Dansk økonomi 2010-12

Indledning og sammenfatning

I det følgende gennemgås Nationalbankens prognose for den danske økonomi i årene 2010-12. Prognosen er udarbejdet ved brug af den makroøkonomiske model MONA¹ og tager udgangspunkt i den foreliggende konjunkturstatistik, herunder Danmarks Statistiks kvartalsvise nationalregnskab for 4. kvartal 2009².

Dansk økonomi er ligesom økonomien i de fleste vestlige lande på vej frem igen efter det kraftige tilbageslag i 2008 og første halvdel af 2009. Tilbageslaget, som var kraftigst efter midten af 2008, havde primært baggrund i negative impulser fra den internationale økonomi og fra problemerne i det finansielle system. Hertil kom, at en korrektion af et stort kapacitetspres og et ophedet boligmarked allerede var i gang, da krisen satte ind. Faldet i bruttonationalproduktet, BNP, på 5,1 pct. i 2009, jf. tabel 1, hører til i den høje ende internationalt set.

Det seneste kvartalsvise nationalregnskab viser, at den beherskede fremgang i produktionen i 3. kvartal 2009 fortsatte i 4. kvartal. Recessionen i dansk økonomi er dermed ophørt. Fremgangen i 4. kvartal blev primært drevet af et løft i det private forbrug og af, at lagernedbrydningen ikke fortsatte i samme takt som i kvartalerne forud. Der var tilbagegang i både de faste investeringer og eksporten, men ligeså i importen. Boligmarkedet er fortsat skrøbeligt, men små prisstigninger og svagt øget omsætning tyder på stabilisering ved det nuværende lave renteniveau oven på den klare svækkelse siden 2007. De første indikatorer for 2010 i form af tillidsindikatorer for husholdninger og erhverv tyder på yderligere moderat fremgang, med byggeriet som den negative undtagelse. Det afspejler, at byggeriet er meget konjunkturfølsomt, men er også en korrektion fra det seneste opsving, hvor byggeriet endte med at lægge beslag på en forholdsvis stor del af økonomiens resurser.

Den økonomiske vækst ventes at fortsætte fra et behersket niveau i 2010 til lidt over trendvækst i 2011 og 2012. Det er stort set på linje med forventningerne for euroområdet, jf. figur 1, men svagere end for amerikansk økonomi. Den skønnede udvikling i BNP betyder samtidig, at det store negative produktionsgab, som opstod efter faldet i 2008 og 2009, gradvist reduceres frem mod 2012, hvor det dog endnu ventes at være negativt. Den ledige kapacitet i virksomhederne er betydelig, og det indebærer, at ledigheden fortsætter med at stige det næste års tid på trods af tiltagende produktionsvækst. Det medfører en genopretning af de seneste års svage produktivitetsudvikling, der sammenholdt med højere lønstigninger end i udlandet har bidraget til en mærkbar svækkelse af virksomhedernes konkurrenceevne.

De igangværende overenskomstforhandlinger finder således sted i et klima med svage eksportmarkeder og en presset konkurrenceevne. De foreløbige forhandlingsresultater peger da også på svagere lønstigninger end i de senere år, men det er ikke klart, om det resulterer i lavere lønstigninger end i udlandet, som konkurrencesituationen tilsiger. Lønstigningstakten bliver i 2010-12 mærkbart lavere end i de senere år, men med forbrugerprisstigningstakter under 2 pct. år-til-år ventes reallønnen at stige i hvert af årene.

De offentlige finanser er kraftigt svækket som følge af konjunkturtilbageslaget fra et overskud på over 3 pct. af BNP i 2008 til et underskud på 2,8 pct. i 2009 og godt 5,5 pct. i år. Forværringen skyldes overvejende de automatiske effekter på såvel indtægts- som udgiftssiden, men også betydelige lempelser i form af skattelettelser og offentlige investeringer. Med udsigt til en afdæmpet vækst og fortsat svækkelse af arbejdsmarkedet ventes det offentlige underskud at forblive stort, og den offentlige sektors gæld stiger stærkt.

Den fremlagte prognose udtrykker det økonomiske forløb, der anses for mest sandsynligt. Vurderingen er behæftet med usikkerhed. Til at illustrere dette gennemgås i boks 1 to alternative scenarier, der bygger på ændrede antagelser for centrale baggrundsfaktorer.

alternative scenarier	Boks 1
Massive lempelser af den økonomiske politik har medvirket til, at verdensøkonomien nu er i bedring. Vendingens underliggende styrke er dog forbundet med usikkerhed, og den ventede fremgang i udlandet kan vise sig at blive svag. Ét usikkerhedselement knytter sig til størrelsen af behovet for konsolidering af balancer i den private sektor. Beslægtet hermed kan svækket tillid til de offentlige finanser lægge en dæmper på forbrug og investeringer, og en øget frygt for, at budgetunderskuddene i fravær af konkrete konsolideringsplaner finansieres gennem højere inflation, kan føre til højere renter. Omvendt vil lavere vækst trække i retning af en udskydelse af normaliseringen af de pengepolitiske renter, hvilket vil virke dæmpende på de lidt længere renter. I scenario 1 ses på konsekvenserne af en svag udenlandsk udvikling gennem en lavere eksportmarkedsvækst, mens renter og valutakurser på ovennævnte baggrund fastholdes uændret. Konkret betragtes en eksportmarkedsvækst på 0,6 pct. i kvartalet fra og med 1. kvartal 2010, svarende til den gennemsnitlige eksportmarkedsvækst under afmatningen i 2001-03, jf. den gule kurve i figur 2 (venstre). Det private forbrug i Danmark er de seneste år faldet mere end i andre lande, og forbrugskvoten er faldet til et meget lavt niveau. Forbrugsfaldet har også været større, end udviklingen i indkomsterne og formuen har kunnet begrunde. Det åbner sammen med stabiliseringen af den økonomiske udvikling og den mindre usikkerhed for, at tilliden vender hurtigt tilbage, og at fremgangen i de disponible indkomster omsættes i forbrug og boliginvesteringer. I et andet alternativt scenario ses derfor på konsekvenserne af en øget forbrugstilbøjelighed og et løft i boliginvesteringerne. Forbrugskvoten øges gennem 2010 og 2011 til et mere normalt niveau, jf. figur 2 (højre), og boliginvesteringerne løftes, så de hurtigere afspejler den sædvanlige sammenhæng med de reale kontantpriser. Den svagere udvikling på eksportmarkedet i scenario 1 betyder, at den ventede fremgang i eksporten stort set elimineres – i 2012 er eksporten i mængder på omtrent samme niveau som i 4. kvartal 2009. Det trækker produktionen herhjemme ned, og BNP-væksten reduceres til omkring 1 pct. i hvert af årene 2010-12, jf. tabel 3. Den tydeligt svagere produktionsudvikling fører til et yderligere tab af arbejdspladser i den private sektor, og ledigheden stiger til knap 200.000 personer i 2012 mod 154.000 i fremskrivningens grundforløb. Derfor bliver lønstigningerne, og mod slutningen af prognoseperioden også prisstigningerne, lavere end i grundforløbet. Endelig mindskes betalingsbalanceoverskuddet som følge af den svagere eksport.
antagelser bag alternative scenarier	Figur 2
Øget optimisme i husholdningerne, der i scenario 2 bringer forbrugskvoten og boliginvesteringerne hastigt tilbage til mere normale niveauer, giver anledning til en BNP-vækst på omkring 2,5 pct. i år og næste år samt en vækst på 1,3 pct. i 2012. Med de kraftige stigninger i produktionen følger stigende beskæftigelse, og ledigheden ender tæt på sit strukturelle niveau mod slutningen af prognoseperioden. Samtidig øges importen, og det reducerer overskuddet på betalingsbalancen til omkring 10 mia.kr. i 2012. Den lavere ledighed fører efterhånden til højere lønstigninger end i grundforløbet, mens prisstigningerne kun øges beskedent inden for prognosens horisont.
alternative scenarier	Tabel 3

I næste afsnit gennemgås ændringerne i prognosen i forhold til prognosen fra september 2009. Derefter følger en mere detaljeret gennemgang af prognosen, herunder de bagvedliggende antagelser.

revisioner i forhold til seneste prognose

Produktionen ventes at stige med 1,3 pct. i 2010, hvilket er lidt mere end ventet i prognosen fra september, jf. tabel 2. Opjusteringen har især baggrund i en højere eksportmarkedsvækst og et lavere renteniveau i denne prognose. Den stærkere produktionsudvikling leder til et lavere skøn for ledigheden de kommende år.

Den svage udvikling i efterspørgslen, herunder ikke mindst i lagerinvesteringerne, har ført til en uventet kraftig tilbagegang i importen. Nettoformueindkomsten fra udlandet steg ifølge betalingsbalancestatistikken fra godt 30 mia.kr. i 2008 til godt 50 mia.kr. i 2009. Den betydelige stigning var ikke ventet i prognosen fra september 2009, hvor skønnet på nettoformueindkomsten i 2009 var 31 mia.kr. Samlet betyder det, at betalingsbalanceoverskuddet er opjusteret mærkbart i forhold til den seneste prognose.

Den højere stigning i forbrugerpriserne i 2010 i denne prognose afspejler en højere oliepris og stærkere end ventet effekt fra forhøjelsen af en række afgifter på energi, tobak og usunde fødevarer.

Antagelser i fremskrivningen

Fremskrivningen bygger på en række antagelser om den internationale økonomi, de finansielle forhold og finanspolitikken.

International økonomi
Recessionen i verdensøkonomien er overstået, og der er igen positive vækstrater i de toneangivende økonomier. Vendingen er lidt kraftigere end forventet i september-prognosen, og vurderingen af den danske eksportmarkedsvækst er derfor blevet opjusteret. Således skønnes afsætningsmarkedet for den danske eksport at vokse med 4,3 pct. i 2010 og lidt mere i de følgende to år, jf. tabel 4.

Trods de lidt lysere udsigter for verdensøkonomien er det globale prispres aftaget yderligere siden efteråret. Importpriserne for de lande, som Danmark eksporterer til, og eksportpriserne for de lande, som dansk import kommer fra, er derfor lidt lavere end i den seneste prognose. De udenlandske lønstigninger forventes også at forblive lave gennem fremskrivningsperioden som følge af de svage internationale konjunkturer.

Renter, valutakurs og oliepris
Udviklingen i de korte og lange renter i prognosen er baseret på de forventninger til den fremtidige udvikling, der kan udledes af rentekurverne på de finansielle markeder. Den korte rente har været faldende siden efteråret 2008, og i marts var 3-måneders pengemarkedsrenten omtrent 0,8 pct. p.a. Fremadrettet forventer markedet, at den korte rente stiger til lidt over 2 pct. p.a. i 2012. De lange renter er ligeledes faldet siden efteråret 2008. Den gennemsnitlige obligationsrente var primo marts 3,1 pct. p.a. og stiger i prognosen til knap 5 pct. p.a. i 2012.

I forhold til september-prognosen er den nominelle effektive kronekurs faldet med ca. 3 pct. Udviklingen dækker over, at euroen, og dermed kronen, er blevet svækket over for en række valutaer, heriblandt dollar og svenske kroner. På det allerseneste er den dog blevet styrket over for britiske pund. Set over et længere perspektiv er kronen stadig stærk. I fremskrivningen holdes dollarkursen og den effektive kronekurs konstant på niveauet primo marts 2010.

Prisen på olie faldt markant fra et niveau omkring 135 dollar pr. tønde medio 2008 til lidt over 40 dollar primo 2009. Siden er olieprisen næsten fordoblet og lå ved prognosens udarbejdelse lidt under 80 dollar pr. tønde. I fremskrivningen antages olieprisen at følge futurespriserne, så den stiger svagt fra det aktuelle niveau.

Finanspolitiske forudsætninger
Finanspolitikken i prognosen afspejler den tilrettelagte finanspolitik, herunder Forårspakke 2.0, de aftalte kommunale budgetter for 2010, finanslovsaftalen for 2010 og Danmarks Konvergensprogram 2009. Det reale offentlige forbrug ventes at stige med 1,3 pct. i 2010 og 0,8 pct. i både 2011 og 2012. De offentlige investeringer stiger kraftigt i 2010, bl.a. som følge af den aftalte fremrykning af kommunernes anlægsinvesteringer og det indgåede transportforlig. I 2011-12 falder investeringerne tilbage og nærmer sig niveauet for de offentlige investeringer før 2009. Det offentlige forbrug vokser mere end planlagt i Danmarks Konvergensprogram, hvilket afspejler tendensen til overskridelse af måltallet.

Prognose for dansk Økonomi 2010-12

Produktion og beskæftigelse
Produktionen voksede i 3. og 4. kvartal med samlet 0,5 pct. efter den kraftige tilbagegang i 2008 og 1. halvår 2009. For 2009 under ét faldt BNP med 5,1 pct. I prognoseperioden ventes væksten gradvist at tiltage til lidt over trendvækst i 2011 og 2012. Den beherskede fremgang indebærer, at produktionen først ved udgangen af 2012 når tilbage på niveauet inden krisen. Det betydelige negative produktionsgab, som opstod i 2008 og 2009, indsnævres derved i prognosen, men forbliver negativt selv i 2012. Der vil være ledige produktionsresurser et stykke tid endnu.

Beskæftigelsen er fortsat faldende, selv om produktionen er steget. For 2009 under ét skønnes det, at beskæftigelsen er reduceret med ca. 100.000 personer, og omkring halvdelen af den kraftige udvidelse af beskæftigelsen under det seneste opsving er gået tabt. Beskæftigelsesfaldet overgik stigningen i ledigheden på 47.000, så arbejdsstyrken blev reduceret med omkring 50.000 personer. I prognosen ventes beskæftigelsen at falde frem til 2. halvår 2011, mens arbejdsstyrken falder svagt fra sit nuværende niveau, jf. tabel 5.

Den sæsonkorrigerede ledighed var i januar 2010 4,2 pct. af arbejdsstyrken svarende til 118.000 personer. Det er en kraftig stigning siden sommeren 2008, hvor ledigheden bundede på et niveau omkring 45.000 personer svarende til 1,6 pct. af arbejdsstyrken. I prognosen øges ledigheden med aftagende hastighed frem mod begyndelsen af 2011 til et niveau omkring 170.000 personer. Vendingen i ledigheden ventes først i sommeren 2011.

Produktiviteten skønnes i 2. halvår 2009 at være vokset efter en særdeles svag udvikling siden 2006. Det er ikke ualmindeligt, at produktiviteten svækkes omkring et konjunkturomslag, men det er usædvanligt, at faldet er så markant og forløber over tre år. I prognosen stiger produktiviteten kraftigt i 2010 som en reaktion på det store fald i perioden forud, jf. tabel 6. Den massive ledige kapacitet i økonomien understøtter produktivitetsudviklingen, da det i de nærmeste år vil være muligt at udvide produktionen uden tilsvarende at øge beskæftigelsen.

Lønninger og priser
Lønstigningstakten på det private arbejdsmarked er aftaget gennem 2009. I fremskrivningen fortsætter de moderate lønstigninger i takt med, at ledigheden fortsat øges. For 2010 som helhed forventes timelønnen i industrien at stige med 2,3 pct., jf. tabel 6, mens stigningstakterne er lidt højere i 2011 og 2012.

Trods den vigende lønudvikling ligger lønstigningstakten i Danmark stadig i overkanten i forhold til vore samhandelspartnere, hvor lønstigningerne også er aftaget som følge af den globale afmatning. Denne udvikling fortsætter i fremskrivningen.

Lønomkostningerne pr. time udvikler sig fremadrettet på linje med lønnen i fravær af større ændringer i virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger. De ventede produktivitetsstigninger fører til faldende lønomkostninger pr. produceret enhed efter betydelige stigninger i den forudgående periode. Denne udvikling giver sig udslag i, at lønkvoten falder. En lønkvote på knap 70 pct., som er forventningen for 2012, er dog stadig relativt høj set i et længere perspektiv.

I februar 2010 var forbrugerprisinflationen 1,8 pct. målt ved årsstigningstakten i HICP-indekset. Den betydelige stigning i inflationen siden årsskiftet skyldes i høj grad afgiftsforhøjelser, som er en del af Forårspakke 2.0, men også de stigende energipriser, som afspejler udviklingen i råvarepriserne. Afgiftsforhøjelserne og energipriserne ventes at holde inflationen oppe gennem 2010, hvor forbrugerpriserne stiger med 2,0 pct. i forhold til året før, jf. tabel 7. Herefter aftager inflationen, primært som følge af, at der i 2011 kun forventes beskedne afgiftsstigninger.

Den indenlandske markedsbestemte inflation, IMI, var høj i 2009, hvilket i stor udstrækning skyldes, at virksomhederne først med en vis forsinkelse har ladet de faldende importpriser slå igennem på forbrugerpriserne. Efterhånden som importpriserne har stabiliseret sig, er IMI faldet tilbage. Den høje IMI afspejler også, at enhedslønomkostningerne er steget betydeligt som følge af den svage produktivitetsudvikling. Fremadrettet forventes et fortsat fald i IMI som følge af den svage lønudvikling og den afdæmpede efterspørgsel, der har resulteret i ledig kapacitet. Det lave kapacitetspres medvirker også til at holde fødevarepriserne nede.

Den indenlandske efterspørgsel
Det private forbrug steg med omkring 0,5 pct. i både 3. og 4. kvartal 2009 efter betydelige fald i de fire forudgående kvartaler. Fremgangen i forbruget ventes at fortsætte i 2010 på baggrund af mærkbare stigninger i de disponible indkomster. Samtidig er husholdningernes formue stabiliseret og forbrugertilliden bedret. Udsigten til stigende ledighed begrænser dog forbrugsstigningen i 2010, og forbrugskvoten øges først i 2011 og 2012, jf. tabel 8.

Der er tegn på, at boligmarkedet er i langsom bedring, og prisen på parcel- og rækkehuse steg 0,4 pct. i 4. kvartal 2009. Omsætningen er øget, men fra et meget lavt niveau, og antallet af huse til salg er fortsat stort. På denne baggrund og med et lavt renteniveau ventes den beskedne fremgang på boligmarkedet at fortsætte de kommende år.

Boliginvesteringerne faldt markant i 2009. I de kommende kvartaler ventes de at aftage yderligere i lyset af det rigelige udbud af huse til salg, men senere øges boligbyggeriet gradvist i takt med de lidt højere reale kontantpriser i fremskrivningen.

Erhvervenes investeringer i maskiner, transportmidler og software faldt kraftigt i 2009, ligesom erhvervsbyggeriet gik stærkt tilbage. Med stor ledig kapacitet i virksomhederne og udsigt til en svag udvikling i produktionen ventes en yderligere nedgang i investeringerne i 1. halvår 2010. Herefter tiltager erhvervsinvesteringerne gradvist, dog ikke mere end at investeringskvoten forbliver på sit nuværende lave niveau. Den kraftige lagernedbrydning i 2009 ophører i fremskrivningen, efterhånden som efterspørgslen igen går frem.

Den samlede indenlandske efterspørgsel ekskl. lagre faldt med 0,1 pct. i 4. kvartal 2009. Stigende privat forbrug og øget offentlig efterspørgsel øger den indenlandske efterspørgsel i år, mens lavere private investeringer trækker i modsat retning. I 2011 og 2012 ventes også fremgang i de private investeringer, så efterspørgselsvæksten øges, uanset at de offentlige investeringer reduceres fra det høje niveau under tilbageslaget.

Udenrigshandel og betalingsbalance
Dansk eksport har stabiliseret sig i 2. halvår 2009 i takt med, at den globale økonomiske aktivitet og verdenshandlen langsomt er steget. Det betydelige fald i eksporten fra efteråret 2008 til midten af 2009 betyder dog, at den samlet set er faldet med 10,7 pct. fra 2008 til 2009. Vendingen i den globale økonomi er mest udtalt i vækst- og udviklingsøkonomierne, mens opsvinget er mere skrøbeligt i de fleste aftagerlande for dansk eksport. Det betyder, at eksporten i fremskrivningen først begynder at stige i løbet af 2010, efterhånden som væksten funderes bredere i verdensøkonomien, jf. tabel 9.

I 2009 er vareeksporten, herunder særligt industrieksporten, reduceret. Industrieksporten i mængder er faldet med mere end 20 pct. siden 2. kvartal 2008 på baggrund af den svagere efterspørgselsudvikling i udlandet og forværring af konkurrenceevnen. I prognosen begynder industrieksporten at stige igen, men der forventes fortsat tab af markedsandele. Olie- og gasproduktionen i Nordsøen er reduceret i de senere år, og eksporten af brændsel aftager i fremskrivningen.

I begyndelsen af 2009 faldt eksporten af tjenester markant i reale termer. Faldet skal ses i lyset af den betydelige nedgang i verdenshandlen siden efteråret 2008. Værdien af tjenesteeksporten aftog imidlertid endnu mere, hvilket især afspejler, at fragtraterne faldt kraftigt som følge af det bratte fald i verdenshandlen og overkapacitet i den globale handelsflåde. I prognosen ventes tjenesteeksporten at stige svagt i takt med fremgangen i verdenshandlen. Den beskedne stigning skal ses i lyset af, at der er udsigt til, at den globale handelsflåde vokser yderligere i de kommende år.

Importen i mængder faldt i efteråret 2008 som konsekvens af reduceret hjemligt kapacitetspres og svækkelse af eksporten, der har et højt importindhold. Faldet fortsatte i 2009, men hastigheden aftog mod slutningen af året. Samlet set faldt importen 13,2 pct. i det forgangne år.

Siden medio 2008 er importen aftaget mere end efterspørgslen, og importkvoten faldt dermed betydeligt igen i 2009. Ligesom eksporten ventes importen først at stige i løbet af 2010. Det afspejler forventningen om en stigning i eksporten, og at den indenlandske efterspørgsel tiltager langsomt. Importen skønnes at stige relativt mere end efterspørgslen, hvorfor importkvoten stiger i hele fremskrivningsperioden. Det skal bl.a. ses i lyset af, at det seneste års markante lagernedbringelser ikke forventes at fortsætte i prognosen. Eksportprisen faldt ifølge nationalregnskabet lidt mere end prisen på import i 2009, hvorved bytteforholdet blev svagt forværret. I fremskrivningen forventes bytteforholdet svækket yderligere i 2010, hvorefter det stabiliseres i de efterfølgende år.

Det samlede overskud på betalingsbalancens løbende poster var godt 65 mia.kr. i 2009, hvilket er knap 30 mia.kr. mere end i 2008. Forbedringen afspejler, at nettooverskuddet på varehandel og formueindkomst er steget, mens nettoindtjeningen på tjenester, herunder søtransport, er faldet. I fremskrivningen reduceres overskuddet på de løbende poster i takt med, at den indenlandske konjunktur bliver bedre, og overskuddet på varehandel gradvist falder, jf. tabel 10. Samtidig falder nettoformueindkomsten tilbage fra det meget høje niveau i 2009.