Valutaindlændinges beholdning af udenlandske
obligationer og aktier

v/ Lill Thanning Hansen, Statistisk Kontor

Indledning

I de sidste 30 år er kapitalbevægelser på tværs af landegrænser steget markant. Internationale kapitalbevægelser er muliggjort af den teknologiske udvikling og en omfattende afvikling af valutarestriktioner.¹⁾ Stigningen skal ses i lyset af øget international handel med varer og tjenester, lavere omkostninger ved internationale finansielle transaktioner og diversifikationsgevinster ved at sprede investeringer på forskellige aktiver og lande.

I 1980'erne og især i 1990'erne har udlandet vist stor interesse for at købe danske kroneobligationer, ligesom udlændinges nettokøb af danske aktier er steget de senere år. Denne kapitalimport sammen med overskud på betalingsbalancens løbende poster siden 1990 har givet en stor tilgang af valuta til Danmark. Derfor er valutareserven øget, og Nationalbanken har købt udenlandske obligationer. Desuden er danske virksomheders og husholdningers nettokøb af udenlandske værdipapirer steget markant de senere år. Udviklingen fremgår af figur 1, som viser indlændinges beholdning af udenlandske obligationer og porteføljeaktier siden 1991.²⁾ I det følgende afsnit beskrives denne udvikling samt fordelingen på de overordnede sektorer i økonomien: Nationalbanken, pengeinstitutter, den øvrige private sektor og den offentlige sektor.

Billede: Figur der viser valutaindlændinges beholdning af udenlandske obligationer og porteføljeaktier, ultimo

Mens obligationer udgjorde langt størstedelen af danske virksomheders og husholdningers beholdning af udenlandske værdipapirer ved udgangen af 1991, var aktiebeholdningen seks år senere større end obligationsbeholdningen, jf. figur 1. Institutionelle investorer er de dominerende ejere af udenlandske aktier, og deres investeringsadfærd og værdipapirbeholdninger belyses under punktet institutionelle investorers beholdninger.³⁾ Sluttelig omtales valutaindlændinges beholdning af udenlandske langfristede obligationer og aktier fordelt på udsteders hjemland ved udgangen af 1997.

Udviklingen 1991-1997

Valutaindlændinges beholdning af udenlandske værdipapirer opgøres af Danmarks Nationalbank i forbindelse med de årlige udlandsgældsopgørelser, jf. boks 1. Beholdningen opgøres til markedsværdi ved årets udgang. Markedsværdien af beholdningen af udenlandske obligationer og porteføljeaktier var 149 mia.kr. ved udgangen af 1991, men var steget til 337 mia.kr. ved udgangen af 1997. Stigningen skyldes dels værdipapirkøb, dels kursgevinster.

Obligationer

Indtil 1995 var der ikke nogen entydig trend i udviklingen i indlændinges beholdning af udenlandske obligationer, jf. tabel 1. I 1992 tilbagesolgte den private sektor udenlandske obligationer, men til gengæld steg valutareserven, brutto. Et internationalt rentefald havde en gunstig effekt på børskurserne i 1993, mens det modsatte skete i 1994, hvor der også fandt et betydeligt tilbagesalg sted.

Boks 1 Årlige udlandsgældsopgørelser

Tallene vedrørende valutaindlændinges beholdning af udenlandske værdipapirer ultimo 1991-1997 stammer fra Nationalbankens årlige udlandsgældsopgørelser. Disse opgørelser baseres på forskelligt statistisk materiale. Nationalbankens og pengeinstitutternes beholdninger af udenlandske obligationer og porteføljeaktier fremgår af Nationalbankens statistikker på dette område. Vedrørende opgørelsen ultimo 1991, 1994 og 1996 har Nationalbanken foretaget spørgeskemaundersøgelser af private virksomheders, amter og kommuners samt sociale kasser og fondes mellemværender med udlandet, herunder beholdninger af udenlandske værdipapirer. Vedrørende 1992, 1993, 1995 og 1997 er disse virksomheders og institutioners beholdninger beregnet ud fra de foregående årstal tillagt registrerede nettokøb i betalingsstatistikken og reguleret for årets værdiændringer. Opgørelserne er beskrevet i Kvartalsoversigten, maj 1994 og august 1996 samt Særlige Opgørelser nr. 1, juni 1998.

Siden slutningen af 1994 har de lange obligationsrenter atter været faldende, og rentespændet over for Tyskland er reduceret i de fleste europæiske lande herunder Danmark. Dette har givet kursstigninger og været medvirkende årsag til, at den private sektors beholdning af udenlandske obligationer er steget. Også valutareserven er steget, og en stor del er placeret i udenlandske obligationer. Således er markedsværdien af den samlede beholdning af udenlandske obligationer fordoblet siden udgangen af 1994.

Ved udgangen af 1991 ejede den private ikke-banksektor og den offentlige sektor for 50 mia.kr. udenlandske obligationer. Ved udgangen af 1992 var beholdningen faldet til 33 mia.kr. primært som følge af, at en række spekulative forretninger baseret på lån i lavrentelande og placering i højrentelande blev afviklet. Afviklingen skal ses i lyset af, at skattelovgivningen blev ændret, således at skattefriheden for privatpersoners kursgevinster opnået på papirer købt for lånte midler bortfaldt. Samtidig dæmpede valutauroen i 1992 forventningerne om, at Sverige og flere sydeuropæiske lande inden for kort tid ville opleve en indsnævring i rentespændet over for Tyskland, og danske virksomheder og husholdninger tilbagesolgte obligationer udstedt i disse lande. Siden udgangen af 1993 har ikke-finansielle virksomheder og husholdninger atter købt udenlandske obligationer.

Tabel 1 Valutaindlændinges beholdninger og nettokøb af samt kursgevinster/tab på udenlandske obligationer

	Primo	Nettokøb	Værdi- regulering	Ultimo
	Mia.kr.
Nationalbanken
1992	31	14	1	46
1993	46	- 2	3	47
1994	47	- 6	- 4	37
1995	37	2	2	41
1996	41	13	- 1	53
1997	53	28	0	81
Pengeinstitutter
1992	30	0	1	31
1993	31	1	2	34
1994	34	- 15	- 1	18
1995	18	13	1	32
1996	32	3	3	38
1997	38	13	0	51
Øvrig privat og offentlig sektor
1992	50	- 12	- 5	33
1993	33	- 2	3	34
1994	34	1	- 2	33
1995	33	2	0	35
1996	35	4	5	44
1997	44	7	5	56
I alt
1992	111	2	- 3	110
1993	110	- 3	7	114
1994	114	- 20	- 7	88
1995	88	17	3	108
1996	108	20	7	135
1997	135	47	5	187
Anm.: Pengeinstitutternes nettokøb og værdiregulering af beholdninger er beregnet ud fra de månedlige indberetninger til Nationalbanken. Den øvrige private sektors og den offentlige sektors nettokøb er opgjort ud fra registreringer i betalingsstatistikken, mens værdireguleringer er beregnede. Den offentlige sektors beholdning ejes udelukkende af ATP. Værdiregulering af pengeinstitutternes og Nationalbankens beholdninger omfatter kun børskursregulering.

Pengeinstitutternes beholdning af udenlandske obligationer som andel af deres samlede aktiver har udvist en svagt stigende tendens over årene, og udgjorde 4 pct. ved udgangen af 1997. Pengeinstitutternes beholdning af udenlandske obligationer svarer stort set til deres udestående obligationer, som ejes af valutaudlændinge.

(fortsættes på næste side.)

Fodnoter

¹⁾ I 1978 fik danske virksomheder og privatpersoner adgang til at k�be b�rsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, som Danmark var medlem af, og i 1983 blev omr�det givet helt frit. I 1973 fik udl�ndinge fri adgang til at k�be danske b�rsnoterede obligationer, men i 1979 blev der indf�rt forbud mod salg af danske statsobligationer til udlandet. Forbuddet blev oph�vet igen i 1983. �ret efter fik danske virksomheder og privatpersoner adgang til at k�be udenlandske b�rsnoterede aktier. I 1988 blev de resterende valutarestriktioner afskaffet.

²⁾ Betegnelsen indl�ndinge eller danskere anvendes synonymt med den mere pr�cise betegnelse valutaindl�ndinge, som omfatter personer, institutioner og virksomheder fast bosiddende i Danmark. Obligationer giver indehaveren ret til at modtage en fast indt�gt eller en i kontrakten fastlagt variabel indt�gt. Obligationer omfatter pengemarkedspapirer men ikke finansielle derivater. Portef�ljeaktier defineres som ejerandelsbeviser i selskaber, hvor investor besidder mindre end 10 pct. af egenkapitalen eller stemmerettighederne i selskabet. Ved udenlandske v�rdipapirer forst�s papirer udstedt i kroner og udenlandsk valuta af valutaudl�ndinge eller af internationale organisationer.

³⁾ Institutionelle investorer omfatter private og offentlige forsikringsselskaber og pensionskasser samt investeringsforeninger.