Dansk økonomi 2007-09

INDLEDNING OG SAMMENFATNING

I det følgende gennemgås Nationalbankens prognose for den danske økonomi i årene 2007-09. Prognosen er udarbejdet ved brug af den makroøkonometriske model Mona^[1] og tager udgangspunkt i den foreliggende konjunkturstatistik, herunder Danmarks Statistiks kvartalsvise na­tionalregnskab for 2. kvartal 2007^[2].

Den danske økonomi befinder sig fortsat i en stærk højkonjunktur, hvor BNP begrænses fra udbudssiden. BNP-væksten skønnes at blive 1,9 pct. i år og henholdsvis 2,1 og 1,3 pct. i 2008 og 2009, jf. tabel 1. Det er klart lavere end i de seneste par år, jf. figur 1. Den danske økonomi kom forholdsvis stærkt ud af afmatningen i 2001-03 og har siden konjunkturmæssigt ligget foran euroområdets, men lidt bagefter den amerikanske økonomi. I euroområdet fortsætter opsvinget, så væksten kommer over den danske i år og næste år.

Siden 2005 er beskæftigelsen i den private sektor øget kraftigt, og ledigheden er faldet til det laveste niveau i mere end 30 år. Presset på produktionsresurserne er stort overalt i økonomien, og manglen på arbejdskraft har ikke været højere i flere årtier. Den danske økonomi befinder sig således på sin kapacitetsgrænse. Det viser sig ved, at den største del af efterspørgselsvæksten dækkes ved øget import, men også i det høje investeringsniveau, som udvider kapitalapparatet. Med lidt større forsinkelse ses virkningerne nu også på løn- og prisudviklingen. De senest indgåede overenskomstaftaler vil resultere i højere lønstigningstakter end i den foregående overenskomstperiode, og blandt offentligt ansatte er der udbredte forventninger til mærkbare lønstigninger. Lønudviklingen bidrager til at øge det indenlandske inflationspres, men bl.a. prisfald på energi og lave stigninger på administrerede priser har holdt inflationen på et beskedent niveau under 2 pct.

De senere års stærke efterspørgselsvækst ventes at fortsætte i de kommende kvartaler. Den indenlandske efterspørgsel er på vej mod en mere afdæmpet vækst, men er ikke ved at gå i stå. Afdæmpningen vedrører bl.a. det private forbrug og har baggrund i de seneste to års rentestigninger, som også har svækket boligmarkedet, hvor omsætningen er faldet, og de senere års kraftige prisstigninger er ophørt. Udsigterne for

mange af Danmarks vigtigste eksportmarkeder er gode, og eksportvæksten tegner trods svagere konkurrenceevne til at blive solid.

Manglen på arbejdskraft indebærer, at BNP-væksten ikke kan følge med efterspørgselsvæksten. Kapacitetspresset forbliver højt i den kommende tid, og risikoen for mærkbare skadevirkninger på den danske økonomi i form af høje lønstigninger og tab af konkurrenceevne er fortsat til stede trods rentestigningerne, jf. boks 1.

Nedenfor følger en gennemgang af de antagelser, som ligger bag prognosen, efterfulgt af en mere detaljeret gennemgang af prognosen.

ANTAGELSER I FREMSKRIVNINGEN

Fremskrivningen bygger på en række antagelser om den internationale økonomi, de finansielle forhold og finanspolitikken, jf. tabel 2.

International økonomi
Væksten i verdensøkonomien er høj. Tempoet i USA er gået ned, mens opsvinget i Europa, Asien og andre regioner fortsætter. I beregningerne vurderes uroen på de internationale finansielle markeder, jf. artiklen side 37 ff., kun i begrænset omfang at smitte af på efterspørgslen. Det globale opsving, som for alvor tog fart gennem 2004, tegner således til at blive det kraftigste siden begyndelsen af 1970'erne. De positive udsigter for de danske afsætningsmarkeder betyder, at eksportmarkedsvæksten ligger højt i fremskrivningen.

Prisstigningerne på eksportmarkedet tiltager fra 2007 til 2009, men forbliver beskedne. Det samme er tilfældet for de udenlandske priser, som i 2009 stiger med 1,9 pct. De udenlandske lønstigninger øges gradvist i fremskrivningen fra et lavt niveau på baggrund af den gunstige konjunktursituation i bl.a. euroområdet.

Renter, valutakurser og oliepris
Udviklingen i de korte og lange renter er i prognosen baseret på de forventninger til fremtiden, der kan udledes af rentekurverne på de finansielle markeder.

I fremskrivningen ligger den korte rente på 4,1 pct. i 2008 og 2009. Den lange rente er omtrent uændret i fremskrivningen omkring 4,75 pct. Uroen på finansmarkederne indebærer, at det er forbundet med en større usikkerhed end normalt at udlede markedsdeltagernes forventninger.

Den nominelle effektive kronekurs er styrket siden begyndelsen af 2006 hovedsageligt som følge af, at dollaren er svækket over for euroen. I fremskrivningen holdes den effektive kronekurs og kursen på dollar uændret fra niveauet den 10. september.

Den globale vækst har øget efterspørgslen efter råvarer, og olieprisen toppede medio juli lidt under 80 dollar pr. tønde (Brent). I fremskrivningen følger oliepriserne futurespriserne, som aftager svagt fra et niveau omkring 75 dollar pr. tønde ved prognosens begyndelse.

Finanspolitiske forudsætninger
Finanspolitikken i prognosen tager udgangspunkt i finanslovforslaget for 2008 og den seneste skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes til 2,0 pct. næste år, hvilket er lidt højere end i finanslovforslaget. Det afspejler den normale tendens til overskridelse af måltallet i finanslovforslaget, jf. omtalen side 21, og skal ses i lyset af det stærke pres på de offentlige serviceudgifter i Danmark. De offentlige investeringer stiger med 8,6 pct. i 2008, så samlet stimulerer finanspolitikken den økonomiske aktivitet be­tydeligt næste år. Den offentlige beskæftigelse stiger kun svagt i fremskrivningen.

PROGNOSE FOR DANSK ØKONOMI, 2007-09

Produktion og beskæftigelse
Væksten i BNP er aftaget gennem det seneste år ifølge det foreliggende nationalregnskab, og i prognoseperioden ventes den gennemsnitlige årlige vækst i BNP at blive lavere end i 2005 og 2006. Afdæmpningen skyldes især, at produktionen ikke kan følge med efterspørgslen, fordi virksomhederne mangler arbejdskraft, og fordi kapitalapparatet i forvejen er højt udnyttet. Presset på kapitalapparatet og arbejdsmarkedet varer ved i prognoseperioden. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at det såkaldte produktionsgab fastholder et højt niveau, jf. beskrivelsen af produktionsgabet side 17.

Befolkningsudviklingen bidrager til, at presset på arbejdsmarkedet forbliver stort i fremskrivningen. Antallet af personer i alderen 20-59 år, som er den mest erhvervsaktive aldersklasse, falder med ca. 18.000 om året, og det trækker arbejdsudbuddet nedad. Trods befolkningsudviklingen er arbejdsstyrken stort set uændret i prognoseperioden, jf. tabel 3. Det afspejler en forventning om, at gode beskæftigelsesmuligheder får stadigt flere danskere ind på arbejdsmarkedet, og at danske virksomheder fortsat ansætter flere udlændinge, herunder pendlere fra vore nabolande. Danske virksomheder og organisationer har de seneste år fået mere erfaring med at finde udenlandsk arbejdskraft og har udbygget rekrutteringskanalerne. Det kan gøre det lettere at skaffe arbejdskraft fra udlandet fremover. Omvendt er ledigheden faldet i mange af vore nabolande, så konkurrencen om arbejdskraft er intensiveret. Danske virksomheder skal fremover klare sig i denne konkurrence, hvis beskæftigelsen og arbejdsstyrken skal holdes oppe.

Ledigheden i Danmark er faldet markant siden 2003 til et meget lavt niveau. I prognosen forbliver efterspørgslen efter arbejdskraft høj, og ledigheden fortsætter med at falde frem til midten af 2008. Herefter begynder presset på arbejdsmarkedet at tage af, og ledigheden stiger en anelse i takt med, at den økonomiske vækst dæmpes.

Med lav ledighed og stagnerende arbejdsstyrke bliver produktiviteten afgørende for, hvor meget økonomien kan vokse i den kommende tid. Produktivitetsudviklingen har været svag gennem det seneste år, hvor beskæftigelsen er vokset kraftigt. I prognosen vokser beskæftigelsen moderat fra 2007 til 2008, da den lave ledighed og den stagnerede arbejdsstyrke gør det vanskeligt at skaffe nye medarbejdere. Virksomhederne ventes at reagere på det stramme arbejdsmarked ved fortsat at investere i nyt produktionsudstyr og ved at omlægge produktionen, så arbejdskraften udnyttes bedre. Væksten i produktiviteten tager derfor til og kommer op omkring gennemsnittet over de seneste 15 år, jf. tabel 4.

Lønninger og priser
Lønstigningerne er taget til siden 2005 i takt med, at ledigheden er faldet, og der ventes en yderligere opgang i lønstigningstakten de kommende kvartaler på baggrund af den markante stigning i lønreguleringerne ved årets lokale lønforhandlinger i industrien. I prognosen forbliver ledigheden lav, og timelønnen i industrien vokser med mellem 4,5 og 5 pct. om året, jf. tabel 4.

Lønstigningerne fortsætter i fremskrivningen med at være højere end i udlandet. Den gode konjunktursituation i bl.a. euroområdet ventes som nævnt at føre til højere udenlandske lønstigninger, så spændet i forhold til de danske lønstigninger indsnævres lidt i 2009. Forløbet vil dog indebære en yderligere forværring af lønkonkurrenceevnen de kommende år.

Flere af de nye overenskomster indfører en " fritvalgskonto" , som tillader lønmodtageren at fordele de opsparede midler på ekstra fridage, pension, løn eller efteruddannelse. Muligheden for flere fridage fører i 2008 til et beskedent fald i arbejdstiden pr. beskæftiget. Lønomkostningerne pr. time i byerhverv ventes fremadrettet at udvikle sig på linje med timelønnen.

Den forventede vækst i timeproduktiviteten på i underkanten af 2 pct. i 2008 og 2009 ligger under stigningerne i lønomkostningerne pr. time, så lønomkostningerne pr. produceret enhed øges i prognosen. Hvis produktivitetsvæksten ikke genoprettes som ventet, risikerer stigningen i lønomkostningerne pr. produceret enhed at blive betydelig med deraf følgende opadgående pres på priserne og tab af konkurrenceevne.

Da den højere aflønning af arbejdskraften ikke helt modsvares af prisstigninger på de producerede varer i 2007, stiger lønkvoten målt som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten i byerhverv. I resten af prognoseperioden er lønkvoten stort set konstant.

Forbrugerprisernes årsstigningstakt lå i underkanten af 2 pct. i starten af 2007, men er faldet til omkring 1 pct. de seneste måneder. Den indenlandsk markedsbestemte inflation, IMI, har siden slutningen af 2004 fulgt en opadgående trend, bl.a. fordi presset på kapaciteten har ført til stigende produktionsomkostninger, herunder til løn. Den seneste tids kraftige vækst i engrospriserne på danske varer understøtter sammen med stigende salgspriser i industrien billedet af et opadgående pres på priserne. I fremskrivningen slår de højere lønstigninger efterhånden ud i højere prisstigninger, jf. tabel 5.

De førstkommende måneder ventes en forøgelse af energiprisernes årsstigningstakt, især fordi de høje energipriser i august 2006 falder ud af beregningen. Energipriserne stiger yderligere lidt i 2008 i takt med den højere oliepris, jf. tabel 2. Væksten i fødevarepriserne ventes at tiltage i den kommende tid på baggrund af de højere verdensmarkedspriser på bl.a. korn og mælk. Det større indenlandske prispres og de sti­gende energi- og fødevarepriser ventes at føre til en opgang i HICP-in­flationen til godt 1,5 pct. mod slutningen af 2007.

I 2008 stiger IMI yderligere til 2,7 pct. Nettoprisindekset stiger med 2,5 pct., mens årsstigningstakten for forbrugerpriserne er lidt mindre, da stykafgifterne antages uændrede bortset fra den aftalte indeksering af energiafgifterne. I 2008 og 2009 ventes inflationen at stige til 2,4 pct.Den indenlandske efterspørgsel

Privatforbruget steg 0,2 pct. i 2. kvartal 2007 i forhold til kvartalet før efter en stigning på næsten 1 pct. i 1. kvartal. For 1. halvår under ét er der tale om en forbrugsvækst på 1,3 pct. i forhold til 2. halvår 2006.  Forbruget er siden 2005 vokset langsommere end den private sektors disponible indkomster, så forbrugskvoten er faldet, jf. tabel 6. Det har baggrund i den rentestigning, som har fundet sted de seneste to år, primært i den korte ende, og som også har bidraget til en afdæmpning af boligmarkedet. I lyset af husholdningernes solide økonomi med god indkomstvækst og en stærk formueposition er der imidlertid ikke udsigt til, at forbrugsvæksten går i stå. Det understøttes af forbrugertilliden, som trods et fald i august ligger på et højt niveau. Forbruget ventes at vokse med over 2 pct. i år og næste år, svarende til et lille fald i forbrugskvoten.

Boligmarkedet er afdæmpet siden efteråret 2006. Hurtig omsætning og høje prisstigningstakter er afløst af stigende liggetider og tæt på uændrede priser. Generelt har der været prisfald på de markeder, hvor kvadratmeterprisen var nået højest op, og mindre prisstigninger i de segmenter af boligmarkedet, hvor udviklingen forudgående var mere behersket. I prognosen ventes boligpriserne at holde sig omkring det nuværende niveau i nominelle termer.

Boliginvesteringerne er vokset kraftigt i de seneste år. De høje boligpriser og husholdningernes gode økonomi har øget efterspørgslen efter nye boliger og forbedringer af de eksisterende boliger – mere end byggevirksomhederne har kunnet følge med til. Boliginvesteringerne fastholder det høje niveau i de nærmeste kvartaler. I 2008 og 2009 aftager boliginvesteringerne lidt i takt med, at meget byggeri færdiggøres, og de reale kontantpriser aftager.

Erhvervsinvesteringerne faldt 4,8 pct. i 2. kvartal 2007 efter en tilsvarende stigning i 1. kvartal. For 1. halvår 2007 var erhvervsinvesteringerne 3,8 pct. højere end i halvåret før og fortsatte dermed de seneste tre års kraftige udvikling. Materielinvesteringerne i byerhvervene har nået et meget højt niveau, som indebærer en betydelig udvidelse af kapitalapparatet målt i forhold til produktionen. Det er sket på baggrund af en god vækst i produktionen samtidig med, at mange virksomheder har vanskeligheder ved at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft. Presset er ikke på vej til at forsvinde, så virksomhederne ventes at fastholde et højt investeringsniveau i de kommende kvartaler. I løbet af 2008 og 2009 reduceres investeringskvoten fra sit høje niveau. Erhvervsbyggeriet er vokset gennem 2006 fra et lavt niveau og ventes yderligere at gå lidt frem i prognosen. Det er med til at opveje den ventede afdæmpning i boliginvesteringerne og dermed til at fastholde et stort pres på bygge- og anlægssektoren.

Den indenlandske efterspørgsel ekskl. lagerinvesteringer faldt 0,6 pct. i 2. kvartal 2007 efter en kraftig fremgang i de foregående to kvartaler. Der var positive bidrag fra det private forbrug og fra boliginvesteringerne, men det blev mere end opvejet af faldet i erhvervsinvesteringerne. For 1. halvår under ét voksede efterspørgslen med 1,3 pct. i forhold til 2. halvår 2006. Væksten bliver høj i de nærmeste kvartaler, 2,5-3 pct. år-til-år, men den gradvise afdæmpning af forbrugsvæksten og et aftagende investeringsniveau betyder, at efterspørgselsvæksten længere fremme i prognosen reduceres til godt 2 pct. i 2008 og under 1 pct. i 2009.

Udenrigshandel og betalingsbalance
Den stærke efterspørgselsvækst og presset på produktionskapaciteten i dansk økonomi har ført til en kraftig fremgang i importen. Navnlig tjenesteimporten er i 2005 og 2006 vokset stærkt i takt med tjenesteeksporten, som har et betydeligt indhold af udenlandske tjenester. Væksten i vareimporten har ligeledes været høj og har vedrørt varer fortrinsvis til direkte forbrug samt varer til anvendelse i byerhverv. Opgangen i erhvervsimporten skal ses i sammenhæng med den stærke udvikling i investeringerne og i den hjemlige industriproduktion.

I 1. halvår 2007 lå den samlede import 1,4 pct. over niveauet fra 2. halvår 2006. Udviklingen dækker over en pæn stigning i vareimporten, mens tjenesteimporten aftog lidt. For 2007 som helhed skønnes en stigning i importen på 5 pct. mod mere end 14 pct. året før, jf. tabel 7. De efterfølgende år aftager importvæksten yderligere i takt med afdæmpningen af efterspørgselsvæksten. Den trods alt solide importvækst i 2008 afspejler kapacitetspresset, som bidrager til at fastholde en høj vækst i vareimporten, og den standardiserede importkvote stiger gennem prognosen.

Eksporten af varer og tjenester er tiltaget stærkt under opsvinget, om end ikke i samme omfang som importen. Særligt fremgangen i eksporten af søfragt har været høj og skal ses på baggrund af handelsflådens udvidelse i 2005. Eksporten af tjenester blev reduceret i 1. halvår 2007 i forhold til 2. halvår året før, og fremadrettet ventes et mere afdæmpet forløb i tjenesteeksporten. Den samlede eksport steg i samme periode med 0,7 pct., hvilket er noget svagere end i de to foregående år. I prognosen ventes en årlig eksportvækst i omegnen af 4-5 pct.

Industrieksporten er vokset betydeligt siden begyndelsen af 2005 trukket af høj vækst på eksportmarkederne, og i 2007 skønnes en stigning i eksporten af industrivarer på ca. 9 pct., hvorefter væksten aftager. Afdæmpningen af væksten i industrieksporten afspejler en svækkelse af lønkonkurrenceevnen, høj kapacitetsudnyttelse og mangel på arbejdskraft, mens eksportmarkedsvæksten er høj og kun reduceres svagt. Importen i aftagerlandene vokser hurtigere end vores eksport, så industrien taber eksportmarkedsandele.

Energieksporten aftager i prognosen drevet af et fald i olie- og gasproduktionen, men eksporten af energi fortsætter med at være en del større end importen. Landbrugseksporten skønnes at vokse med et par procent om året understøttet af en stærk global efterspørgsel efter fødevarer.

Priserne på eksporten er siden 2006 steget mindre end priserne på importen, så bytteforholdet er forringet. I fremskrivningen forbedres bytteforholdet igen beskedent.

Betalingsbalancen er blevet hastigt forværret siden begyndelsen af 2006. Afbøjningen i betalingsbalancen sker fra et højt niveau på grund af store indtægter fra energi og søtransport, så der er stadig et overskud. I prognosen ventes solide overskud ved især tjenestehandel og på formueindkomst, mens der i 2007 og 2008 skønnes et mindre underskud ved varehandel. Udgifterne til bunkring, dvs. betalinger for skibes køb af brændstof i udlandet, er øget i takt med handelsflådens udvidelse, og i prognosen fastholdes de årlige bunkringsudgifter på omkring 30 mia.kr. For 2007 og 2008 ventes et betalingsbalanceoverskud på ca. 25 mia.kr., jf. tabel 8, hvorefter det øges til 40 mia.kr. i 2009, hvor den danske indenlandske efterspørgsel vokser mindre end hos Danmarks handelspartnere under ét.