Plovmandens historie |  |
|
| 500-kronesedlen har i folkemunde fået tilnavnet "en plovmand". Dette skyldes, at tre af de tidligere 500-kronesedler havde motivet af en mand med sin plov. |
|
Tekst af Gert Posselt, fagredaktør, cand. mag.
Kælenavnet en plovmand stammer fra tiden efter 1910, da Danmarks anden 500-kroneseddel blev sat i omløb. Den indgik i en ny serie pengesedler, som var tegnet af Gerhard Heilmann (1859-1946). Blandt seriens motiver er "fiskeri" og "landbrug", hvor manden, der pløjer med tospand, symboliserer Danmark som landbrugsland. Ifølge mundtlig overlevering er tegningen gjort efter en levende model.
Ved pengeombytningen i 1945, et par måneder efter befrielsen, ændredes forsidefarven fra gråblå til hindbærrød, mens bagsidens rigsvåbentegning blev helt forandret. I sin hindbærrøde skikkelse forblev Heilmanns plovmand i omløb frem til 1964.
I årene omkring 1960 var erhvervsstrukturen i Danmark under hastig forandring. Landbrugets stilling var ikke længere altdominerende, og hestekræfterne var blevet motoriserede. Men i folkemunde hed en 500-kroneseddel slet og ret en plovmand. Dette kælenavn burde leve videre, mente man, og efter nogen overvejelse besluttedes det derfor, at også den nye 500-kroneseddel (fra 1964) skulle vise en mand, der pløjer med en hestetrukken plov. Tegningen er udført af Ib Andersen (1907-69), der under efterårspløjningen i 1959 havde lejlighed til at tegne en landmand, der pløjede uden maskinkraft på en mark nær Fredensborg.
|
