Kvartalsoversigt 1. kvartal 2002

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

"Kvartalsoversigt 1. kvartal 2002"

Falske sedler

Ulrik Bie og Johan Sebastian Gabel, Sekretariatet

Nationalbanken har som Danmarks centralbank eneret på udstedelse af sedler. Desværre er der enkelte, der ikke respekterer Nationalbankens eneret. For de personer eller virksomheder, der uforvarende modtager eller videregiver en falsk seddel, er sagen ubehagelig og kan indebære et økonomisk tab. For samfundet som helhed er falskmøntneri dog fortsat et meget begrænset problem i Danmark.

Da de første pengesedler blev introduceret i Danmark i 1713, var underskriften det vigtigste bevis på sedlernes ægthed. Siden er en række elementer blevet tilført sedlerne for at gøre dem mere sikre. Selv om sedler i dag er bedre sikret mod efterligning end nogensinde før, kan der med moderne teknologi produceres forholdsvis vellignende efterligninger. De falske sedler, der indtil videre er fundet i Danmark, har dog let kunnet afsløres ved at se efter de kendte sikkerhedselementer.

Et sikkert pengevæsen er altid blevet betragtet som fundamentalt for et velfungerende samfund. Straframmen for falskmøntneri er med 12 år en af lovens strengeste. Det kommer som en overraskelse for mange, at produktion af nogle få sedler kan give ubetinget fængsel.

Omfanget af falskmøntneri i Danmark

I løbet af 1990'erne er der sket en markant forøgelse af omfanget af falskmøntneri i Danmark. Til trods for dette ligger omfanget af falske pengesedler i Danmark på et beskedent niveau – såvel i sammenligning med andre lande som vurderet ud fra påvirkningen af økonomien som helhed. Det beskedne omfang har den konsekvens, at de færreste i Danmark kontrollerer pengesedlers ægthed, når de modtager dem.

Antallet af falske sedler fundet i omløb^[1] pr. år er steget fra et niveau på ca. 100 i begyndelsen af 1990'erne til omkring 700, jf. figur 1.

Figur 1 Antal falske sedler fundet i omløb

Kilde:	Rigspolitiet.

Forklaringen bag stigningen i løbet af 1990'erne skal findes i den omfattende spredning af ny reproduktionsteknologi i løbet af det sidste årti. Den nye teknologi har gjort det nemmere og billigere at fremstille falske sedler.

I en lang række lande, herunder Danmark, er nye metoder blevet taget i anvendelse i løbet af 1990'erne for at gøre det sværere at forfalske pengesedlerne. En ny og mere sikker dansk seddelserie blev således introduceret i perioden 1997-99.

Boks 1 Politiets registrering af falske sedler

Hver enkelt anmeldelse af en falsk seddel registreres separat, men under opklaringsarbejdet forsøges det at etablere en sammenhæng mellem relaterede anmeldelser. En indledende metode er at sammenligne løbenumre på indkomne falske sedler for at se, om det er den samme seddel, der er blevet anvendt som originalmateriale.

Ud over falske sedler fundet i omløb beslaglægger politiet fra tid til anden større eller mindre mængder falske sedler i forbindelse med opklaringsarbejdet. Der har gennem det seneste årti kun været få store beslaglæggelser, hvilket er med til at understøtte konklusionen om, at der ikke finder et større omfang af professionelt falskmøntneri sted i Danmark.

Den mest kopierede danske pengeseddel er 500-kronesedlen. Mens det gennemsnitlige antal falske sedler pr. million fundet i omløb i 2001 var 5,4, blev der fundet 20,5 falske 500-kronesedler pr. million 500-kronesedleriomløb.500-kronesedlenerformentligdenforetrukne seddelstørrelse for forfalskning, fordi den anvendes relativt meget i almindelig handel og samtidig repræsenterer en tilstrækkelig værdi til at gøre det interessant at forfalske den. Tilsvarende er antallet af falske 50-kronesedler meget lavt.

Boks 2 Falskmøntneriets ansigt i Danmark

Falskmøntneri adskiller sig fra de fleste andre alvorlige forbrydelser ved, at det kun er i et meget begrænset antal sager, at de sigtede kommer fra det kriminelle miljø. I forhold til indbyggertallet sker der flest anmeldelser i hovedstadsområdet, hvilket følger det generelle kriminalitetsmønster.

Geografisk fordeling af anmeldelser af falske sedler

Anm.:	Der er anvendt et gennemsnit for perioden 1995-2000.
Kilde:	Rigspolitiet og Danmarks Statistik.

Den typiske profil på en falskmøntner er en ung mand fra København eller en anden større by. Aldersfordelingen er bemærkelsesværdig, idet over halvdelen af alle dømte er mellem 15 og 20 år. De har typisk fremstillet et lille antal sedler, som bliver forsøgt sat i omløb i et begrænset geografisk område.

International sammenligning
I landene omkring Danmark er der stor forskel på både niveau og udvikling i antallet af falske sedler fundet i omløb målt i forhold til den cirkulerende seddelmængde. Norge og Sverige har oplevet markante stigninger i de seneste år, og har ligget på et betydeligt højere niveau end Danmark, Finland og Tyskland, jf. figur 2.^[2]

Figur 2 Falske sedler fundet i omløb, international sammenligning

Kilde:	Diverse centralbanker.

I Norge og Sverige har falskmøntneriet været koncentreret på få seddelstørrelser. De to mest kopierede sedler i landene (100- og 500-kronesedlerne i Sverige og 200- og 1000-kronesedlerne i Norge) udgjorde i 2000 over 90 pct. af de fundne forfalskninger.^[3] Den høje koncentration på især 200-kronesedlen i Norge betød, at der blev fundet 102 falske 200-kronesedler pr. mio. cirkulerende 200-kronesedler i 2000. Centralbankerne i Norge og Sverige har forsøgt at modgå det forholdsvis store omfang af forfalskninger ved at tilføje nye sikkerhedselementer til sedlerne. I Norge er der sket en række forbedringer af seddelsikkerheden i perioden 1999-2001, mens de svenske 100- og 500-kronesedler blev opgraderet i 2001. I Norge peger foreløbige tal for 2001 på, at omfanget af falskmøntneri har været aftagende sidste år.

Tyskland har i de seneste år set en faldende tendens og har generelt oplevet et forholdsvist lavt niveau af falskmøntneri. Dette er ikke mindst bemærkelsesværdigt i betragtning af, at D-marken har været meget udbredt uden for Tysklands grænser, herunder særligt i Central- og Østeuropa, og derfor umiddelbart har været mere sårbar over for forfalskning. Det lave niveau skyldes en vellykket præventiv indsats – bl.a. fik de mest kopierede sedler (50-, 100- og 200-marksedlerne) i 1997 tilføjet nye sikkerhedselementer. Det skal dog bemærkes, at mens omfanget af falskmøntneri for de opgraderede seddelstørrelser og falskmøntneriet som helhed er faldet, er der sket en forøgelse af falskmøntneriet for de øvrige seddelstørrelser.

Flere lande i euroområdet, herunder Tyskland, oplevede en stigning i falskmøntneriet i 2001, hvilket tilskrives, at kriminelle forsøgte at afhænde eksisterende beholdninger af falske sedler i de nationale valutaer inden ombytningen til eurosedler og -mønter fra 1. januar 2002. I Tyskland var omfanget af falskmøntneri i 2001 således det største siden 1993.

Teknologisk spredning – øget falskmønteri

Den vigtigste faktor bag stigningen i omfanget af falske sedler i Danmark såvel som i andre lande er den teknologiske udvikling. Dels er der sket en markant forøgelse af den kvalitet af reproduktioner, som kan opnås for en given omkostning, dels er udstyr, der for få år siden var forbeholdt eksperter, blevet udbredt til en stor del af befolkningen.

Nye metoder
Produktion af falske sedler forudsætter udstyr til at aflæse en ægte seddel og til at gengive det indlæste i farvetryk. Den teknologiske udvikling inden for de sidste ti år har betydet, at en standardskanner i dag kan indlæse i farver og høj opløsning. Endvidere kan en ganske almindelig printer i dag producere farveudskrifter i høj opløsning. Højopløste farvereproduktioner kan derfor produceres til en beskeden omkostning i dag, hvor det for få år siden ville have været ganske bekosteligt at fremstille kopier af samme kvalitet.

Spredning
Den teknologiske udvikling af reproduktionsudstyr har ikke kun betydet et løft i kvaliteten af de reproduktioner, som kan produceres til en given omkostning. Den har også betydet, at teknologien er blevet tilgængelig for en meget stor gruppe, der tidligere aldrig ville være kommet i nærheden af udstyr, som kunne muliggøre seddelforfalskning. Det drejer sig fx om farvekopimaskiner, skannere og farveprintere.

En farveprinter er i dag et standard udstyr, som ofte indgår i salget af en pc. I 1994 ejede 33 pct. af alle familier i Danmark en pc. I 2000 var det tilsvarende tal 65 pct. En stor del af disse familier har en farveprinter stående, og desuden har en stor del af befolkningen adgang til pc'ere og printere enten gennem deres arbejde eller via uddannelsesinstitutioner og biblioteker.

Den store udbredelse af reproduktionsudstyr betyder, at der potentielt er flere, der har mulighed for at fremstille falske sedler. Hvor den typiske falskmøntner for blot 10-15 år siden var specialist og havde adgang til specialudstyr, er fagekspertise i dag ikke en forudsætning for at begå falskmøntneri.

De primære teknologier til falskmøntneri
I begyndelsen af 1990'erne var fotokopiering den vigtigste teknologi til fremstilling af falske sedler. Forfalskningerne var ikke overvældende gode, og adgangen til farvekopimaskiner var for de fleste begrænset. De farvekopimaskiner, der sælges i dag, er udstyret med teknologi, der efterlader en identifikation på det trykte, der således kan spores tilbage til produktionsstedet.

Fotokopiering blev midt i 1990'erne erstattet af anvendelse af farveprintere, hvorfra hovedparten af de falske sedler i dag stammer. I USA steg andelen af falske sedler produceret med farveprintere fra 0,5 pct. i 1995 til 43 pct. i 1998. Også i Norge og Danmark har de fleste forfalskninger i de senere år været lavet på farveprintere. Den stigende udbredelse af farveprintere til private hjem er omtrent sammenfaldende med niveauskiftet i omfanget af falske sedler i Danmark.

Indsatsen imod falskmøntneri

Seddelproducenter har alle dage været nødt til at forholde sig til, at der findes falskmøntnere. På de første sedler var den håndskrevne underskrift bevis på sedlernes ægthed. Over tiden er en række metoder blevet taget i anvendelse for at sikre pengesedler mod forfalskning – fx vandmærke – i takt med, at bl.a. nye trykkemetoder er blevet udviklet. For forholdsvis få år siden var det vigtigste værn mod falskmøntneri sedlernes høje håndværksmæssige kvalitet: Dels blev sedlerne produceret under anvendelse af papir og farver af høj kvalitet, dels var selve trykket meget fintegnet, hvilket gjorde det svært at eftergøre.

De danske pengesedler er også i dag af høj kvalitet, men den teknologiske udvikling har gjort det lettere for falskmøntnere at fremstille efterligninger af en så høj kvalitet, at trykket alene ikke altid udgør en markant forskel. Derfor har det i de senere år været nødvendigt at tage nye metoder til beskyttelse af pengesedlerne i anvendelse i form af en række nye sikkerhedselementer på pengesedler – i Danmark såvel som i andre lande.

Nye metoder til beskyttelse af pengesedler er løbende under udvikling for at modvirke, at den fortsatte spredning af nye teknologier medfører et stigende omfang af falskmøntneri. Også i Danmark arbejdes der med dette, og nye metoder vil blive taget i brug. Den vedvarende udvikling af nye metoder skal sikre, at alle falske sedler også i fremtiden vil kunne afsløres af enhver, der føler behov for at kontrollere de penge, han eller hun modtager.

I takt med, at falskmøntneri har ændret karakter fra at være en meget specialiseret form for kriminalitet til ikke at forudsætte særlige faglige kompetencer, har den præventive indsats fra centralbankernes side ændret fokus. Hvor indsatsen tidligere især har fokuseret på teknik, er der i dag en stigende erkendelse af, at også information spiller en vigtig rolle. Teknikken sikrer, at falske sedler let kan afsløres. Information om sikkerhedselementerne bidrager til at afskrække fra falskmøntneri og til at øge bevidstheden om sikkerheden, fx i forbindelse med indførelsen af forbedrede seddelserier.

Sikkerhedselementer
Langt de fleste lande i den vestlige verden har forbedret deres pengesedler i løbet af 1990'erne. Forbedringen er centralbankernes direkte svar på den teknologiske udvikling i reproduktionsudstyret.

Til forbedringerne er anvendt en række forskellige elementer, som gør det vanskeligere at eftergøre sedler, fx:

Vinduestråd med farveskift
Hologrammer/oblater med skiftende mønstre og farver
Plastiksedler med gennemsigtigt vindue
Fluorescerende effekter under ultraviolet belysning

Fælles for disse sikkerhedselementer er, at de ikke umiddelbart kan gengives ved simpel kopiering. Vinduestråd og oblater, der har changerende farver og mønstre, efterlader fx kun én af farverne eller ét af motiverne ved kopiering, hvilket gør det let at se, at der ikke er tale om en ægte pengeseddel.

Nogle af sikkerhedselementerne kan genkendes umiddelbart, som fx vinduestråd, oblater og hologrammer, mens andre kræver en nærmere undersøgelse, som fx den fluorescerende effekt ved ultraviolet belysning. De forskellige elementer afspejler forskellige hensyn. Dels er det vigtigt at sikre borgerne mod falske pengesedler ved at indbygge let genkendelige elementer, dels er det væsentligt at kunne afsløre eventuelle avancerede forfalskninger, der ikke umiddelbart adskiller sig fra ægte pengesedler. Anvendelsen af de forskellige elementer udelukker ikke hinanden – ved at medtage flere sikkerhedselementer øges sikkerheden.

Indførelse af en ny seddel med forbedret beskyttelse mod forfalskninger vil alt andet lige føre til færre falske sedler. Faldets størrelse afhænger af teknologien og borgernes bevidsthed om sedlernes udseende.

Information
Foruden den vedvarende indsats for at gøre pengesedlerne bedre sikret imod forfalskning kan centralbanker bidrage til at mindske omfanget af falskmøntneri ved at informere om sedlernes sikkerhedselementer og øge offentlighedens bevågenhed over for falske sedler. Indsatsen kan groft opdeles i tre områder: Løbende information om de cirkulerende sedler, en målrettet indsats i forbindelse med udskiftning af pengesedler samt information om konsekvenserne af at lave falske penge.

Den løbende indsats består i at stille information til rådighed for borgerne om, hvordan de let kan genkende ægte sedler. På Nationalbankens websted, www.nationalbanken.dk er der en grundig orientering om pengesedlernes sikkerhedselementer. Såfremt der på et tidspunkt produceres forfalskninger i større omfang, kan informationsindsatsen øges ved over for offentligheden at understrege de sikkerhedselementer, hvor det er lettest at se forskel på de ægte og de falske sedler. Der er endnu ikke fundet falske sedler i Danmark, som ikke let har kunnet afsløres ved at se efter de kendte sikkerhedselementer. Et højt passivt beredskab indebærer dårligere arbejdsvilkår for falskmøntnerne, da det bliver sværere at distribuere falske sedler.

Ved introduktionen af en ny seddelserie kan antallet af falske sedler stige. Falskmøntnere kan således tænkes at udnytte, at borgerne ikke kender de nye sedler endnu. For at reducere usikkerheden ledsages udskiftning af sedler normalt af en målrettet informationsindsats rettet mod hele offentligheden. I takt med, at kendskabet til sedlerne stiger, mindskes risikoen for, at falskmøntnere kan distribuere falske sedler. Informationsindsatsen tilsigter derfor hurtigt at øge kendskabet til nye sedler. Fx har Nationalbanken gennemført en kampagne i forbindelse med udskiftningen af seddelserien i 1997-99. I euroområdet blev der iværksat en omfattende informationskampagne den 30. august 2001 med det formål at øge kendskabet til de nye eurosedlers og -mønters udseende og sikkerhedselementer for at lette overgangen og reducere usikkerheden. Det er særlig vigtigt, at borgere i eurolande, der er vant til et lavt omfang af falskmøntneri (fx Finland), er opmærksomme.

I den grad, falskmøntneri er et udtryk for manglende kendskab til lovgivningen, herunder den høje strafferamme, kan øget information om de potentielle konsekvenser ved at begå falskmøntneri medvirke til, at færre lader sig friste til at begå falskmøntneri, hvilket er i samfundets interesse.

Konklusion

I løbet af 1990'erne er der sket en forøgelse af omfanget af falskmøntneri i Danmark. Stigningen har i høj grad været drevet af den teknologiske udvikling i samme periode: Dels har den teknologiske udvikling medført, at reproduktioner af høj kvalitet kan produceres til lav omkostning, dels er udstyr, der for få år siden var forbeholdt eksperter, blevet udbredt til en stor del af befolkningen. Det indebærer, at falskmøntneri har ændret karakter fra at være en specialiseret form for kriminalitet til at kunne udføres af menigmand.

Til trods for stigningen ligger omfanget af falske pengesedler i Danmark på et beskedent niveau – såvel i sammenligning med andre lande som vurderet ud fra påvirkningen af økonomien som helhed. Der er ikke desto mindre tale om en udfordring, som Nationalbanken er nødt til at være opmærksom på. De fleste lande i den vestlige verden har da også forbedret deres pengesedler med nye sikkerhedselementer i løbet af 1990'erne

I takt med, at falskmøntneri har ændret karakter, har den præventive indsats fra centralbankernes side ændret fokus. Hvor indsatsen tidligere især var fokuseret på teknik, har centralbankerne i dag en mere afstemt tilgang, hvor information om bl.a. sikkerhedselementerne også spiller en vigtig rolle.

Den teknologiske udvikling må forventes at fortsætte fremover. Centralbankerne vil følge udviklingen nøje for at have modtræk klar i forhold til nye teknologier – både i form af nye sikkerhedselementer og information herom: Sikkerhedselementer er især effektive, hvis de er suppleret af et informationsberedskab, der sikrer, at enhver borger, der måtte komme i tvivl, hurtigt kan afklare, om en seddel er ægte. De falske sedler, der hidtil er fundet i Danmark, har alle umiddelbart kunnet afsløres ved at se efter de kendte sikkerhedselementer. Selv om falskmøntneri aldrig kan kommes helt til livs, er det vigtigt for samfundet, at niveauet er så lavt som muligt.

Fodnoter

^[1]I opgørelsen over falskmøntneri skelnes mellem sedler fundet i omløb og beslaglagte sedler. Alle falske sedler, der sættes i cirkulation, bliver fundet – om ikke før, så når de kontrolleres maskinelt i Nationalbanken i forbindelse med den almindelige vedligeholdelse af seddelkvaliteten. Beslaglagte sedler er typisk fundet af politiet under efterforskningen hos mistænkte falskmøntnere. De er således endnu ikke sat i omløb.

^[2]Tallene for 2001 er ikke endeligt opgjort i landene. Dog er der i Tyskland registreret en stigning i antal falske sedler fra 2000 til 2001 på 42 pct.

^[3]Det tilsvarende tal for Danmark var i 2001 76 pct. (for 500- og 1000-kronesedlen).