Bankkrise

Under højkonjunkturen i starten af 1900-tallet oplevede byggeriet i København en kraftig vækst præget af spekulation. Investeringerne var i et stort omfang finansieret ved korte lån i udlandet, og da finansielle kriser i udlandet i 1907 førte til hjemtrækning af lånene og valutamangel, kom flere københavnske banker i vanskeligheder. Nationalbanken måtte samtidig hæve diskontoen drastisk fra 6 til 8 pct. Det resulterede i en alvorlig bankkrise i 1908, hvor Nationalbanken og staten gik ind i en langvarig rekonstruktion. Krisen førte til, at der i 1910 blev nedsat en kommission, der skulle udarbejde forslag om regulering af bankerne. Bankloven blev dog først gennemført i 1919.