Tilbage til forsiden

Kort om Nationalbankens opgaver


Rollefordeling


Penge- og valutapolitik


Sedler og mønter


Finansiel stabilitet


Betalings- formidling


Nationalbanken som afviklingsbank


Betalings-systemer i Danmark


CLS


Kronos


Target2


Overvågning


Sikkerheds- stillelse


Nettingsystemer


SEPA


Betalingsrådet


Statistik


Nationalbankens risikostyring


Internationalt samarbejde


Statsgælds- forvaltning


Danmarks Nationalbank | |QR kode til mobile enheder

CLS



CLS er et internationalt system til afvikling af valutahandler mellem banker og andre valutahandlere over hele verden. Systemet er designet til at minimere risici ved afvikling af valutahandler.

CLS, der står for Continuous Linked Settlement, tilbyder afvikling af valutahandler i amerikanske, canadiske, australske, newzealandske, Singapore og Hongkong dollar; euro, britiske pund, schweizerfranc, japanske yen, koreanske won, sydafrikanske rand, mexicanske peso, israelske shekel samt danske, norske og svenske kroner. CLS er med centralbankernes tilskyndelse blevet etableret af verdens største banker med det formål at reducere afviklingsrisikoen ved valutahandler.

Før etableringen af CLS blev valutahandler som hovedregel afviklet via de sædvanlige kanaler for internationale betalinger. Herved påtager handlens parter sig en afviklingsrisiko, idet der ikke er nogen garanti for at modtage den købte valuta, selvom man har leveret den solgte. Denne risiko er især tilstede, når de to valutahandlere er fra hver sin verdensdel, og derfor ikke nødvendigvis har åbent på samme tidspunkt.

I CLS sker afviklingen af valutahandler efter payment versus payment princippet: Begge parter i en handel indberetter deres handelsinstruktioner til CLS, som derefter sørger for, at der ikke udbetales til nogen af parterne, før begge har indbetalt de aftalte beløb.

For at sikre, at der er dækning for beløbene, skal alle betalinger foregå via centralbankerne for de deltagende landes valutaer. De pågældende centralbanker har alle regler for, at der ikke kan trækkes på konti uden den fornødne dækning.






Sidst opdateret 02/09/2012

 
Mere information
Andre har læst
 


Danmarks
Nationalbank
Havnegade 5
1093 København K
Kontakt os Disclaimer