Genindførelse af guldfoden

Prisstigningerne under 1. Verdenskrig og kriserne de følgende år gjorde det vanskeligt at genindføre kronens guldparitet fra før 1914 på 2.480 kr. pr. kg. fint guld. Der var talrige diskussioner om, hvorvidt kronen skulle føres tilbage til pari - den ærlige krone, hvor 1 krone i guldværdi svarede til 1 krone - eller stabiliseres på et lavere niveau. Ved valutaloven fra 1924 vedtoges en gradvis pariføring fra det daværende niveau, hvor 1 krone i guldværdi svarede til 65 øre. De økonomiske stramninger, der skulle støtte den gradvise pariføring, bidrog imidlertid til en meget hastig stigning i kronen, så allerede i december 1926 genindførtes guldindløseligheden til pari. Den genindførte guldindløselighed var en guldbarrefod, dvs. at Nationalbanken kun var forpligtet til at omveksle beløb svarende til værdien af en hel guldbarre.

Deflationen efter genindførelsen af kronens guldparitet fra før 1. Verdenskrig ramte erhvervslivet hårdt og bragte arbejdsløsheden op på 21-22 pct. Tiden var også præget af mange bankkriser.