Bankernes modstandskraft

I løbet af de seneste tre kvartaler har hovedparten af de større danske banker styrket deres kapitalgrundlag via Kreditpakken, udstedelse af aktier eller tilførsel af kapital fra deres moderselskab. Det har forbedret såvel de pågældende bankers som sektorens modstandskraft over for den økonomiske udvikling i de kommende år. Samtidig har bankerne i den første del af 2009 haft en høj basisindtjening, hvilket isoleret set har øget deres evne til at absorbere nedskrivninger.

I den kommende tid forventes bankernes regnskaber fortsat at blive præget af høje nedskrivninger på udlån, men den danske banksektor vurderes generelt at være kapitaliseret til at imødegå den forventede økonomiske udvikling frem til udgangen af 2011. For enkelte banker kan nedskrivningerne dog blive så høje, at de får behov for at styrke deres kapital grundlag yderligere.

Nationalbanken har som noget nyt gennemført stresstestberegninger i samarbejde med de største danske banker for at vurdere modstands kraften i den danske banksektor i et basisscenario og i en række stress scenarier. Stressscenarierne tillægges kun lille sandsynlighed og er anvendt til at illustrere bankernes modstandskraft over for nedskrivninger. Bankernes beregninger viser, at de er kapitaliserede til at imødegå en hårde re end forventet udvikling.

Nationalbanken har som tidligere udført egne stresstest. I de hårdeste – og mindre sandsynlige – scenarier bliver nedskrivningerne så høje, at mange banker mod slutningen af 2011 får behov for at styrke deres kapital grundlag yderligere.

Begge typer stresstest viser således, at bankerne i det mest sandsynlige forløb generelt har tilstrækkelig kapital. Forskellen mellem de to sæt af beregninger illustrerer den usikkerhed, der som forventet må være knyttet til skøn over især nedskrivninger to år ude i frem tiden.

Stresstesten giver ikke Nationalbanken anledning til at foreslå nye initiativer på nuværende tidspunkt.

Nationalbanken anvender stresstest til at vurdere den danske banksektors modstandskraft over for både den forventede økonomiske udvikling samt scenarier, hvor økonomien udsættes for negative chok. Nationalbanken har som noget nyt gennemført stresstest i efteråret 2009 i samarbejde med de største danske banker som supplement til de stresstest, som Nationalbanken regelmæssigt udfører. Nationalbankens egne stresstest benævnes i overensstemmelse med international praksis "top-down" stresstest, mens stresstesten udført i samarbejde med de største banker benævnes "bottom-up" stresstest. Det er væsentligt at understrege, at det er udviklingen i bankernes kapitalforhold, der vurderes i de to sæt af stresstest, mens udviklingen i bankernes likviditets for hold ikke vurderes.

I de to efterfølgende kapitler beskrives resultaterne og antagelserne i de to sæt af stresstest. Endelig beskrives processen omkring gennemførelsen af bottom-up stresstesten i det afsluttende kapitel.

Ved at supplere Nationalbankens top-down stresstest med en bottom-up stresstest baseret på bankernes egne modeller fås et mere komplet og nuanceret billede af den finansielle sektors modstandskraft. De to sæt af stresstest analyserer den samme problemstilling fra forskellige vinkler og ved hjælp af forskellige modeller, jf. figur 1. Ingen model kan rumme virkelighedens kompleksitet, og i fremadrettede vurderinger er det usikkert hvilken model, der vil give de bedste forudsigelser. Det er derfor hensigtsmæssigt at basere vurderingen af banksektorens modstandskraft på forskellige modeller. I de to sæt af stresstest er den væsentligste forskel imellem beregningerne med bankernes egne mo del ler og med Nationalbankens model størrelsen af nedskrivningerne. I en situation som den nuværende, hvor der ikke findes et datagrundlag fra en lignende periode, er det ekstra svært at vurdere validiteten af modellernes forudsigelser.

I både top-down og bottom-up stresstesten testes den danske banksektors modstandskraft over for to økonomiske stressscenarier: Ét der repræsenterer et isoleret negativt chok til dansk økonomi, og ét der kobinerer et negativt chok til dansk økonomi med et negativt chok til international økonomi. I top-down stresstesten suppleres med et scenario, der repræsenterer et endnu hårdere og, vurderes det, endnu mindre sandsynligt negativt chok til dansk og international økonomi. Alle scenarierne dækker perioden frem til udgangen af 2011. Udgangspunktet for stressscenarierne er basisscenariet, der repræsenterer den forventede økonomiske udvikling. Stressscenarierne er udarbejdet i samarbejde med Finanstilsynet.

Det tager længere tid at gennemføre en bottom-up stresstest end en top-down stresstest. Bottom-up stresstesten blev påbegyndt i september 2009 og tog udgangspunkt i Nationalbankens økonomiske prognose på daværende tidspunkt. Top-down stresstesten er baseret på en opdatering af prognosen fra september 2009, som især adskiller sig fra september prognosen ved, at faldet i BNP i 2009 er større end i septemberprog nosen, jf. tabel 1. Det betyder, at resultaterne af de to sæt af stresstest ikke er direkte sammenlignelige.

Vækstraten i top-down stresstestens basisscenario er således lavere i forhold til basisscenariet i bottom-up stresstesten for 2009, jf. tabel 1.¹ For 2010 og 2011 er vækstraten nogenlunde uændret for basis scenarierne i de to sæt af stresstest. Forskellen mellem arbejdsløsheden i scenarierne i top-down og bottom-up stresstestene er beskeden. Opdateringen af den økonomiske udvikling i basisscenariet er reflekteret i stress scenarierne i top-down stresstesten.

Top-down stresstest
Nationalbankens top-down stresstest tester de 14 største danske bankers modstandskraft over for yderligere negative chok til den økonomiske udvikling.² Udviklingen i hver af de 14 banker antages i stresstesten overordnet at følge den gennemsnitlige udvikling for sektoren som helhed. Det betyder, at resultaterne for nogle af bankerne må formodes at være mindre dækkende. Estimaterne formodes at være mere dækkende, når man ser på den gennemsnitlige udvikling for sektoren.

Top-down stresstesten viser, at den danske banksektor generelt er kapitaliseret til at imødegå den forventede økonomiske udvikling, jf. figur 2. Det kan dog ikke helt udelukkes, at nedskrivningerne kan blive så høje, at enkelte banker får behov for at styrke deres kapitalgrundlag yderligere. Hvis den økonomiske udvikling bliver væsentligt hårdere end forventet, viser stresstesten, at nedskrivningerne kan blive så høje, at en større del af banksektoren i givet fald vil få problemer med at overholde det lovmæssige krav til kapitalen mod slutningen af perioden.

Bottom-up stresstest
Bottom-up stresstesten, der er udført i samarbejde mellem de seks stør ste danske banker og Nationalbanken, tester ligeledes bankernes mod stands kraft over for negative chok til den økonomiske udvikling. Udviklingen i hver af de seks banker afspejler den enkelte banks beregning af, hvordan udviklingen i scenarier specificeret af Nationalbanken vil påvirke den pågældende bank. Da bankernes egne beregninger tager udgangspunkt i deres egne porteføljer og baseres på deres interne modeller, må resultaterne formodes at være mere dækkende for den enkelte bank, end det er tilfældet i top-down stresstesten. Samtidig afspejler resultaterne de forskellige modeller, som bankerne har anvendt, hvorfor resultaterne for de enkelte banker kan være mindre sammenlignelige, end når de er beregnet med samme model.

Som nævnt ovenfor er bottom-up stresstesten baseret på en tidligere prognose end top-down stresstesten. Scenarierne fra bottom-up stress testen er derfor også regnet igennem på Nationalbankens model for de seks banker, der deltager i bottom-up stresstesten. Når der i dette afsnit refereres til Nationalbankens beregninger, er det således beregninger baseret på scenarierne fra bottom-up stresstesten.

Estimaterne på den kommende tids nedskrivninger er en af de væsentligste forskelle mellem resultaterne fra bottom-up stresstesten og Nationalbankens egne beregninger på de samme scenarier. Det er traditionelt et område, der er behæftet med stor usikkerhed. I basisscenariet indebærer Nationalbankens model, med undtagelse af 2009, lavere nedskrivninger end bankernes egne modeller, jf. figur 3. I de to stress scenarier giver Nationalbankens model væsentligt højere nedskrivninger end bankernes egne modeller. Forskellene kan især henføres til 2011, der som det sidste år i prognosen er behæftet med særlig usikkerhed. Der er mange mulige forklaringer på de forskellige estimater på ned skrivningerne. En forklaring kan være, at Nationalbankens estimater er baseret på beregninger for sektoren som helhed, og at de største banker traditionelt har haft mindre tab end gennemsnittet. En anden forklaring kan være, at bankernes estimater baserer sig på information om engagementerne i deres egne porteføljer (og dermed kreditboniteten), mens Nationalbankens model kun har information om branche sammensætningen af bankernes porteføljer. En tredje forklaring kan være, at opbygningen af modellerne og modellernes datagrundlag er forskellige.

Bottom-up stresstesten viser, at bankerne efter gældende målestok er kapitaliserede til at modstå både den forventede økonomiske udvikling og stressscenariernes væsentligt hårdere udvikling, jf. figur 4. I begge stressscenarier estimerer bankerne, at deres nedskrivninger i 2010 vil blive så høje, at deres kapitalgrundlag generelt forringes. For 2011 estimeres nedskrivningerne i stress scenarierne til et niveau, hvor nogle banker vil opleve et fald i kerne kapitalprocenten, mens andre vil opleve et forbedret kapitalgrundlag som følge af et positivt resultat.

Fremadrettet er det usikkert, hvad der skal til, for at en bank bliver betragtet som vel kapitaliseret. Der kan dog ikke herske tvivl om, at både den fremtidige regulering og markedet vil kræve, at bankerne holder mere kapital af bedre kvalitet, end det var tilfældet op til krisens begyndelse. De skærpede regulatoriske krav forventes først at træde i kraft i slutningen af 2012. Det må imidlertid forventes, at såvel banker som øvrige markedsdeltagere allerede nu forbereder sig på, at kravene vil blive skærpet.

Opsummerende vurdering
Dialogen mellem pengeinstitutterne og Nationalbanken omkring bottom-up stresstesten har vist sig at være en nyttig måde at øge begge parters forståelse af mulige konsekvenser af forskellige scenarier for den finansielle sektor. Samtidig har den bekræftet den usikkerhed, der er forbundet med vurderingerne under de nuværende forhold. Dialogen omkring stresstest vil fremadrettet blive udbygget.

Bankernes beregninger tegner et mere positivt billede af sektorens modstandskraft end Nationalbankens beregninger. Der er dog mange fælles træk i beregningerne. Den primære forskel i bankernes og Nationalbankens resultater knytter sig til størrelsen og den tidsmæssige profil af bankernes nedskrivninger. Det er et område med betydelig usikkerhed.

Stresstestene giver ikke Nationalbanken anledning til at foreslå nye initiativer på nuværende tidspunkt. Det er dog væsentligt, at bankerne i deres kapitalplanlægning tager hensyn til den usikkerhed, der er for bundet med udviklingen, udsigten til en skærpet regulering og de finansielle markeders krav.