Tilbage til forsiden

Kort om euro


Den Europæiske Centralbank og eurosystemet


ECBs pengepolitik


Danmark og euroen


EU-lande uden for euroen


Økonomisk politisk samarbejde i EU


Eurosedler


Euromønter


Euroens historie


Danmarks Nationalbank | |QR kode til mobile enheder

Euromønter


Se euromønter på ECBs website



Møntserien består af 8 mønter. Den ene side af mønterne er fælles for alle eurolandene. Det enkelte land har selv fastlagt, hvilket motiv der er på den anden side. Uanset den nationale side kan alle euromønterne anvendes i alle eurolandene. Fx kan en franskmand betale med en finsk euromønt i Italien.

Eurolandene har typisk valgt motiver i overensstemmelse med nationale traditioner. Det er fx statsvåben samt berømte bygninger og personer. I de lande, der er monarkier, er monarken portrætteret.

Monaco, San Marino og Vatikanstaten, som ikke er medlemmer af EU, udsteder også euromønter. De tre små stater har i mange år haft aftaler om brug af henholdsvis Frankrigs og Italiens valuta, og de har nu fået tilladelse til at udstede euromønter med deres egen nationale side. Mønterne kan anvendes i alle eurolande samt i de tre små stater.

Mønterne er opdelt i tre grupper. De laveste værdier er kobberfarvede, de mellemste er guldfarvede, mens mønterne med højest værdi består af både guld- og sølvfarvede metaller. Inden for hver gruppe stiger størrelsen med værdien. Forskellige kombinationer af størrelse og randform gør det lettere at skelne de enkelte mønter fra hinanden.

Det er også muligt at udstede erindringsmønter. En erindringsmønt skal have samme pålydende værdi og udformning som de cirkulerende euromønter. På den nationale side vil medlemslandet have mulighed for at afspejle den særlige begivenhed, der ønskes erindret.

Derudover er det muligt at udstede samlermønter. Det kræves dog, at de udstedte samlermønter har en anden pålydende værdi end de cirkulerende euromønter, ligesom mindst to ud af tre karakteristiske kendetegn som farve, diameter og vægt skal adskille sig fra dem, der er gældende for de cirkulerende euromønter.






Sidst opdateret 04/02/2012

 
Mere information
Andre har læst
 


Danmarks
Nationalbank
Havnegade 5
1093 København K
Kontakt os Disclaimer