Stresstest i samarbejde mellem Nationalbanken og store danske banker

Nationalbanken har i samarbejde med de seks største danske banker gennemført en såkaldt bottom-up stresstest for bedre at belyse eventuelle sårbarheder i den danske banksektor. I øvelsen har Nationalbanken opstillet et basisscenario og to stressscenarier samt en række antagelser, som alle deltagere skulle gøre i beregningerne. De deltagende banker har med udgangspunkt i deres egne porteføljer og interne modeller udført konsekvens beregninger for hvert af scenarierne. Endelig har Nationalbanken aggregeret de individuelle resultater.

I dette kapitel beskrives processen i stresstesten, inklusiv de instruktioner som bankerne har modtaget fra Nationalbanken, og det videre forløb omkring den fælles stresstestøvelse. Endelig beskrives de væsentligste generelle indtryk fra den dialog, der i løbet af øvelsen har været mellem bankerne og Nationalbanken. De aggregerede resultater af bankernes beregninger findes i kapitlet Bottom-up stresstest.

Indledning

Nationalbanken har i efteråret 2009 gennemført en bottom-up stresstest i samarbejde med de seks største danske banker – den fælles stresstest øvelse. Nationalbanken har opstillet tre scenarier for udviklingen i dansk økonomi – et basisscenario og to stressscenarier – samt specificeret en række antagelser, som alle de deltagende banker skulle gøre i deres beregninger. Hver bank har foretaget beregninger af, hvilken effekt de økonomiske scenarier ville få for deres portefølje. Endelig er resultaterne blevet aggregeret af Nationalbanken.

Stresstesten giver en fremadskuende vurdering af de største danske bankers evne til at absorbere chok til økonomien. Det er væsentligt at erindre, at stresstest er baseret på en række stiliserede antagelser omkring såvel den økonomiske udvikling som udviklingen i bankernes regnskaber. Ved at specificere en del af de antagelser, som bankerne har skullet gøre, er der samtidig lagt begrænsninger på den ledelsesmæssige respons på udviklingen, som bankerne i virkelighedens verden har mulighed for at foretage. Det vil sige, at bankerne kun har haft begrænset mulighed for at tilpasse deres strategi til udviklingen. Det er ligeledes vigtigt at erindre, at stresstesten ikke giver et udtømmende billede af de risikofaktorer, som bankerne står overfor, og at det fulde billede af risiko faktorer varierer fra bank til bank.

Der er en række fordele ved at udføre en stresstest i samarbejde med de banker, der testes – en bottom-up stresstest – frem for at udføre hele stresstesten centralt – en top-down stresstest. Den væsentligste fordel er, at bankerne foretager beregningerne på deres egne modeller, som de også bruger i deres risikostyring. Resultaterne vil derfor bedre afspejle forskelle i boniteten af de enkelte bankers krediteksponeringer og risiko profiler. Beregningerne tager i princippet ligeledes højde for, hvor dan nedskrivningerne påvirkes af store engagementer og koncentrations risici i øvrigt.

Modsat er der en række forhold, der øger usikkerheden ved bottom-up i forhold til top-down stresstest, og som potentielt gør resultaterne sværere at fortolke. Den væsentligste udfordring ved bottom-up stress test er, at der benyttes forskellige modeller til at evaluere bankernes porteføljer, da hver bank anvender sin egen model. Det betyder, at det kan være vanskeligt at sammenligne resultater på tværs af banker, fordi der vil være kvantitative for skelle på resultaterne som følge af, at de forskellige modeller reagerer forskelligt på forskellige typer af stress. Resul taterne fra en bottom-up stresstest skal derfor ses som et supplement til en top-down stresstest.

Nedenfor gives først et overblik over de banker, der har deltaget i den fælles stresstestøvelse. Dernæst forklares processen og de instruktioner, som bankerne har modtaget. De væsentligste indtryk fra den dialog, som Nationalbanken har haft med de deltagende banker, beskrives efterfølgende. Endelig opsummeres der på øvelsen.

De deltagende banker

Nationalbanken har i efteråret anmodet de største danske penge institutter om at deltage i en fælles stresstestøvelse. Deltagelse i øvelsen har været frivillig, men alle inviterede banker har valgt at deltage. De deltagende banker er bankerne under dansk tilsyn med en arbejdende kapital på mere end 50 mia.kr., dvs. Danske Bank, FIH Erhvervsbank, Jyske Bank, Nordea Bank Danmark, Nykredit Bank og Sydbank.

De seks deltagende bankers udlån udgør 80 pct. af de danske penge institutters samlede udlån, og deres balancer udgør tilsvarende 85 pct. af den samlede balance, jf. figur 16. Samtidig dækker populationen 43 pct. af realkreditinstitutternes udlån, da Realkredit Danmark og Nordea Kredit, der er datterselskaber af henholdsvis Danske Bank og Nordea Bank Danmark, ligeledes indgår i beregningerne. Derimod er Nykredit Realkredit som moderselskab i Nykreditkoncernen ikke med, da Nykredit Realkredit ikke er blevet anmodet om at deltage i øvelsen.

To af de deltagende pengeinstitutter indgår i større finansielle koncerner. Det drejer sig om Nykredit Bank, der er et datterselskab af Nykredit Realkredit, og Nordea Bank Danmark, der er et datterselskab af Nordea Bank AB. For både Nykredit Bank og Nordea Bank Danmark betyder det, at de traditionelt har opereret med en lavere kapitaloverdækning end populationens øvrige banker, da koncernernes kapital overdækning er placeret i moderselskabet, hvorfra den allokeres til datterselskaberne. Da moderselskaberne ikke indgår i stresstest øvelsen, er det svært at vurdere, hvordan scenarierne vil ramme koncernerne og hvilken støtte, moderselskaberne kan yde datterselskaberne.¹

Den primære risikofaktor for de seks deltagende banker vurderes aktuelt at være udviklingen i nedskrivningerne. Det er reflekteret i valget af stressscenarier.

Danske Bank er den markant største bank i populationen, jf. tabel 5. Danske Bank er samtidig den eneste af bankerne, der i besvarelsen af bottom-up stresstesten har taget eksplicit højde for krediteksponeringer i andre økonomier end den danske, jf. figur 17. Godt halvdelen af bankens krediteksponering er over for kunder i Danmark, men banken har også væsentlige krediteksponeringer mod kunder i Finland, Sverige, Irland, UK og Norge. Danske Banks enheder i Finland, Nordirland og Luxembourg er datterbanker, de øvrige steder er der tale om filialer.

De seks banker har som udgangspunkt en væsentlig stødpude til at absorbere nedskrivninger. Fire af de seks banker har en kernekapital procent på mere end 11 pct. De to undtagelser er Nordea Bank Danmark og Nykredit Bank, men som tidligere nævnt kan det afspejle deres koncernrelationer. Det giver en væsentlig buffer i forhold til det lovmæssige krav.

Bankerne vil primært være udsat for, at deres kapitaloverdækning falder, hvis deres resultater bliver negative. Den løbende indtjening fun gerer som det første bolværk imod nedskrivninger. Der er bemærkelsesværdig stor forskel på, hvor stor en del af deres udlån bankerne kan nedskrive, før nedskrivningerne overstiger den løbende indtjening, dvs. resultat før nedskrivninger og skat, og begynder at tære på bankens kapital. Det gælder både på tværs af banker og over tid, jf. tabel 6. I 2008 var resultatet før nedskrivninger og skat lavere end tidligere. Mod sat har resultatet før nedskrivninger og skat været relativt højt i 1. halv år af 2009. Det er tydeligt, at forskelle i bankernes løbende indtjening har stor betydning for evnen til at absorbere den kommende tids nedskrivninger.

Processen

Bankernes deltagelse i den fælles stresstestøvelse har været frivillig og er sket på den præmis, at Nationalbanken ikke offentliggør resultater for de enkelte banker, men kun resultater i en anonymiseret form.

Den fælles stresstestøvelse er gennemført under en stram tidsplan. Medio september 2009 udsendte Nationalbanken et udkast til instruktionerne, der skulle udgøre en fælles basis for beregningerne, til de seks banker. Bankerne havde derefter mulighed for at kommentere på instruktionerne, inden de endelige instruktioner blev udsendt ultimo september. Bankernes kommentarer har primært haft til formål at få præciseret uklarheder, afdække behov for yderligere data til at dække den enkelte banks behov samt at gøre opmærksom på bankspecifikke forhold, der burde tages hensyn til for at øge resultaternes sammen lignelighed. Kommentarerne er, i det omfang det har været muligt inkorporeret i de endelige instruktioner. Stressniveauet i scenarierne er fastlagt af Nationalbanken.

Resultaterne fra beregningerne blev leveret til Nationalbanken ultimo oktober. Efterfølgende har Nationalbanken i samarbejde med Finanstilsynet haft en dialog med hver af de deltagende banker for at få den bedst mulige forståelse for, hvad der driver resultaterne og for at sikre, at de er så sammenlignelige som muligt. Resultaterne er efterfølgende aggregeret af Nationalbanken. De deltagende banker har haft resul taterne til gennemlæsning inden offentliggørelsen.

Mens ansvaret for at opstille de økonomiske stressscenarier og aggregere resultaterne ligger hos Nationalbanken, har beregnings ansvaret ligget hos bankerne. At beregningerne foregår decentralt med forskellige modeller, gør aggregeringen af data til en udfordring. Det er ikke åbenlyst, at forskellige modeller reagerer ens på forskellige typer af chok, hvilket er nødvendigt, hvis resultaterne skal være helt sammen lignelige. For at sikre den højst mulige grad af sammenlignelighed på tværs af bankerne har Nationalbanken – i tillæg til de makro økonomiske scenarier – opstillet en række antagelser, som alle bankerne skulle gøre. De væsentligste antagelser vedrører udlånsvæksten, sammen sætningen af eksponeringer og udviklingen i bankernes kapitalgrundlag. Bankernes resultater kommer derfor dels til at reflektere instruktionerne til øvelsen og dels til at afspejle specifikke forhold for den enkelte bank. Fordelen ved disse instruktioner er, at resultaterne vil være mere sam men lignelige. Ulempen er, at det lægger nogle begrænsninger på be regningernes realisme.

Instruktioner

Beregningerne har taget udgangspunkt i bankernes halvårsregnskaber for 2009, men nogle banker har også indregnet den faktiske udvikling i 3. kvartal. De økonomiske scenarier kører frem til udgangen af 2011. Det vil sige, at bankerne forholder sig til, hvordan deres resultat og balance udvikler sig over en periode på 2½ år under de givne antagelser. Bankernes beregninger er på konsolideret basis, det vil sige inklusive datterselskaber. Endvidere er beregningerne foretaget på baggrund af den nuværende lovgivning og inkluderer ikke forventede lovændringer.

Scenarier
Stresstesten har indeholdt tre scenarier; et basisscenario og to stressscenarier. Basisscenariet er det scenario, Nationalbanken ved stresstest øvelsens start anså som repræsentativt for den mest sandsynlige udvikling i dansk økonomi.² De to stressscenarier er henholdsvis et scenario, hvor der stødes til dansk økonomi, mens udviklingen i international økonomi svarer til udviklingen i basisscenariet, og et scenario, hvor der stødes til både dansk og international økonomi.

De makroøkonomiske variable, der definerer scenarierne for udviklingen i dansk økonomi, er årstal for BNP, ledighed, arbejdsstyrke, pengemarkeds- og obligationsrenter, huspriser, HICP, import og eksport, erhvervs- og boliginvesteringer, privat og offentligt forbrug samt time løn, jf. tabel 7. Nationalbanken har ligeledes stillet historiske serier til rådighed for de banker, der måtte ønske det.

Den internationale økonomiske udvikling er i basisscenariet antaget at følge OECDs prognose fra juni 2009 frem til udgangen af 2010.³Der er givet overordnede retningslinjer for, hvordan international økonomi har skullet antages at udvikle sig for at være konsistent med de øvrige dele af scenarierne. Der har dog for de banker, der er direkte eksponerede mod udviklingen i udenlandske økonomier, været en høj grad af metode frihed i vurderingen af den stressede udvikling i disse økonomier.

Antagelser
Sammen med specifikationen af den økonomiske udvikling er der specificeret en række antagelser, som alle bankerne skulle gøre i deres beregninger. De krævede antagelser kan afvige fra det, som bankerne selv ville have antaget. Resultaterne kan derfor give et andet billede af bankernes robusthed, end bankerne selv ville være nået frem til. Men det har været nødvendigt at specificere en række stiliserede antagelser for at sikre, at resultaterne er så sammenlignelige som muligt.

Udlånet er som udgangspunkt antaget at være konstant i perioden, så hver banks udlån ved udgangen af 2011 har det samme niveau, som det havde i bankens regnskab for 1. halvår 2009. Særligt i de to stressscenarier må det forventes, at den negative økonomiske udvikling reflekteres i låneefterspørgslen. Det betyder, at bankerne i scenarierne kan komme til at se mindre robuste ud, end de reelt er. Derfor er der givet mulighed for, at bankerne kan regne på scenarierne under alternative antagelser om udlånsvæksten. Under de alternative udlånsantagelser fal der udlånet med 6 pct. årligt i scenario 1 og 8 pct. årligt i scenario 2. Der er ikke specificeret alternative udlånsantagelser til basisscenariet. I alle scenarier antages, at sammensætningen af bankens udlånsporte følje ikke ændrer sig i løbet af scenariet.

Det er ligeledes blevet specificeret, at værdien af de sikkerheder, der ligger til sikkerhed for bankernes krediteksponeringer, skulle antages at følge husprisudviklingen i scenarierne. Undtagelsen er finansielle aktiver, der skulle antages at følge markedsudviklingen. Bankernes fondsbeholdninger skulle ligeledes antages at følge markeds udviklingen.Det er antaget, at det ikke er muligt at optage yderligere kerne kapital, hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital. Det skulle ligeledes antages, at hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital indfris på det tidspunkt, hvor de eventuelt rammer en rente step-up.⁴ Det er dog antaget, at det er muligt at erstatte internt udstedt ansvarlig lånekapital af et nyt tilsvarende lån. Bankerne har i forhold til de i tabel 6 viste kapitalforhold kunnet indregne ændringer i deres kapitalgrundlag, som inden afleveringen af endelige resultater har været kendt med sikkerhed. Det betyder, at Sydbank har kunnet indregne 1.286 mio.kr. som følge af aktieudvidelse samt salg af egne aktier. Nykredit Bank har kunnet indregne 800 mio.kr. som følge af nyt kapitalindskud fra Nykredit Realkredit, samt en konvertering af yderligere 2.400 mio.kr. supplerende kapital til aktiekapital. Endelig har Jyske Bank kunnet indregne 1.368 mio.kr. som følge af en kapitaludvidelse samt salg af egne aktier. Bankernes appetit på markedsrisiko er antaget ikke at ændre sig over perioden. Operationel risiko har ikke indgået som en del af specifikationen af scenarierne. Det er i basisscenariet antaget, at omkostningerne for Finansiel Sta bilitet A/S når et niveau, så de i Bankpakken deltagende banker skal indbetale 10 mia.kr. ud over de 15 mia.kr. i garantiprovision. Sektorens samlede omkostninger til Finansiel Stabilitet A/S kommer dermed til at ligge på 25 mia.kr. I de to stressscenarier er det antaget, at bankerne skal indbetale 20 mia.kr. oven i garantiprovisionen. Sektorens samlede omkostninger i forbindelse med Bankpakken kommer dermed til at udgøre 35 mia.kr. under stress. For de banker, der har fået tilført kapital fra Kreditpakken, antages den tilførte kapital at kunne erstatte funding til 4 pct. p.a. Det er antaget, at hybrid kernekapital ikke konverteres til aktie kapital, med mindre en sådan konvertering er på krævet. Der er ikke antaget yderligere offentlig intervention i scenarierne.

Bankerne er instrueret om, at beregningen af deres tilstrækkelige basis kapital skal tage højde for den økonomiske udvikling i scenarierne. Det betyder, at der i scenarierne skal tages stilling til, hvorledes det individuelle solvensbehov udvikler sig.

Output fra bankerne
Instruktionen til bankerne har indeholdt en specifikation af det output, som de skulle levere tilbage til Nationalbanken. De koncerner, hvori der indgår realkreditselskaber som datterselskaber, er blevet anmodet om at levere resultaterne både inklusive og eksklusive realkreditdelen. Det gør det muligt at sammenligne bankdelene for koncernerne.

Bankerne er blevet bedt om at aflevere deres forventninger til udviklingen i indtægter og omkostninger, nedskrivninger, kapitalforhold, risiko vægtede aktiver og tilstrækkelig basiskapital for hvert scenario. Endvidere skulle branchefordelingen af nedskrivningerne angives. De banker, der har væsentlige eksponeringer i andre lande end Danmark, er blevet bedt om at angive, hvordan deres samlede nedskrivninger fordeler sig geografisk. Det er særligt relevant for Danske Bank, der som nævnt har lidt under halvdelen af sine udlån til kunder uden for Danmark.

Det er i instruktionerne specificeret, at det er nettodriftpåvirkningen af bankens nedskrivninger og tab, der skal rapporteres. Det er netto drift påvirkningen, der er interessant for, om de får problemer med at overholde det regulatoriske kapitalkrav. At de endelige tab eventuelt skulle vise sig at blive markant lavere end det, der nedskrives, er uden betydning, hvis banken må lukke inden da.

Endelig skulle hver bank levere en kortfattet og fyldestgørende beskrivelse af de metoder, der er anvendt i scenarioberegningerne. Disse har dannet baggrund for Nationalbankens vurdering af, hvilken effekt metoden kan have haft på resultaterne, og dermed også dannet bag grund for dialogen med bankerne.

Bankerne har haft mulighed for – og er blevet opfordret til – at an føre, om de specificerede antagelser giver anledning til et misvisende billede af den pågældende banks robusthed. Den mest diskutable antagelse har været nulvækst i udlån. Der er som nævnt givet mulighed for også at regne på alternative antagelser om udlånsvæksten.

Besvarelser, metoder og dialog

Formålet med den fælles stresstestøvelse har primært været at opnå et mere nuanceret billede af den danske finansielle sektors robusthed over for yderligere negative chok til økonomien. Det er gjort gennem formid lingen af resultaterne fra øvelsen i kapitlet Bottom-up stresstest. Sam tidig har det været et mål med øvelsen at få et bedre kendskab til de metoder, bankerne anvender og at øge forståelsen for opbygningen af økonomiske stressscenarier. De væsentligste generelle punkter, der er blevet diskuteret, er beskrevet i dette afsnit.

Flere af bankernes modeller tager udgangspunkt i data fra de samme offentligt tilgængelige kilder. Det kan være nødvendigt for at få til stræk keligt lange dataserier til at kunne modellere, hvordan fx sandsynlighederne for konkurser i bestemte brancher udvikler sig som følge af den makroøkonomiske udvikling. Det kan dog samtidigt betyde, at nogle af de forskelle, der er på bankernes resultater, mere er et udtryk for forskelle i bankernes metodetilgang, end for forskelle i bankernes porteføljer. Resultaterne kan derfor repræsentere egentlige portefølje forskelle i mindre grad, end man kunne forestille sig.

To af de seks banker valgte at aflevere resultater både med antagelsen om uændret udlån samt med de alternative udlånsantagelser, hvor udlån og garantier reduceres i de to stressscenarier. Dialogen med bankerne har vist, at der er store forskelle på bankernes forventninger til udviklingen i deres udlån i løbet af perioden. Nogle banker forventer, at deres udlån naturligt vil falde, særligt, hvis økonomien bliver yderligere stresset. Andre forventer, at deres udlån vil stige. Forskellene i bankernes forventninger reflekterer blandt andet forskelle i deres syn på, hvor dan den økonomiske udvikling vil påvirke låneefterspørgslen og deres strategier i de kommende år.

En stor del af bankerne har givet udtryk for, at en del af de antagelser, som Nationalbanken har specificeret til stresstestberegningerne, har gjort resultaterne mindre retvisende, end hvis der havde været metodefrihed. Argumentet er, at billedet af den enkelte bank bliver forvredet, når der presses antagelser ned over beregningerne for sektoren, som ikke passer til banken. Det er en balancegang på den ene side at opnå sammenlignelige resultater og på den anden side at arbejde med skræddersyede antagelser. Der kan argumenteres for, at det er ønskeligt, at bankerne i deres eksterne kommunikation præsenterer stresstestresultater baseret på både standardiserede antagelser og de antagelser, som banken mener bedst beskriver udviklingen for deres bank.

Metodisk set er der stor forskel på, hvor teknisk avancerede bankernes tilgang til stresstest af deres eksponeringer er. Den tekniske kom pleksitet hænger naturligt tæt sammen med deres størrelse. Øvelsen har de mon streret, at man på nuværende tidspunkt må forvente, at institutter, der er mindre end de deltagende, vanskeligt er i stand til at foretage stresstest baseret på økonomiske scenarier.

De opstillede scenarier er af bankerne blevet læst som – og har af Nationalbanken været skrevet som – generelle chok til den økonomiske udvikling. Dialogen med bankerne har rejst spørgsmålet om, hvorvidt et sådant stress kan tænkes at udløse andre, mere specifikke risikofaktorer. Et eksempel her på kan være, at yderligere chok til verdensøkonomien kan tænkes at føre til devalueringer i nogle af de i forvejen udsatte økonomier. Et andet eksempel kan være, at kombinationen af stigende renter og manglende konkurrenceevne i scenariet med et isoleret nega tivt chok til dansk økonomi kan få en kraftigere effekt på land bruget, end man ellers ville forvente. Begge eksempler kan føre til større nedskrivninger, end modellerne normalt vil tilsige.

Endelig har resultaterne og dialogen med bankerne demonstreret forskelle i, hvad bankernes opgørelse af deres tilstrækkelige basiskapital tager højde for. Disse forskelle må formodes at være endnu mere udprægede, hvis man sammenligner med mindre pengeinstitutter. Dette kan komplicere sammenligneligheden af de solvensbehov, bankerne skal offentliggøre fra og med årsrapporterne for 2009. For den enkelte bank indeholder bankens solvensbehov dog væsentlig information til markedet.

Opsummering

Set fra Nationalbankens side har dialogen omkring stresstestøvelsens antagelser, scenarier, resultater og de anvendte metoder været åben og konstruktiv. Der har været ydet en betydelig indsats fra de deltagende bankers side. Nationalbanken vil fremadrettet udbygge dialogen med Finanstilsynet og sektoren omkring stresstest.

Bottom-up stresstesten giver et vigtigt bidrag til vurderingen af den finansielle sektors robusthed. Det er dog vigtigt at erindre om, at øvelsens resultater er forbundet med stor usikkerhed. For såvel Nationalbankens stresstestmodel som for enhver anden form for modellering er det umuligt tilnærmelsesvist at modellere verdens kompleksitet. Sær ligt vil stresstestberegninger aldrig gå i opfyldelse, da relevante beslut nings tagere vil reagere, såfremt stresstesten viser udfald, der ønskes undgået. Vurderingen af den finansielle sektors robusthed må dog for modes at forbedres ved en samlet bedømmelse af udviklingen i for skel lige indikatorer og resultaterne fra forskellige modeller.