Erindringsmønt i anledning af 1000-året for den første officielle danske mønt.
1995 var 1000-året for prægningen af Svend Tveskægs mønt, som af mønthistorikere anses for at være den første danske mønt. For møntvæsnet var det så stor en begivenhed, at den blev markeret med en erindringsmønt, der blev udsendt 14. september 1995. Erindringsmønten blev fremstillet i to udgaver.
200-krone i finsølv, blev præget i 27.727 eksemplarer
Diameter: 38 mm
Vægt: 31,1 g
Legering: 999‰ Ag
20-kronen blev præget i 1 million eksemplarer
Der er ikke tale om en gengivelse af Svend Tveskægs mønt, men en ny mønt udformet af daværende medaljør på Den Kgl. Mønt, Jan Petersen. Erindringsmønten er fremstillet af Den Kgl. Mønt.