Værdipapircentralen etableres
|  |
|
Danmark var blandt de første lande, der fik et papirløst obligationsmarked og senere aktiemarked. Værdipapircentralen blev oprettet, og den hidtidige papirbaserede værdipapiromsætning blev afløst af et elektronisk registrerings- og afregningssystem. Selve Værdipapircentralen blev organiseret som en privat selvejende institution med en bestyrelse, der blev udpeget af industriministeren, og som repræsenterede de sektorer, der direkte blev berørt af centralens virksomhed. I 2000 blev Værdipapircentralen omdannet til et ak-tieselskab med bl.a. Nationalbanken som aktionær. Nationalbanken ejer i dag 24 pct. af aktierne i Værdipapircentralen.
|