(fortsat fra forrige side.)

Porteføljeaktier

Valutaindlændinges beholdning af udenlandske porteføljeaktier har udvist en stigende tendens over årene, jf. tabel 2. Fra 1991 til 1995 steg beholdningen med 22 mia.kr., primært som følge af aktiekøb. I 1996 og 1997 har udviklingen for alvor taget fart, idet indlændinges beholdning af udenlandske aktier steg med 90 mia.kr. Stigningen skyldes aktiekøb og betydelige kursstigninger på aktiemarkederne. Således købte indlændinge for 32 mia.kr. udenlandske aktier, mens værdien af beholdningen steg med 58 mia.kr. som følge af kursgevinster.

Ved udgangen af 1997 var værdien af indlændinges beholdning af udenlandske porteføljeaktier fire gange så stor som ved udgangen af 1991. Mere end halvdelen af stigningen skyldes de sidste to års kursgevinster.

Langt hovedparten af de udenlandske aktier ejes af institutionelle investorer. Valutareserven placeres ikke i aktier, og ikke-finansielle virksomheder og husholdninger ejer kun ca. 13 pct. af indlændinges samlede beholdning.

For pengeinstitutter spiller forhold som likviditet og sikkerhed en afgørende rolle. Således udgjorde udenlandske porteføljeaktier kun 1 pct. af pengeinstitutternes samlede aktiver ved udgangen af 1997, hvoraf 68 pct. var erhvervet i forbindelse med puljepensionsordninger.¹⁾ Pengeinstitutterne har ejendomsretten til papirerne, men afkastet efter administration tilfalder pensionsopsparerne.

Institutionelle investorers beholdninger

Et markant træk ved udviklingen på de internationale kapitalmarkeder er institutionelle investorers voksende betydning. I 1990'erne har husholdninger investeret en stor del af deres opsparing i værdipapirer gennem investeringsbeviser samt forsikrings- og pensionsordninger. Således er institutionelle investorers aktiver steget gennemsnitligt 11 pct. i OECD-området fra 1990 til 1995.²⁾ I Danmark er institutionelle investorer de dominerende ejere af udenlandske porteføljeaktier.

For institutionelle investorer er finansielle placeringer en hovedaktivitet, hvis sigte er at få størst mulig afkast inden for nogle sikkerhedsmæssigt klare rammer. Pengemarkedspapirer og korte obligationer er aktiver med begrænset risiko, mens aktier har højere risiko. Det skyldes, at aktier har større udsving i markedskurserne og højere kreditrisiko end obligationer. Til gengæld har aktier på langt sigt i gennemsnit givet et større afkast end obligationer. Hertil kommer, at aktier i højere grad bevarer realværdien, selv om det generelle prisniveau ændrer sig. Aktieinvesteringer henvender sig således typisk til institutionelle investorer, der har en forholdsvis lang investeringshorisont, som mindsker betydningen af de helt korte udsving i markedsværdierne.

Der knytter sig en ekstra dimension til investering i værdipapirer i fremmed valuta, nemlig valutakursrisikoen. Selv om det er svært at kvantificere valutakursrisikoen, er det en almindelig opfattelse, at den er mindre på aktier end på obligationer. Det skyldes, at virksomheder i et land, der oplever en depreciering af sin valuta, har tendens til at blive mere konkurrencedygtige, således at aktiekurserne stiger.

Den mest åbenlyse fordel ved at investere i udenlandske værdipapirer er diversifikationseffekten. Ved kun at investere i danske værdipapirer vil investor være meget følsom over for begivenheder, der udelukkende påvirker Danmark. Hvis investor derimod spreder sine investeringer over en række lande, kan den specifikke landerisiko diversificeres væk. Også muligheden for risikospredning på brancher og selskaber forbedres ved at investere i udenlandske aktier, idet det danske aktiemarked er begrænset. De store formuer, der forvaltes af institutionelle investorer, gør, at de kan opnå betydelige diversifikationsgevinster ved at købe udenlandske aktier.

Realrenteafgiften, som blev indført med virkning fra 1984, tilskynder umiddelbart forsikringsselskaber og pensionskasser til at købe aktier, idet afkastet af aktier er afgiftsfrit, mens såvel renter som kursgevinster på nominelle obligationer medtages i den skattemæssige opgørelse.³⁾ Lovmæssige begrænsninger på aktiebeholdningerne trækker i modsat retning. I 1997 måtte maksimalt 35 pct. af ATPs og LDs bogførte formue placeres i aktier eller andre "ikke-guldrandede" aktiver (fx de fleste erhvervsobligationer), mens aktieloftet var 40 pct. for forsikringsselskaber og pensionskasser.

Med pinsepakkens vedtagelse den 26. juni 1998 vil realrenteafgiften blive fjernet og erstattet med en fast kapitalafkastskat på 26 pct. i år 2000. Skattebasen vil stadig ikke omfatte afkast af aktier og indeksobligationer. Til gengæld er der med øjeblikkelig virkning blevet indført en skat på 5 pct. af aktieafkastet. Samtidig er aktieloftet blevet harmoniseret til 50 pct. for ATP, LD, forsikringsselskaber og pensionskasser.

(fortsættes på næste side.)

Fodnoter