EMS-samarbejdet bryder sammen

Den tyske genforening i 1990 medførte de første år af 1990'erne en kraftig stigning i den tyske indenlandske efterspørgsel, hvilket førte til en højere inflation og dermed tyske rentestigninger. Dette skabte problemer for de andre EMS-lande, da den tyske valuta var ankervaluta i EMS-samarbejdet. Samtidig var væksten i Europa ved at gå i stå, og valutamarkederne rettede i højere grad opmærksomheden mod de europæiske landes forskellige økonomiske udvikling. I sommeren 1992 blev det desuden klart, at de europæiske integrationsplaner blev mødt med betydelig skepsis i befolkningen, og det affødte usikkerhed omkring fremtiden for en Økonomisk og Monetær Union. Samlet var disse omstændigheder med til at udløse en langvarig krise i EMS-samarbejdet. Mange af deltagerlandene, heriblandt Danmark, måtte hæve renterne, og flere valutaer blev devalueret. Efter en kort periode med et voldsomt valutapres valgte England og Italien helt at forlade samarbejdet. Den 2. august 1993 kulminerede uroen i en udvidelse af EMS-udsvingsbåndene til +/-15 pct., og hermed var det europæiske valutasamarbejde i realiteten brudt sammen.