Kvartalsoversigt

Seneste økonomiske og monetære udvikling

EUs udvidelse 2004
Jens Thomsen, nationalbankdirektør
Langt de fleste af de 10 nye EU-lande træder ind i EU-samarbejdet med et betydeligt lavere nationalt velstandsniveau end de gamle EU-lande. Artiklen opsummerer en række makroøkonomiske karakteristika for de nye lande og ser på udsigten til, at de kan "indhente" resten af EU. Desuden behandles perspektiverne for yderligere udvidelser af EU.

Møntunioner og udenrigshandel
Anders Mølgaard  Pedersen, Økonomisk Afdeling
Nyere undersøgelser viser, at lande med fælles valuta handler mere sammen end lande med separate valutaer. De foreløbige erfaringer fra euroområdet har da også været, at eurolandene har øget deres indbyrdes handel. Af andre undersøgelser fremgår det, at øget udenrigshandel er forbundet med højere økonomisk vækst.

Mål og midler i pengepolitikken
Peter Storgaard, Økonomisk Afdeling
Artiklen diskuterer nogle af de teoretiske overvejelser om penge- og valutapolitik i små, åbne økonomier. Det grundlæggende resultat er, at da pengepolitikken kun har et instrument til rådighed, kan pengepolitikken kun opfylde et mål. Desuden gives en kort præsentation af penge- og valutapolitikken i de nye EU-lande og af nogle af de særlige forhold, der er af betydning for den pengepolitiske strategi forud for euromedlemskab.

Stabilitets- og vækstpagten – status 2004
Jens Anton Kjærgaard Larsen og Thomas Haugaard Jensen, Internationalt Kontor
Flere EU-lande overskred i 2003 traktatens grænse for budgetunderskud på 3 pct. af BNP. Stabilitets- og vækstpagtens procedure vedrørende uforholdsmæssigt store underskud blev i 2003 sat i bero for Tyskland og Frankrig. Artiklen opsummerer forløbet omkring denne procedure og gennemgår de seneste stabilitets- og konvergensprogrammer. Desuden beskrives en række fremlagte forslag til ændring af pagten.

Aktiviteten i det danske pengemarked
Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling og Henrik Arnt, Betalingsformidlingskontoret
I artiklen foretages en strukturel analyse af de pengepolitiske modparters indbyrdes omsætning med usikrede dag-til-dag pengemarkedslån. Der er i udpræget grad tale om et "engrosmarked", hvor primært de største institutter deltager. Gruppen af mellemstore institutter står dog for 7-13 pct. af omsætningen og har en ikke ubetydelig indbyrdes handel.

Likviditet og gennemsigtighed i det danske statsobligationsmarked
Jens Verner Andersen, Kapitalmarkeds Afdelingen og Per Plougmand Bærtelsen, Handelsafdelingen
På baggrund af de første erfaringer efter introduktion af elektronisk handel og market making på statspapirmarkedet i efteråret 2003 analyseres implikationerne for markedets funktion. Statspapirmarkedet er blevet mere gennemsigtigt, og der er løbende adgang til at se handlebare priser.

Realkredit i USA og Danmark
Kristian Kjeldsen, Kapitalmarkedsafdelingen
Artiklen belyser det amerikanske realkreditsystem set i lyset af det danske system. Det amerikanske realkreditsystem har en række ligheder med det danske, men der er også store forskelle på systemernes opbygning og funktion. Betydningen af dette ses bl.a. i perioder med stor konverteringsaktivitet.

Indeksobligationer i porteføljebeslutninger
Bo William Hansen, Kapitalmarkedsafdelingen
Artiklen gennemgår indeksobligationer fra en investeringssynsvinkel, dvs. hvordan kan afkast/risiko ses, og hvordan styres indeksobligationer. Når der investeres i indeksobligationer, skal der beregnes nye mål til vurdering og styring af porteføljen. Hvis man står med en nominel portefølje, kan introduktion af indeksobligationer give en diversifikationsgevinst.

Bodil Nyboe Andersens tale på Realkreditrådets årsmøde 29. april 2004

Pressemeddelelser

Tabelafsnit

43. årgang, nr. 2