Falske pengesedler

Kendskab til sedlernes udseende og sikkerhedselementer er også en  væsentlig faktor for omfanget af falskmøntneri. Jo flere der ved, hvordan man skelner en ægte seddel fra en falsk, desto sværere er det at bruge falske sedler. I kampen mod falskmøntneri lægger Nationalbanken derfor vægt på at gøre befolkningen fortrolig med sedlernes udseende og sikkerhedselementer.^[1]

Falskmøntneres reproduktionsteknologi er i de senere år blevet billigere og lettere at få adgang til. Hvor fremstilling af falske sedler for 10-15 år siden krævede helt særligt udstyr, som var dyrt og svært tilgængeligt, kan der i dag med almindelige scannere og farveprintere uden store omkostninger produceres falske pengesedler, der ved første øjekast er forholdsvis vellignende. Farveprintere indgår ofte i salget af en pc. I 2003 havde 79 pct. af alle danske husstande en pc.^[2]

Det er ikke alene kvaliteten af sedlerne, der bestemmer omfanget af falskmøntneri. Politiets efterforskning og opklaring af sager med falske sedler har også betydning for, hvor mange falske sedler der produceres og distribueres. Omfanget af falskmøntneri afhænger tillige af det kriminelle miljø i landet. Er det kriminelle netværk stort, vil der være flere til at sprede falske sedler.

Falskmøntneri, forsøg på samme eller medvirken hertil straffes med op til 12 års fængsel i Danmark, hvilket er en af straffelovens højeste strafferammer. Selv udgivelse af nogle få falske sedler giver normalt ubetinget fængsel.

Falske danske pengesedler

Som nævnt er der siden foråret 2004 fundet en række falske 100-kronesedler, der er relativt vellignende. Hvor falske danske sedler typisk er printet, er disse falske 100-kronesedler trykte, og også de nye sikkerhedselementer, hologram og fluorescerende farver, er efterlignet. De falske 100-kronesedler ser ved første øjekast ægte ud, men vippes de falske sedler, bliver det tydeligt, at vinduestråden ikke skifter farve. Holdes de falske 100-kronesedler op mod lyset ses det, at den skjulte sikkerhedstråd mangler, at vinduestråden ikke er gennemgående i sedlens højde, og at vandmærket kun er svagt antydet som et tryk på sedlens bagside. Desuden er  der ikke "liv" i de falske sedlers hologram, og nogle af hologrammets motiver, fx  noderne, mangler. De falske sedler er trykt i svagere farver end de ægte. Det svagere tryk får også portrættet af Carl Nielsen til at fremstå anderledes. Opdager man en seddel med svagere farver, bør man undersøge den nærmere. Mens nogle sikkerhedselementer er godt efterlignet på de falske 100-kronesedler, er andre dårligt gengivet. Sagen illustrerer vigtigheden af at have flere forskellige sikkerhedselementer at rette opmærksomheden mod.

Falske danske sedler i omløb

Antallet af falske danske pengesedler fundet i omløb er steget markant gennem de seneste ti år. Hvor antallet af falske cirkulerende pengesedler i midten af 1990'erne var ca. 100 pr. år, er der i de senere år fundet over 1.000 falske pengesedler pr. år. I 2003 blev der fundet 1.239 falske danske sedler i cirkulation. Det tilsvarende tal for 1. halvår 2004 er 557 sedler. De fleste falske sedler bliver afsløret i detailhandelen eller i pengeinstitutter, men nogle få falske sedler bliver fundet og taget ud af omløb, når de kommer til Nationalbanken, hvor alle sedler på et tidspunkt ender.

Kontrol af pengeseddel	Boks 1

Det høje antal beslaglagte sedler i 2004 skyldes bl.a. en sag fra Vordingborgområdet, hvor 3.500 falske 1000-kronesedler blev beslaglagt i starten af året. 1000-kronesedlen har gennem de sidste mange år været den seddeltype, der hyppigst afsløres som falsk uden at komme i cirkulation. Sedlen er attraktiv at forfalske på grund af dens høje værdi, men sværere at sætte i omløb, da mange undersøger en 1000-kroneseddel nøje ved modtagelse.

Sikkerhedselementer på pengesedler
Nationalbanken arbejder løbende på at sikre pengesedlerne bedst muligt mod forfalskninger og har i dette arbejde valgt at lægge sig op ad den europæiske seddelstandard. Danske pengesedler er således af bomuldspapir og har foruden de klassiske sikkerhedselementer vandmærke, vinduestråd med farveskift, tykt farvelag og skjult sikkerhedstråd også fået hologram og fluorescerende farver.^[3] De nye sikkerhedselementer gør det vanskeligere at forfalske sedlerne. Sikkerhedselementerne ses ved at vippe sedlen, holde den op mod lyset og ved at føle på den.

I Danmark er pengesedler uden de nye sikkerhedselementer stadig gyldige, men udskiftes med opgraderede sedler, når de er slidte. Nationalbanken har valgt at lade ikke-opgraderede sedler forblive i omløb, fordi der er omkostninger forbundet med at udskifte sedler, der ikke er slidte, og fordi falskmøntneri stadig er af begrænset omfang i Danmark. Bliver problemet med forfalskninger af ikke-opgraderede sedler stort, er der mulighed for at inddrage sedler uden de nye sikkerhedselementer hurtigere end i dag og evt. efter varsel at gøre dem ugyldige. Der er dog ikke tradition for at ugyldiggøre seddelserier i Danmark. Alle seddelserier udstedt efter 1945 ombyttes til pålydende i Nationalbanken. Gamle seddelserier, dvs. sedler fra før 1997, er ikke længere alment kendt og er dermed sværere at bruge og forfalskes derfor ikke.

Andre lande, først og fremmest Australien, har indført pengesedler af plastik.^[4] En fordel ved plastiksedler er, at det er sværere og dyrere for menigmand at lave gode efterligninger. Sikkerhedselementer på plastiksedler adskiller sig på nogle punkter fra sikkerhedselementer på papirsedler og et meget anvendt sikkerhedselement er et klart, gennemsigtigt vindue. I vinduet er der ofte præget et motiv, som kan variere med seddelstørrelsen. Plastiksedler kan ligesom sedler af papir have kobbertryk, mikroskrift og fluorescerende farver, mens velkendte sikkerhedselementer som vandmærke og skjult sikkerhedstråd ikke kan laves lige så godt på plastiksedler som på sedler af papir. Plastiksedlerne har i stedet et såkaldt skyggebillede, der minder om et vandmærke, som er skabt ved at give sedlen forskellig gennemsigtighed. Antallet af falske australske sedler i omløb faldt efter overgangen til plastiksedler, så Australiens omfang af falskmøntneri i 2003 var på niveau med det danske.^[5]

Bekæmpelse af falskmøntneri

En kombination af flere forskellige sikkerhedselementer vanskeliggør fremstilling af falske sedler, da det ikke er alle sikkerhedselementer, der bliver gengivet lige godt på falske sedler. Plastiksedler, som i Australien, kan ligeledes besværliggøre menigmands fremstilling af falske sedler. Uanset sedlernes materiale er en vedvarende udvikling af sikkerheden nødvendig for hele tiden at gøre det så svært som muligt at efterligne pengesedler. Nationalbanken følger udviklingen nøje og arbejder løbende på at vanskeliggøre forfalskning af danske sedler.

Opklaringsarbejdet varetages af politiet. Får man en falsk seddel i hænde, skal den indleveres på den lokale politistation sammen med oplysninger om, hvornår og hvordan man modtog sedlen. I internationalt regi sker bekæmpelse af falskmøntneri i samarbejde med Interpol og Europol.

Konklusion

Sedlernes sikkerhedsniveau og kvalitet, befolkningens kendskab til sedlernes udseende og sikkerhedselementer, strafferammen, det kriminelle netværks størrelse og politiets indsats er alle forhold, der har betydning for omfanget af falskmøntneri. Det er med andre ord samspillet mellem flere faktorer, der forklarer antallet af falske sedler i et land.

Antallet af falske danske sedler i omløb er steget de senere år, men falskmøntneri er fortsat et begrænset problem i Danmark. I 2003 blev der fundet 1.239 falske sedler i cirkulation.

Med den teknologiske udvikling har falskmøntneri gennem de seneste 10 år ændret karakter fra at være en specialiseret form for kriminalitet til at kunne udføres af menigmand. Den fortsatte teknologiske udvikling stiller høje krav til bekæmpelse af falskmøntneri. Efterforskere i falskmøntneri skal hele tiden forstå den nye teknologi, og offentligheden skal kende sedlerne og deres sikkerhedselementer. En vedvarende indsats mod falskmøntneri er nødvendig for at sikre, at tilliden til pengesedler bevares.

---