|
Statens gæld og renteudgifter er afhængig af udviklingen i markedsrenter (renterisiko), valutakurser (valutakursrisiko) samt evnen og viljen hos modparter til at overholde betalingsforpligtelser (kreditrisiko). Derudover er der operationelle risici i forbindelse med forvaltningen af statsgælden.
Styring af de enkelte risikotyper afspejler Statsgældsforvaltningens hovedmålsætning om at opnå lavest mulige langsigtede låneomkostninger under hensyntagen til et acceptabelt risikoniveau.
|