heraf til fredag.

Renten på pengepolitiske lån i Nationalbanken, der tidligere hed renten på genkøbsforretninger, vil fremover hedde Nationalbankens udlånsrente.

Omlægningen af udlånsforretningerne indebærer endvidere, at modparternes sikkerhedsstillelse i forbindelse med pengepolitiske lån, lån til kontantdepoter og intradag-kredit kan samles i en fælles sikkerhedspulje, såkaldt pooling, idet Nationalbankens lån til modparterne inden for dagen og lån i forbindelse med kontantdepoter i forvejen gennemføres som udlån mod sikkerhed i værdipapirer. Indskudsbeviser vil fortsat kun kunne anvendes som sikkerhed for intradag-kredit. Overgangen til pooling vil gøre modparternes sikkerhedsstillelse i Nationalbanken væsentlig mere smidig.

Der indføres samtidig fælles retningslinier for Nationalbankens beregning af belåningsværdien af værdipapirer til brug for kronekredit i forbindelse med pengepolitiske lån, intradag kredit og lån til kontantdepoter. Det får som praktisk konsekvens, at modparterne i forbindelse med pengepolitiske lån i Nationalbanken ikke længere kan belåne den fulde markedsværdi af de bagvedliggende obligationer. Fremover vil belåningsprocenten være under 100 og afhænge af markedsrisikoen på de værdipapirer, der anvendes som sikkerhed.

Uafhængigt af ændringerne i vilkårene for sikkerhedsstillelse i Nationalbanken udvides modpartskredsen til også at omfatte realkreditinstitutter.

Som følge af udvidelsen af sikkerhedsgrundlaget indføres et loft for indskud på foliokonti i Nationalbanken ved dagens slutning. Ved overskridelse af det individuelle loft konverterer Nationalbanken automatisk overskydende beløb til indskudsbeviser. Konverteringen vil dog kun finde sted i de tilfælde, hvor det samlede loft for de pengepolitiske modparter under ét er overskredet.

De pengepolitiske instrumenter efter omlægningen

Modparter
De pengepolitiske modparter er

• pengeinstitutter med tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed efter bank- og sparekasseloven
• realkreditinstitutter med tilladelse til at drive realkreditvirksomhed efter realkreditloven
• filialer i Danmark af kreditinstitutter fra andre EU-lande eller lande, som EU har indgået samarbejdsaftale med, der driver pengeinstitutvirksomhed som defineret i bank- og sparekasseloven eller realkreditvirksomhed som defineret i realkreditloven.

Efter udvidelsen af modpartskredsen med realkreditinstitutter skønnes antallet af modparter at blive knap 160. Kun en mindre del af modparterne indgår regelmæssigt 14-dages forretninger med Nationalbanken.

Foliorammer
Som led i udvidelsen af sikkerhedsgrundlaget indføres for hver modpart et loft for det daglige indestående på foliokontoen ved dagens slutning. Loftet skal medvirke til, at modparterne i en situation med optræk til valutauro ikke på eget initiativ kan mobilisere en likviditetsreserve, som kan bruges til spekulation mod den danske krone. De individuelle rammer fastsættes af Nationalbanken under hensyntagen til modpartens kapitalgrundlag og aktivitet i pengemarkedet. Rammerne fastsættes som udgangspunkt for en ubegrænset periode.

Modparternes samlede ramme er summen af de individuelle rammer. Den samlede ramme er fastsat til godt 20 mia.kr. Ved overskridelse af de individuelle rammer overfører Nationalbanken automatisk overskydende beløb til modpartens indskudsbeviskonto. Nationalbankens salg af indskudsbeviser i forbindelse med rammeoverskridelser vil altid ske i det indskudsbevis, der på dagen for overskridelsen har den længste restløbetid.

Individuelle rammeoverskridelser effektueres dog kun i de tilfælde, hvor modparternes samlede ramme er overskredet. Dette vil i praksis ske yderst sjældent, og Nationalbanken vil i situationer, hvor en rammeoverskridelse kan forudses, normalt på forhånd tilbyde salg af indskudsbeviser, så konverteringer undgås.

Som hjælp til modparternes likviditetsplanlægning udsender Nationalbanken den næstsidste bankdag i hver måned skøn over statens forventede indenlandske bruttofinansieringsbehov fordelt på dage for de to følgende måneder, den såkaldte dagsfordeling.

Derudover udsender Nationalbanken månedsfordelinger med skøn over det forventede nettofinansieringsbehov. Månedsfordelingerne udsendes fire gange om året og baseres på Finansloven og Finansministeriets løbende skøn over statsfinanserne, der offentliggøres i Budgetoversigterne.

Den anden bankdag i hver måned udsender Nationalbanken en pressemeddelelse med oplysninger om statens faktiske finansieringsbehov i den forudgående måned og Nationalbankens nettokøb af valuta.

Dags- og månedsfordelingerne samt pressemeddelelsen om valuta og likviditet offentliggøres også på Nationalbankens websted på internettet .

Modparternes nettostilling over for Nationalbanken offentliggøres hver dag kl. 16.00 på DN-nyheder, der er et elektronisk informationsnetværk, som anvendes af Nationalbanken til at kommunikere oplysninger til de pengepolitiske modparter og til finansielle nyhedstjenester.

Ordinære forretninger med 14-dages løbetid
De ordinære pengepolitiske operationer med 14-dages løbetid indgås normalt den sidste bankdag i hver uge. Nationalbankens salg af indskudsbeviser sker mellem kl. 10.00 og kl. 15.30, mens udlånsforretninger indgås mellem kl. 10.00 og kl. 13.00. Begge typer af forretninger har umiddelbar likviditetsvirkning, og der er ingen kvantitative begrænsninger på modparternes køb af indskudsbeviser og indgåelse af pengepolitiske lån.

Renten på lån i Nationalbanken svarer til indskudsbevisrenten.

Der vil på ethvert tidspunkt være to udestående indskudsbevisserier og to udestående pengepolitiske lån. Hver indskudsbevis- og låneserie betegnes med årstal og ugenummer, der refererer til forfaldstidspunktet (ex 99/27 for det indskudsbevis/pengepolitiske lån, der forfalder den 9. juli 1999).

Meddelelse om ordinære salg af indskudsbeviser og indgåelse af udlånsforretninger, og renten hvortil forretningerne kan indgås, sker normalt kl.10.00 den sidste bankdag i ugen via DN-nyheder.

Opsugning af likviditet
Opsugning af likviditet sker ved, at Nationalbanken sælger indskudsbeviser til modparterne. Modparternes køb af indskudsbeviser afvikles over foliokontoen, og registreres udelukkende på modparternes indskudsbeviskonti i Nationalbanken.

Indskudsbeviser handles i stykstørrelser på 1 mio.kr.

Indskudsbeviserne bærer ingen nominel rente, men er nulkuponpapirer, som sælges til underkurs og indfries til pari, så afkastet svarer til indskudsbevisrenten.

Indskudsbeviser kan handles indbyrdes mellem modparterne via DN-Forespørgelsesservice, der populært sagt er modparternes home-banking system i Nationalbanken. Handler med indskudsbeviser til kurser under 99 vil ikke blive gennemført. Denne mindstekurs tilpasses i forhold til det aktuelle renteniveau.

Modparterne kan indberette handler med almindelig afvikling dvs. på handelsdagen, eller handler med senere afvikling. Med senere afvikling forstås bankdage i perioden fra bankdagen efter indberetningen til dagen før indskudsbeviserne forfalder.

Ved indskudsbevisernes forfald krediteres den pågældende modparts foliokonto inden ekspeditionstidens begyndelse med bevisets pålydende værdi.

Tilførsel af likviditet
Tilførsel af likviditet sker ved, at Nationalbanken indgår udlånsforretninger mod sikkerhed i obligationer med modparterne.

Modparten anmoder om optagelse af pengepolitiske lån gennem DN-Forespørgselsservice. Er fornøden sikkerhedsstillelse tilstede, jf. afsnittet om sikkerhedsstillelse, udbetales lånet umiddelbart efter anmodningen. Låneprovenuet krediteres modpartens foliokonto og debiteres en tilknyttet lånekonto.

Renten på de enkelte lån beregnes ved lånets optagelse på basis af pengemarkedskonventionen (faktisk/360) og tilskrives den dag, lånet forfalder.

Ved lånets forfald debiteres rentebeløbet på lånekontoen, hvorefter det lånte beløb inklusiv rente overføres fra foliokontoen til lånekontoen. Bogføringen vil være afsluttet inden ekspeditionstidens begyndelse.

Ekstraordinære operationer
Nationalbankens ansvar for at sikre en tilstrækkelig systemlikviditet indebærer, at det kan være nødvendigt at tilføre eller opsuge likviditet uden for de faste terminer. Sådanne ekstraordinære operationer vil typisk være foranlediget af større statslige ind- eller udbetalinger, men kan også skyldes Nationalbankens køb- eller salg af valuta.

Ved de ekstraordinære operationer anvendes kun indskudsbeviser. Tilførsel af likviditet sker ved, at Nationalbanken tilbagekøber indskudsbeviser fra modparterne, mens opsugning af likviditet sker ved, at Nationalbanken åbner for salg af indskudsbeviser.

Meddelelse om ekstraordinære operationer i indskudsbeviser sker normalt på handelsdagen kl. 10.00 via DN-nyheder.

Ekstraordinær opsugning af likviditet
Opsugning af likviditet uden for de ordinære operationer sker ved, at Nationalbanken sælger indskudsbeviser. Opsugningen foregår i praksis ved, at Nationalbanken genåbner for salg af en eksisterende indskudsbevisserie. Normalt vil salget ske i serien med længst restløbetid. Ekstraordinære salg af indskudsbeviser fremgår af den likviditetsprognose, Nationalbanken udsender den sidste bankdag i hver måned.

Ekstraordinær tilførsel af likviditet
Ekstraordinær tilførsel af likviditet sker ved, at Nationalbanken tilbagekøber indskudsbeviser.

Hvis tilbagekøbet er annonceret på forhånd, sker tilbagekøbet med et fast tillæg til den gældende indskudsbevisrente. Normalt købes der tilbage i begge udestående serier. Annoncerede tilbagekøb fremgår af den likviditetsprognose, Nationalbanken udsender den sidste bankdag i hver måned.

Tilbagekøb af indskudsbeviser, der skyldes større uforudsete udsving i likviditeten, sker ligeledes med et fast tillæg til indskudsbevisrenten.

Hvis tilbagekøbet sker i en situation, hvor modparternes likviditetsmangel skyldes mindre udsving i likviditeten, der burde være forudset i forvejen, købes indskudsbeviserne tilbage til en markedsrelateret rente, der typisk er noget højere end indskudsbevisrenten.

De ikke-annoncerede tilbagekøb sker normalt via pengemarkedsmæglerne.

Andre ekstraordinære operationer i indskudsbeviser
Nationalbanken kan endvidere, når det findes nødvendigt, åbne for genkøbsforretninger i indskudsbeviser (indskudsbevisswaps). Sådanne operationer vil typisk finde sted i situationer, hvor modparternes likviditet inden for få dage påvirkes af store modsatrettede bevægelser.

Sikkerhedsstillelse i Nationalbanken

Nationalbanken kræver sikkerhed for alle former for udlån. Det gælder både for lån inden for dagen (intradag-kredit), for pengepolitiske lån og for lån til kontantdepoter. Muligheden for usikret kredit inden for dagen blev afviklet fra 1995 og ophørte endeligt i 1998.

Som led i omlægningen af de pengepolitiske udlån fra genkøbsforretninger til udlån mod sikkerhed er arrangementet i Nationalbanken lagt om, sådan at pantsatte værdipapirer samles i en fælles sikkerhedspulje, der kan bruges som sikkerhed for flere typer af udlån, dvs. pengepolitiske lån, lån til kontantdepoter og intradag-kredit. Indskudsbeviser kan dog fortsat kun tjene til sikkerhed for intradag-kredit. Det nye arrangement gør sikkerhedsstillelsen over for Nationalbanken mere smidig ved bl.a. at gøre det nemmere for modparterne at håndtere ombytninger af sikkerheder i forretningernes løbetid. Pantsætningen sker i praksis ved, at modparten overfører aktiver til et sikkerhedsdepot i Værdipapircentralen, der er pantsat til Nationalbanken.

Den samlede ramme for den likviditet, en modpart kan modtage fra Nationalbanken, består af den totale værdi af de værdipapirer (efter margin og haircuts, jf. nedenfor), som er pantsat til Nationalbanken, indeståendet på den til sikkerhedsdepotet tilknyttede afkastkonto og belåningsværdien af modpartens beholdning af indskudsbeviser.

Tabel 1 Gældende Marginer og haircuts pr. 21. juni 1999 ved sikkerhedsstillelse i Danmarks Nationalbank

	Pct.	Pct. point
Margin	2
Haircuts for VP-registrerede aktiver:
Restløbetid til og med 3 år	0
Restløbetid over 3 år til og med 7 år	1
Restløbetid over 7 år	3
Tillæg til haircut for VP-registrerede aktiver:
Med begrænset likviditet (cirkulerende mængde mindre end 3 mia.kr.)		10
Anm.: Hvis belåningsværdien af de pantsatte VP-registrerede aktiver udgør mindre end 101 pct. af de udestående lån skal marginen på 2 pct. retableres.

Belåningsværdien af VP-registrerede aktiver findes ved fra værdipapirernes kursværdi at fratrække såkaldte haircuts, der afhænger af værdipapirernes restløbetid og likviditet, jf. tabel 1.

Indskudsbevisernes belåningsværdi er fastsat til kurs 99. Belåningsværdien svarer til den fastsatte mindstekurs ved handel med indskudsbeviser.

Intradag-kreditten bestemmes residualt i den forstand, at belåningsværdien først anvendes til dækning af indgåede pengepolitiske lån og lån til kontantdepoter. Eventuel overskydende sikkerhed bestemmer herefter sammen med belåningsværdien af modpartens beholdning af indskudsbeviser det samlede intradag-maksimum, jf. opstillingen neden for:

Beregning af intradag-maksimum:

Belåningsværdi efter margin af sikkerheder i sikkerhedsdepotet
+	indestående på afkastkonto (evt. ikke frigivne udtrækninger)
=	Samlet belåningsværdi efter margin af pantsatte aktiver
-	Pengepolitiske lån
-	Maksimum for lån vedrørene kontantdepoter
=	Overskydende sikkerhed
+	belåningsværdi af indskudsbeviser
=	Intradag-maksimum
-	træk på folio
=	Disponibelt beløb

VP-registrerede aktiver, der kan anvendes som sikkerhed
Nationalbanken accepterer følgende værdipapirer i danske kroner, der er registreret i Værdipapircentralen samt noteret på Københavns Fondsbørs som sikkerhed for kronelån:

• Papirer udstedt af den danske stat, Fiskeribanken eller Hypotekbanken.
• Obligationer garanteret af den danske stat.
• Obligationer udstedt af KommuneKredit og Det Færøske Landsstyre.
• Realkreditobligationer udstedt af institutter omfattet af realkreditloven.
• Obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond og Dansk Landbrugs Reallånefond.

Derudover kan Nationalbanken efter en konkret vurdering acceptere andre aktiver som sikkerhed for kronekredit.

Marginer og haircuts
De daglige kursudsving på de pantsatte værdipapirer indebærer, at værdien af det pantsatte depot løbende ændrer sig. For at minimere risikoen for, at værdien af modpartens pengepolitiske lån og lån til kontantdepoter overstiger værdien af de belånte værdipapirer, skal belåningsværdien overstige de ydede lån med en margin på p.t. 2 pct., sådan at der ved et lån på 100 kr. skal stilles sikkerhed med en belåningsværdi på 102 kr.

Ved ydelse af pengepolitiske lån og lån til kontantdepoter samt ved udtagelse af værdipapirer fra sikkerhedsdepotet skal belåningsværdien altid overstige summen af allerede udestående lån og de lån, der ydes, med marginen på 2 pct.

Af hensyn til den daglige administration af sikkerhedsdepotet indkaldes supplerende sikkerhedsstillelse i øvrigt kun i de situationer, hvor belåningsværdien af de pantsatte værdipapirer udgør mindre end 101 pct. af de udstående 14-dages lån og lån til kontantdepoter. Efter indkaldelse af supplerende sikkerhed skal belåningsværdien overstige de udestående lån med marginen på 2 pct.

Udtrækninger på obligationer i sikkerhedsdepotet placeres på en pantsat afkastkonto og indgår i sikkerhedsgrundlaget på lige fod med belåningsværdien af værdipapirer efter margin. I det omfang anden fornøden sikkerhed er tilstede, vil indeståendet på afkastkontoen dagligt blive overført til foliokontoen.

Tilskrevne renter på pantsatte værdipapirer bogføres direkte på foliokontoen.

Ombytning af sikkerheder sker ved, at modparten først indlægger og derefter udtager sikkerheder fra det pantsatte depot.

Fodnoter