Effektiv kronekurs og handel med serviceydelser

Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling

INDLEDNING OG KONKLUSIONER

Nationalbanken beregner og offentliggør den effektive kronekurs, der er et indeks over kronens styrke over for en kurv af valutaer. Vægtgrundlaget til beregning af den effektive kronekurs baserer sig på industrivarehandel og opdateres med mellemrum på baggrund af et internationalt datasæt, en såkaldt handelsmatrix. I denne artikel benyttes på danske tal en metode til en nem og hurtig approksimativ opdatering af vægtgrundlaget alene med handelstal fra Danmarks Statistik. Herudover vurderes betydningen af at inkludere handel med serviceydelser i vægtberegningen.

Konklusionen er, at den effektive kronekurs er retvisende og ganske robust over for valg af basisår for vægtberegningen samt over for udeladelse af handel med serviceydelser. Servicehandlen er geografisk mere spredt end handel med industrivarer. Inkluderes servicehandel, bliver indekset en smule mere følsomt over for udsving i dollarkursen end det traditionelle kronekursindeks.

BEREGNING AF EFFEKTIV KRONEKURS – TRADITIONELLE METODE

Kronens værdi over for en anden valuta måles ved den bilaterale valutakurs, fx danske kroner pr. euro. I et nominelt effektivt kronekursindeks måles kronens styrke over for en kurv af valutaer. For at beregne et sådant indeks skal man kende den vægt, hvormed hver enkelt valuta skal indgå i indekset, og i praksis også begrænse antallet af valutaer, der indgår.

Formålet med vægtberegningen afhænger af, hvad kronekursindekset skal anvendes til. Sædvanligvis søger man at måle effekten af ændringer i valutakursen på udenrigshandlen, dvs. et konkurrenceevnemål. Vægtene skal således afspejle Danmarks handelspartneres relative betydning for vores samhandel. Jo mere konkurrenceudsat danske producenter er over for et lands produkter, des større vægt til det pågældende lands valuta.

Der indgår i dag 27 lande i vægtsættet til beregning af den nominelle effektive kronekurs. Vægtene er beregnet ud fra industrivarehandel i 2002. Den endelige vægt fremkommer ved at sammenveje et sæt bilaterale importvægte med et sæt dobbeltvejede eksportvægte. Danske virksomheder konkurrerer med fx tyske producenter på det danske marked, hvilket fanges af importvægten, men også på det tyske marked og på tredjemarkeder, hvilket sammenfattes i den dobbeltvejede eksportvægt. En sådan beregning kræver et internationalt datasæt og kan ikke laves udelukkende med tal fra Danmarks Statistik. Beregningen af den nominelle effektive kronekurs er dokumenteret hos Ølgaard (1992) samt Pedersen (1998) og (2004).

Ved måling af konkurrenceevne er ikke bare den bilaterale valutakurs af betydning, men også forskelle i lønudvikling mellem Danmark og vore konkurrenter. Dette sammenfattes i et realt effektivt kronekursindeks, som måler udviklingen i relativ løn målt i samme valuta, jf. Pedersen (1996). Den reale effektive kronekurs måler udviklingen over tid i Danmarks konkurrenceevne over for vore største samhandelspartnere. Vægtene i beregningen af en real effektiv kurs er de samme som ved beregning af en nominel effektiv kurs.

ALTERNATIV BEREGNING AF VÆGTE TIL EFFEKTIV KRONEKURS

I appendiks beskrives der en alternativ metode til beregning af vægtene i kronekursindekset. Metoden er lidt anderledes end den traditionelle beregningsmetode, men forskellen er ikke stor. I den skitserede alternative metode er fastlæggelsen af importvægtene den samme som hidtil, mens eksportvægten eksplicit opsplittes i en bilateral eksportvægt, fx konkurrencen med tyske producenter på det tyske hjemmemarked, og en vægt, der angiver konkurrencen med Tyskland på markeder uden for Tyskland, dvs. på tredjemarkeder, jf. boks 1. I den traditionelle beregning er eksportvægten, som nævnt, samlet i én, den dobbeltvejede eksportvægt.

Selve den metodemæssige ændring ændrer kun beskedent ved vægtene. Den væsentligste forskel mellem den nye metode skitseret i appendiks og den traditionelle beregning er, at det er valgt at vægte eksportsiden højere, jf. appendiks.

Et attraktivt kendetegn ved den skitserede alternative vægtberegning er, at hvis det antages, at selve handelsstrukturen i verdenshandlen er relativt stabil, så kan vægtsættet opdateres med udelukkende nationale tal modsat den traditionelle beregning, hvor en vægtrevision kræver et internationalt datasæt. Det kan anvendes til at vurdere, hvor robust kronekursindekset er over for de løbende ændringer i handelsstrømmene.

Den approksimative tilgang med at antage, at nogle delkomponenter i vægtberegningen er uændrede, kan også anvendes til at skønne over betydningen af at inddrage servicehandel i beregningerne. Den internationale statistik på servicehandelsområdet er stadig meget mangelfuld, og det er svært at opstille den fulde internationale handelsmatrice med både industrivare- og servicehandel. Ved at anvende de bilaterale eksport- og importvægte beregnet ud fra nationale data kan der opnås et skøn på servicehandlens betydning, en handel der er stadig stigende og i dag udgør op mod 25 pct. af verdenshandlen. Der er dog særlige metodemæssige problemer ved inddragelse af servicehandel, jf. senere.

BEREGNINGER PÅ DANSKE TAL

I tabel 1 er der fortaget en beregning af den effektive kronekurs med 2002-vægte efter beregningsmetoden skitseret i appendiks kaldet TCW-vægte (Total Country Weights). Det muliggør en sammenligning med den traditionelle beregningsmetode, da handelsstrømme i 2002 også danner grundlag for vægtberegningen i den effektive kronekurs, der er vist i sidste kolonne i tabellen.

Vægtene til eksportsiden i TCW-beregningen er, som beskrevet i appendiks, højere end i den traditionelle metode. Konsekvensen er en lidt højere vægt til euroområdet. Det afspejler sig først og fremmest i en højere vægt til Tyskland, hvis virksomheder er en meget stor konkurrent til danske virksomheder, specielt på tredjemarkeder, og de vejer tungere i den alternative vægtberegning. Omvendt falder vægten til flere af de andre eurolande.

Modstykket til den højere vægt til euroområdet er en mindre vægt til " dollarområdet" , dvs. USA, Kina og Hongkong. Overordnet er det væsentligt at understrege, at Danmark helt overvejende konkurrerer med landene i vort nærområde. Den samlede handel med landene i Asien, inkl. Kina og Japan, samt hele Østeuropa er stadig mindre end samhandlen med Sverige.

Ændringen af vægtsættet beregnet efter metoden skitseret i appendiks er ikke større, end at den overordnede udvikling i kronekursindekset siden 1997 er omtrent den samme, uanset hvilken af de to vægtberegningsmetoder der anvendes, jf. figur 1. Den alternative metode til beregning af kronekursvægte synes derfor anvendelig som approksimation til den traditionelle beregningsmetode. Det udnyttes nedenfor dels til at vurdere, hvor gode 2002-vægtene er i forhold til et mere aktuelt vægtsæt, dels til at vurdere betydningen af at inddrage servicehandel i vægtberegningen.

I tabel 2 er vist vægtsæt beregnet med den alternative metode på grundlag af handel med industrivarer i henholdsvis 2002 og 2006 med henblik på at vurdere robustheden af kronkursindekset med hensyn til basisår. Siden 2002 er vægten til specielt Tyskland og Storbritannien faldet, mens den er steget for Sverige og Kina. Kinas vægt er steget med over 50 pct., men alt i alt er ændringerne så små, at den effektive kronekurs med 2002-vægte må vurderes at give et retvisende billede af udviklingen, jf. figur 1.

I sidste kolonne i tabel 2 er vist et vægtsæt beregnet med metoden skitseret i appendiks, men nu med servicehandel inkluderet. Her er ændringerne i forhold til det traditionelle indeks lidt større.

Den danske handel med serviceydelser er geografisk mere spredt end industrivarehandlen. Hvor de 27 lande i kronekursindekset dækker ca. 90 pct. af den samlede danske handel med industrivarer, er det samme tal for servicehandel kun 75 pct. Den mere spredte handel afspejler sig også i, at vægten til euroområdet falder, mens den stiger for " dollarområdet" , dvs. USA, Kina og Hongkong – fra 11,6 pct. til 14,4 pct. Den større følsomhed over for dollarkursen ses af figur 1, hvor kronekursindekset med servicehandel inkluderet falder kraftigere under dollarstyrkelsen fra 1998 til 2001, og omvendt stiger mere med svækkelsen af dollaren siden 2001, end det traditionelle indeks, jf. også dekomponeringen i tabel 3. Samlet set er forskellene over til det traditionelle kronekursindeks dog ikke stor. Inkludering af servicehandel i kronekursindekset ændrer ikke afgørende den overordnede udvikling i indekset over tid og dermed vurderingen af konkurrencesituationen.

METODEMÆSSIGE PROBLEMER VED INDDRAGELSE AF SERVICEHANDEL

Anvendelse af industrivarer til beregning af vægte betyder, at Danmarks store landbrugseksport ikke er med. Grunden til, at landbrugsvarer traditionelt udelades, er, at de mange støtteordninger og handelsrestrik-tioner på dette område gør, at prisdannelsen ikke sker på rent markedsmæssige vilkår. For en væsentlig del af den danske eksport, fx svinekød, betyder dette forhold sandsynligvis mindre, men det er valgt at følge den beregningsmetode, der oftest anvendes internationalt.

Den stigende internationale handel med serviceydelser, der nu udgør op mod en fjerdedel af verdenshandlen, udelades typisk også^[1]. Det skyldes hovedsagelig dataproblemer, idet den internationale statistik over servicehandel er langt mindre udbygget end udenrigshandelsstatistikken for varehandlen. Samtidig er der nogle mere principielle metodeproblemer.

I vægtberegningen søger man at fastslå, hvor den økonomiske aktivitet bag handlen har fundet sted. Det er således ikke afgørende, i hvilken valuta transaktionen er faktureret. Det, vi søger, er konkurrencen for danske virksomheder fra virksomheder placeret i et givet land. Derfor skal eksport fra fx Sverige til Danmark faktureret i dollar ikke påvirke vægten for USA. Det er de lokale omkostningsforhold i Sverige, der på lidt længere sigt bestemmer graden af konkurrence fra den side. Det er ikke et spørgsmål om faktureringsvaluta.

Kronekursindeksets forsøg på at fange, hvor den økonomiske aktivitet bag en transaktion er foregået, giver nogle særlige problemer for serviceydelser, fx søfragt. Hvis et svensk selskab benytter et dansk rederi til at sejle en vare fra Kina til USA, registreres det som danske eksport af en tjenesteydelse til Sverige, selv om aktiviteten, dvs. selve tjenesten, sker mellem Kina og USA. I virkeligheden er konkurrencen snarere over for andre søfartsnationer, fx Grækenland. Hertil kommer, at der typisk er meget lidt dansk produktion og danske omkostninger i serviceydelsen, da de fleste input som bunkring, mandskab m.m. ofte er udenlandsk. Det afspejler således i højere grad dansk ejerskab til udenlandsk produktion. I vægtberegningen søger vi alene handel på baggrund af dansk produktion, så aktiviteten bør ikke indgå med fuld vægt.

Et andet konkret eksempel er et schweizisk firma, der sidder på rettighederne til nogle af verdens mest solgte populærforfattere. Når en af disse udgiver en ny bog, stiger den schweiziske tjenesteeksport til Danmark, selv om " produktionen" typisk ikke har fundet sted i Schweiz.

Disse eksempler illustrerer nogle principielle problemer ved at inkludere tjenesteydelser i et effektivt kronekursindeks og taler isoleret set for fortsat at udelade tjenesteydelser af beregningerne. Det er da også det typiske i de fleste landes beregninger af effektive valutakurser, herunder de indeks, der beregnes af ECB. Det er ikke planen at ændre på den traditionelle beregningsmetode, når vægtgrundlaget til den effektive kronekurs om nogle år igen skal opdateres, ligesom det ikke er hensigten at inkludere tjenesteydelser.

LITTERATUR

Alsterlind, Jan (2006), " Effektiva växelkurser – I teori och praktik" , Riksbanken, Penning och valutakurspolitik, 2006:1.

Bayoumi, Tamim, Jaewoo Lee og Sarma Jayanthi (2005), " New Rates from New Weights" , IMF, Working Paper no. 99.

Lynch, Birone og Simon Whitaker (2004), " The new sterling ERI" , Bank of England, Quarterly Bulletin, Winter.

Pedersen, Erik Haller (1996), " Reale effektive valutakurser" , Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal.

Pedersen, Erik Haller (1998), " Revision af vægtgrundlaget til beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks" , Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal.

Pedersen, Erik Haller (2004), " Revision af vægtgrundlaget til beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks" , Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal.

Zanello, Alessandro og Dominique Desruelle (1997), " A Primer on the IMF's Information Notice System" , IMF, Working Paper no. 71.

Ølgaard, Christian (1992), " Effektiv kronekurs og konkurrenceevne" , Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, februar.

APPENDIKS

Den alternative vægtberegningsmetode, der præsenteres i denne artikel, er beskrevet i Zanello og Desruelle (1997) og anvendt af bl.a. Lynch og Whitaker (2004) og Bayoumi et al. (2005). Se også Alsterlind (2006).

Udgangspunktet er en matrix, dvs. en tabel, som beskriver produktion og handelsstrømme mellem i vort tilfælde 28 lande: Danmark og 27 eksportmarkeder. Hvis første land i matricen er Danmark, så vil vi i øverste række, første celle have dansk produktion solgt på hjemmemarkedet og derefter følger dansk eksport fordelt på vore 27 eksportmarkeder. Andet land kunne være Tyskland, så vi i næstøverste række, første celle har tysk eksport til Danmark, hvilket svarer til dansk import fra Tyskland. I celle to står tysk produktion til det tyske hjemmemarked, og i resten af rækken står tysk eksport til andre lande end Danmark. De øvrige lande har tilsvarende hver en række med hjemmemarkedsproduktion og eksport fordelt på aftagerlande. 

I matricens første kolonne står øverst dansk hjemmemarkedsproduktion og nedenunder følger dansk import fordelt på lande, så første kolonne angiver det danske marked fordelt på leverandørlande. Tilsvarende for Tyskland i kolonne to osv. for de øvrige lande

En sådan værditilvækst- og handelsmatrix bruges som udgangspunkt for beregning af vægte til effektive valutakursindeks. Matricen kan normeres enten vandret eller lodret for at få andele, jf. de to andelsmatricer nedenfor. Normeringen på import og indenlandsk efterspørgsel efter indenlandsk produktion kaldes " s" (tilgangsmatricen), og normeringen på eksport og produktion rettet mod hjemmemarkedet kaldes " w" (anvendelsesmatricen). Da normeringen sker med forskellig basis, vil diagonalelementerne i de to matricer normalt være forskellige.

Til beregning af vægte til en effektiv kronekurs skal vi bruge den danske række med w'er, dvs. første række i w-matricen, og alle s'erne. Ganges første række i w-matricen på hver række i s-matricen, og stilles resultatet op i en ny matrix, v1, har vi en total landefordeling af den konkurrence, som danske eksportører møder, jf. Zanello og Desruelle (1997). Den nye matrix er et produkt af s-matricen og en matrix med w-matricens første række som diagonal og nuller uden om.

Summen af matricens elementer er 1, men første række i den ny matrix angiver, hvad dansk produktion selv fylder, så første rækkes elementer skal ikke med i et effektivt kronekursindeks. Resten af elementerne skal med i kronekursindekset. Således beskriver elementet i række j kolonne k, hvad land k fylder på markedet i land j. Disse vægtbidrag til kronekursen må reskaleres for at summe til 1.

I ovenstående udtryk for, hvad land k fylder i land j, bruges k og j også i sumtegnene, hvor k tæller over alle 28 lande, mens j tæller over de 27 eksportmarkeder: de 28 lande ekskl. Danmark.

Vi har hermed fået beskrevet vægtene til det effektive kronekursin­deks. De 27 rækkesummer i v₁-matricen angiver de 27 landevægte. Fx er den samlede vægt til Tyskland rækkesummen i række 2.

Opstillingen i v₁-matricen kan også inspirere til en dekomponering af indekset på tværs af lande, jf. Lynch og Whitaker (2004). I matricens rø­de første kolonne, står importsidens bidrag. I den blå diagonal står det bilaterale bidrag fra eksportsiden, dvs. bidraget fra den tyske konkurrence på det tyske marked, bidraget fra engelsk konkurrence på det engelske marked osv. I resten, som er markeret med grønt, står tredje­landebidraget fra eksportsiden, dvs. bidraget fra tysk konkurrence på det engelske marked, bidraget fra engelsk konkurrence på det tyske marked osv. Mens der kun er 27 bilaterale importbidrag og 27 bilaterale eksportbidrag, er der mange tredjelandebidrag, jf. mængden af grønne elementer i v₁-matricen.

Det samlede vægtbidrag fra importsiden, de røde felters andel, kan skrives:

Formlerne skrives her op med 1 for Danmark. Hvis 1 erstattes med i, er der fuld overensstemmelse med notationen i referencerne, som viser be­regning af effektive valutakurser for alle lande i matricen.

Det samlede bidrag fra bilateral eksport, de blå felters andel, er:

Vægten i alt til land j i det samlede kronekursindeks kan nu skrives som en sum af tre komponenter: Importens, den bilaterale eksports og tredjelandeeksportens bidrag:

Denne formel er benyttet til opstilling af tabel 1 i teksten. Formlen er desuden anvendt til beregningerne i tabel 2 med alle størrelser holdt fast undtagen den bilaterale import og eksport, dvs. MW_1j og BXS_1j, der kan beregnes udelukkende med tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til opdateringsteknikken i Bank of Englands beregning af effektiv pundkurs, jf. Lynch og Whitaker (2004), hvor der dog også opdateres på tredjelandebidraget ud fra seneste oplysninger om landenes samlede handel. Betydningen af at undlade opdatering af tredjelandebidrag kan på kortere sigt vurderes at være minimal og er derfor udeladt her. Det gør samtidig opdateringen mere operationel.

Den beregningsteknik, der er skitseret i dette appendiks, afviger en smule fra beregningen bag den traditionelle effektive kronekurs. Forskellen kan anskueliggøres ud fra de tidligere opstillede matricer. Den alternative metode sætter nuller i række 1 i v₁-matricen og reskalerer resten af elementerne i matricen med samme faktor, så de summer til 1. Den traditionelle metode sætter i stedet række 1 i s-matricen til 0 og skalerer resten af elementerne i s-matricens søjler, så hver kolonne summer til 1. Med en sådan omdannet s-matrix bliver v₁-matricen født med nuller i første række, og dens elementer rummer vægtbidragene til den traditionelle opgørelse af landevægtene til kronekursindekset. Der er ikke stor forskel på de resulterende landevægte mellem de to metoder. Den væsentligste forskel er, at vi i den alternative beregning samtidig vælger at ændre w¹₁ i w-matricen, der i beregningerne her tager udgangspunkt i værditilvækst frem for som hidtil produktionsværdi, jf. metodebeskrivelsen i Pedersen (1998). Konsekvensen er, at eksportsiden i den alternative beregningsmetode vægtes højere end i vor traditionelle metode – 69,3 pct. mod 54,4 pct. Hos andre vægtes import- og eksportsiden ofte blot sammen med en vægt på hver 0,5. Det er fx tilfældet i Den Europæiske Centralbanks, ECBs, effektive valutakursindeks.